Jeg kamphader ikke mit studie. Det er bare ikke drømmen

I det tilfælde at "Mathilde" skulle komme til at læse artiklen og kommentarsporet:

Kære "Mathilde"
Heldigvis kan man godt nå at ændre kurs i livet - også efter man er fyldt 25 år. Jeg taler af personlig erfaring. Det kan lade sig gøre - fundamentalt - at ændre retning, hvis man er indstillet på at yde det der kræves. Det er min vurdering at hvis den rette mulighed opstår, så er man klar til at yde det nødvendige. Igen taler jeg af personlig erfaring. For nogle mennesker (inkl mig selv) er tvivlen nærmest et grundvilkår. Det kan godt være at du har valgt "forkert" med valget af jura. Det kan også være at det viser sig at du kan bruge din uddannelse til noget du ikke regner med eller overhovedet kan forestille dig endnu. Det kan føles virkeligt skidt ikke at kende "sin retning", men ikke at vælge en retning er også et valg, og så er man måske lige vidt. Jeg håber for dig at du kommer til at finde din rette hylde. Mine bedste råd er: Opsøg anderledes muligheder. Når der på et tidspunkt dukker en mulighed op som føles rigtig så gå efter den. Det er ikke sikkert at det sker i år eller næste år, men hvis man er søgende tror jeg, at sandsynligheden er stor for at der på et tidspunkt dukker noget op - og så skal man slå til. Det kan være voldsomt irriterende at omgås studiekammerater der er dedikerede fordi de er "i deres rette element" og de ved at de skal være - hvad ved jeg: M&A-advokater eller whatever. Ignorer det. Med et åbent sind kan man se flere muligheder og retninger.

Med venlig hilsen
Jesper

Kære Mathilde

Jeg læser også jura på kandidatniveau og har det på samme måde som dig. Man skal virkelig være modig, hvis man i slutningen af sin uddannelse træffer en beslutning om at prøve noget helt andet. Dels fordi det er økonomisk usikkert, dels fordi at det lette valg er at fortsætte.

Måske skal man bare huske på, at den dag man står med eksamensbeviset i hånden (cand.jur. eller andet), da vil man ikke kunne tage en anden uddannelse. Når først man har fået én kandidatgrad, fanger bordet.

Grib chancen inden det er for sent.

Super fed artikel! Og Mathilde er langt fra den eneste! Jeg selv har det sådan og er nu også så langt på kandidaten, at jeg ikke kan lade mig selv stoppe nu. Jeg har også tidligere skiftet uddannelse, og det er bare en jungle. Man aner ikke hvad man kommer ind til før man er der....

Hej Mathilde og alle andre tvivlende studerende.

Selvfølgelig kan man tvivle, og rigtig fint at få lidt fokus på det. Kan betro jer, at man også kan tvivle længe efter at være kommet i et job, som man oven i købet selv har valgt.

Enig med Jesper: Gør studiet færdigt; helst så flot som muligt - og gå så i øvrigt efter andre muligheder, når I er færdige. En nyuddannet jurist med godt resultat har man både tilegnet sig og demonstreret værdifulde kompetencer både fagligt og personligt - endda i et omfang, man typisk ikke helt selv kan se i øjeblikket. Som sådan er man en attraktiv arbejdskraft mange steder, også i jobs der lugter af noget ganske andet.

Lyt ikke til Andreas, der indirekte råder til at skifte studie, før det er for sent! Klø hellere på og kom helt i mål - og bliv ved at klø på efter eksamen i det første gode job, du kan få. Og hold så fantasien i live, øjne og ører åbne og opsøg aktivt de skæve bolde, der appellerer til dig.

Jeg tror, du vil opdage, at man kan komme både bredt og langt med en solid base som fx jurauddannelsen og så en masse personlig nysgerrighed og entusiasme for et andet område lagt oveni. Måske bliver du hverken præst eller læge, men højskoleforstander eller nødhjælpskoordinator i stedet for. Og måske bliver du ikke musiker eller sportsstjerne, men manager eller promoter i stedet. Og det kