Jeg kamphader ikke mit studie. Det er bare ikke drømmen

13-04-2016
5 min.
Tvivl om studiet kan gøre det sværere at koncentrere sig om læsning og undervisning. Modelfoto: Wavebreakmedia/Shutterstock

Mathilde har et år tilbage af sin uddannelse. Hele vejen igennem har hun været usikker på sit studievalg. Det samme er hver tredje studerende – også helt oppe på kandidatniveau.

Hvad skaber tvivl?

Ifølge undersøgelsen fra Aarhus Universitet hænger studietvivl især sammen med tre ting:

At man har svært ved at se det interessante og relevante i fagene.

At man har lille tiltro til sine egne evner som akademiker.

At man har fået lave karakterer ved de foregående eksamener.

Kilde: Herrmann, Troelsen og Bager-Elsborg: ”Med tvivlen som følgesvend”, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift.

Mathilde er snart færdig med at læse jura, og hun har studiejob i en stor statslig myndighed, hvor der er udmærkede jobmuligheder efter studiet. Fremtidsudsigterne ser altså lyse ud – eller rettere sagt: Det ville de have gjort, hvis Mathilde kunne se sig selv som jurist. Men det kan hun ikke rigtig.

At hun fortæller det i djøfbladet, kan give hende problemer på studiejobbet, og det kan også blive en klods om benet, når hun skal søge job. Derfor kalder vi hende Mathilde, selv om hun hedder noget andet.

Hun har læst i fire år og brugt rigtig meget tid på at tænke på to ting: ’Læser jeg det rigtige? Og hvis jeg ikke gør det, hvad skal jeg så?’

”Alt er jo værre i eksamensperioderne – men egentlig har tvivlen været der løbende, og den har helt klart gjort, at jeg er blevet mindre målrettet. Det er da altid fedt at få en god karakter, men hvis man ikke skal bruge den til noget eller ikke rigtig synes, at uddannelsen fører til noget, man kan se sig selv i, bliver det hele en smule meningsløst,” forklarer Mathilde.

Hver tredje er i tvivl

Mathilde er langtfra alene om at være usikker på sit studievalg. Tværtimod er 35 procent af de samfundsvidenskabelige studerende på Aarhus Universitet enige i, at de ’nogle gange godt kan tvivle på, om det var det rigtige valg at læse det her fag’.

Resultatet stammer fra en stor spørgeskemaundersøgelse, hvor 4.339 studerende deltog. Svarene om studietvivl ser nogenlunde ens ud på tværs af studieretninger og på tværs af bachelor- og kandidatniveau. Derfor vil svarmønsteret formentlig være det samme, hvis man stiller spørgsmålet på andre universiteter, vurderer Kim Jesper Herrmann. Han er adjunkt på Center for Undervisning og Læring ved Aarhus Universitet og er en af forskerne bag undersøgelsen.

Kim Jesper Herrmann betoner, at studietvivl ikke i sig selv er en dårlig ting. Tvivlen kan være konstruktiv og hjælpe den studerende til at reflektere over sine valg. Men den kan også spænde ben for indsatsen på studiet, hvis tvivlen fylder tankerne konstant. Undersøgelsen fortæller ikke noget om, hvor mange der oplever tvivlen som konstruktiv eller som en hæmsko.

Til gengæld viser den, at 30 procent af de kandidatstuderende nogle gange er i tvivl. Et resultat, der kom bag på Kim Jesper Herrmann.

”Vi troede, at det især var en førsteårsting, og at man blev mere sikker med tiden. Men det gør man åbenbart ikke. Jo længere man kommer hen på et studie, desto mere overvejer man nok også, hvad man skal bruge det til bagefter. Så måske er tvivl bare et vilkår,” siger han.

Ikke lyst til at fjumre

Mathilde begyndte på universitetet lige efter gymnasiet og valgte jura i allersidste øjeblik. Hun havde fire ansøgningsblanketter med hver sin førsteprioritet og bestemte sig først for, hvilken hun skulle aflevere, da hun stod på universitetet.

Hvorfor valgte du ikke at tage et sabbatår?

”Medierne og politikerne kaldte det et fjumreår, og det var bestemt ikke noget, man blev opfordret til. Det tror jeg påvirkede mig. Jeg havde ikke lyst til at fjumre.”

Det første halve år på jura var imidlertid ”et mareridt” for Mathilde, der overvejede at droppe ud. Men hun havde ikke lyst til at være ”sådan én, der gav op”, så hun holdt fast. Tvivlen forlod hende ikke efter det første semester, men siden da har studiet været ”okay”, som hun formulerer det.

”Det har ikke været sådan, at jeg har kamphadet mit studie – det var måske bare ikke drømmen. Men jeg kunne ikke sætte fingeren på, hvad jeg så hellere ville,” siger hun og tilføjer, at hun nu er så langt, at det vil være alt for dyrt og risikabelt for hende at skifte studie.

Meget fokus på drømmestudiet

Ifølge Kim Jesper Herrmann bliver studietvivl generelt opfattet som noget dårligt. Lytter man til politikere og universitetsledere, bliver produkterne af tvivlen – fx forsinkelser og studieskift – beskrevet som betydelige samfundsproblemer.

”Når man hele tiden taler om, at studerende skal gå den lige vej, er det ikke velset at være i tvivl, fordi det risikerer at tage tid og føre til omvalg. Men hvilke studerende ved, hvad de går ind til, når de starter på universitetet? Det skulle være mærkeligt, hvis man ikke var i tvivl,” siger han.



Undersøgelsen fra Aarhus Universitet tyder på, at de studerende giver sig selv skylden, når de kommer i tvivl, frem for at rette blikket mod uddannelsen og dens opbygning. Derfor påpeger Kim Jesper Herrmann, at det er vigtigt, at universiteterne tilskynder de studerende til at tale om deres tvivl, så man undgår, at tvivlen bliver til et tabu.

”I lang tid har der været meget fokus blandt medier og studerende på, at man skal finde sin drømmeuddannelse, og der er et pres på de studerende for, at de skal vælge rigtigt første gang. Derfor kan det nogle gange være et tabu, om man nu har valgt rigtigt, fordi forestillingen om drømmestudiet står meget stærkt. I det lys er det interessant, at en tredjedel erkender, at de nogle gange er i tvivl, om de er havnet på den rette hylde. Det giver en nuance til fortællingen om, at når man er studerende, så går man på sit drømmestudie og har en langsigtet plan for sin karriere,” siger han.

Kunne være blevet en superlæge

At det kan være svært at dele sin tvivl med andre på studiet, kender Mathilde udmærket til.

”Mange af mine holdkammerater har været rimelig målrettede, så de har hele tiden talt om, hvad de gerne ville med jura. De ved godt, at jeg ikke har det sådan. Men det er svært at sige til nogen, der brænder så meget for faget. Man vil jo gerne være en del af samtalen og fællesskabet, og det er vanskeligt, når jeg nu ved, at det her nok ikke er det, jeg skal.”

Hvordan har du det med, at du ikke har et drømmejob at se frem til ligesom dine studiekammerater?

”Det er megafrustrerende, og jeg kan godt blive lidt modløs af det. Jeg er egentlig glad nok for min hverdag nu, og jeg er nået så langt, at jeg lige så godt kan give det en skalle. Jeg har valgt den forkerte uddannelse, men det er jo mit arbejde, og jeg er pligtopfyldende. Nu kommer jeg ud og bliver en okay jurist – men det kan være, jeg var blevet en superlæge eller en superteolog, og det havde samfundet måske haft mere ud af.”

Redaktionen er bekendt med Mathildes rigtige identitet. 

11 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jesper

15.04.2016 kl. 11.21

I det tilfælde at "Mathilde" skulle komme til at læse artiklen og kommentarsporet:

Kære "Mathilde"
Heldigvis kan man godt nå at ændre kurs i livet - også efter man er fyldt 25 år. Jeg taler af personlig erfaring. Det kan lade sig gøre - fundamentalt - at ændre retning, hvis man er indstillet på at yde det der kræves. Det er min vurdering at hvis den rette mulighed opstår, så er man klar til at yde det nødvendige. Igen taler jeg af personlig erfaring. For nogle mennesker (inkl mig selv) er tvivlen nærmest et grundvilkår. Det kan godt være at du har valgt "forkert" med valget af jura. Det kan også være at det viser sig at du kan bruge din uddannelse til noget du ikke regner med eller overhovedet kan forestille dig endnu. Det kan føles virkeligt skidt ikke at kende "sin retning", men ikke at vælge en retning er også et valg, og så er man måske lige vidt. Jeg håber for dig at du kommer til at finde din rette hylde. Mine bedste råd er: Opsøg anderledes muligheder. Når der på et tidspunkt dukker en mulighed op som føles rigtig så gå efter den. Det er ikke sikkert at det sker i år eller næste år, men hvis man er søgende tror jeg, at sandsynligheden er stor for at der på et tidspunkt dukker noget op - og så skal man slå til. Det kan være voldsomt irriterende at omgås studiekammerater der er dedikerede fordi de er "i deres rette element" og de ved at de skal være - hvad ved jeg: M&A-advokater eller whatever. Ignorer det. Med et åbent sind kan man se flere muligheder og retninger.

Med venlig hilsen
Jesper

0 Kommentar
25
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Andreas

15.04.2016 kl. 11.46

Kære Mathilde

Jeg læser også jura på kandidatniveau og har det på samme måde som dig. Man skal virkelig være modig, hvis man i slutningen af sin uddannelse træffer en beslutning om at prøve noget helt andet. Dels fordi det er økonomisk usikkert, dels fordi at det lette valg er at fortsætte.

Måske skal man bare huske på, at den dag man står med eksamensbeviset i hånden (cand.jur. eller andet), da vil man ikke kunne tage en anden uddannelse. Når først man har fået én kandidatgrad, fanger bordet.

Grib chancen inden det er for sent.

0 Kommentar
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Josephine

15.04.2016 kl. 12.07

Super fed artikel! Og Mathilde er langt fra den eneste! Jeg selv har det sådan og er nu også så langt på kandidaten, at jeg ikke kan lade mig selv stoppe nu. Jeg har også tidligere skiftet uddannelse, og det er bare en jungle. Man aner ikke hvad man kommer ind til før man er der....

0 Kommentar
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mads

15.04.2016 kl. 15.16

Hej Mathilde og alle andre tvivlende studerende.

Selvfølgelig kan man tvivle, og rigtig fint at få lidt fokus på det. Kan betro jer, at man også kan tvivle længe efter at være kommet i et job, som man oven i købet selv har valgt.

Enig med Jesper: Gør studiet færdigt; helst så flot som muligt - og gå så i øvrigt efter andre muligheder, når I er færdige. En nyuddannet jurist med godt resultat har man både tilegnet sig og demonstreret værdifulde kompetencer både fagligt og personligt - endda i et omfang, man typisk ikke helt selv kan se i øjeblikket. Som sådan er man en attraktiv arbejdskraft mange steder, også i jobs der lugter af noget ganske andet.

Lyt ikke til Andreas, der indirekte råder til at skifte studie, før det er for sent! Klø hellere på og kom helt i mål - og bliv ved at klø på efter eksamen i det første gode job, du kan få. Og hold så fantasien i live, øjne og ører åbne og opsøg aktivt de skæve bolde, der appellerer til dig.

Jeg tror, du vil opdage, at man kan komme både bredt og langt med en solid base som fx jurauddannelsen og så en masse personlig nysgerrighed og entusiasme for et andet område lagt oveni. Måske bliver du hverken præst eller læge, men højskoleforstander eller nødhjælpskoordinator i stedet for. Og måske bliver du ikke musiker eller sportsstjerne, men manager eller promoter i stedet. Og det kan der komme rigtig store og kreative ting ud af.

0 Kommentar
16
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

AK

15.04.2016 kl. 18.18

Vi er vist mange med tvivl i hjerterne, rundt omkring på studierne.

Jeg valgte jurastudiet af grunde jeg først langt senere er blevet bevidst om - og som ikke længere er relevante i mit liv.
Nu er jeg på sidste år af kandidaten, og ved med mig selv at jeg aldrig kommer ud og skal have et traditionelt jura-job.

Jeg har været utrolig meget i tvivl.
Skulle jeg mon springe fra eller blive? Hvis jeg kender mig selv ret, så ville det at springe fra nu, være noget jeg fortryder resten af mit liv. Jeg kan ikke fordrage ikke at gøre ting færdige.
Så jeg bliver. Det er den løsning jeg lige nu føler er mest rigtig for mig.
Om den løsning er det rigtige for andre kan jeg ikke tage stilling til. Det må de prøve at mærke efter i dem selv. Sådan tror jeg på vi får taget de bedste beslutninger hver især.

Mens jeg gør mig færdig, har jeg givet mig selv lov til at slippe tøjlerne lidt. Jeg behøver ikke være 12-tals jæger mere.
I stedet bruger jeg min nye fritid på så småt at stifte mit eget firma, så jeg kan skabe den fremtidige hverdag jeg nu går og drømmer så meget om.

Tak for en rigtig fin artikel. Det var faktisk rigtig dejligt lige at læse, at jeg ikke er den eneste der går med disse tanker, som til tider kan virke lidt forbudte.

Venlig hilsen
AK

0 Kommentar
7
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Ida

19.04.2016 kl. 23.23

Kære "Mathilde"
Jeg har en bachelor i erhvervsøkonomi men valgte at starte forfra på medicinstudiet. Jeg hadede heller aldrig erhvervsøkonomi, men det var heller ikke drømmen. Problemet er når man ikke ved hvad drømmen præcist er. Jeg var så heldig at finde ud af det undervejs og er nu på sidste år på medicinstudiet - har ikke fortrudt det et sekund. Jeg havde dog alternativer i baghånden såfremt medicinstudiet ikke blev en mulighed. Tror der er mange ting som kan gøre en lykkelig og glad for sit arbejde. Håber du finder ud af hvad der er rigtigt for dig. Det er aldrig for sent at skifte retning, men man skal selvfølgelig tænke over de ekstra udfordringer der kan være ifht økonomi osv.
Ønsker dig alt det bedste!
Mvh Ida

0 Kommentar
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne

20.04.2016 kl. 14.53

There's the right way, the wrong way and the army way.
Tænk smart. Hvad vil du egentlig med dit liv?
BIVA reklamerne der virkede kiksede, men måske var veludtænkt, eller Lars Larsen der slet ikke hedder Lars Larsen.
Vælg noget hvor alt ikke bare er en kamp.
Teoretisk er det en fin tanke "ikke at give op", men det handler også om praktisk at have det godt nu. Du kan lide så godt kalde det prioritering som samvittighed.

Jeg valgte jura fra efter et år og har ikke fortrudt. Ja, det var en risiko, men jeg har lært mange ting om mig selv og livet siden. Det var et spring der hjalp mig med at vågne lidt op.

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Andreas H

13.05.2016 kl. 14.15

Kære "Mathilde"

Jeg har ikke læst den andre indlæg, men mit råd er følgende.

Gør studiet færdigt, og find så ud af hvad du gerne vil arbejde med. Der er brug for jurister overalt, hos A.P. Møller, LO, DJØF, MS, Dyrenes beskyttelse osv. Derude kan du så videreuddanne dig hvis du senere finder ud af at du gerne vil i en anden retning.

Det samme gælder for mange andre uddannelser.



0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Claus

24.05.2016 kl. 13.14

Jeg er sikker på du nok skal ende i et job hvor du trives og det bliver sikkert ikke et traditionelt jura-job. Hvis du vidste hvor mange f.eks. magistre, som laver ting der intet har at gøre med deres hovedfag.
Min primære kommentar er til dine tidlige overvejelser om at droppe ud af studiet, men du ville ikke være "sådan én, der gav op". Da jeg i sin tid startede på mit studie husker jeg hvad en studievejleder eller ældre studerende fortalte. Det at indse at man havde valgt forkert og i virkeligheden skulle droppe ud og læse noget andet var for de fleste den første rigtig voksne, selvstændige beslutning de tog i deres liv og det skulle man se som noget positivt. For mange er det givet på forhånd at de skal på gymnasiet og universitetet og faget bliver man måske også hurtigt sporet ind på af forældre, lærere, medier og det man troede var egne interesser. Men måske skal man bare noget helt andet og når man indser det, så skal man "skide hul i" hvad omgangskredsen, familien og samfundet mener om det valg. Det er dit liv, ikke deres.

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kim

27.05.2016 kl. 13.29

Hej "Mathilde"
jeg kan godt genkende situationen. Undervejs i mit eget jurastudium fattede jeg interesse for et andet specifikt studium. Interessen kom snigende langsomt - muligvis pga kedsomhed på Jura. Da jeg (så at sige) var mentalt endelig overbevist om, at jeg burde skifte, var al SU brugt og reelt kun kort tid tilbage på Jura. Så jeg færdiggjorde Jura - bl.a. på grund af dårlige argumenter over for mig selv som eksempelvis at jeg var startet Jura i en 'sen' alder hvorfor et studieskift ville medføre, at jeg først kom på arbejdsmarkedet relativt sent, at det ville kræve meget arbejde ved siden af et nyt studium med deraf følgende forventelig forlængelse til følge osv osv.
I dag - 13-14 år efter jeg blev færdig som jurist - må jeg konstatere, at jeg - i teorien - fortsat har rigtigt mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og at jeg på nuværende tidspunkt nok for længst ville have færdiggjort et andet studium. I stedet for at se frem til mange spændende år inden det ønskede arbejdsområde, har jeg altså i stedet udsigt til grotesk mange år som jurist. Det er dybt deprimerende.
Min opfordring skal derfor være, at du skal skifte, hvis du føler tilstrækkeligt for det. Det er simpelthen så r..sygt at være en gennem-uengageret og lidenskabsløs jurist, når man i stedet kunne have været en top engageret og lidenskabelig XXXX.

har været i samme situation - og samme studium.
Helt frem til samme dag jeg afleverede mit speciale, overvejede jeg at skifte fra jura til et andet studium.

I dag, omkring 13-14 år efter

0 Kommentar
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kim

27.05.2016 kl. 13.32

... fortsat fra tidligere ...


I dag - 13-14 år efter jeg blev færdig som jurist - må jeg konstatere, at jeg - i teorien - fortsat har rigtigt mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og at jeg på nuværende tidspunkt nok for længst ville have færdiggjort et andet studium. I stedet for at se frem til mange spændende år inden det ønskede arbejdsområde, har jeg altså i stedet udsigt til grotesk mange år som jurist. Det er dybt deprimerende.
Min opfordring skal derfor være, at du skal skifte, hvis du føler tilstrækkeligt for det. Det er simpelthen så r..sygt at være en gennem-uengageret og lidenskabsløs jurist, når man i stedet kunne have været en top engageret og lidenskabelig XXXX.

0 Kommentar
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.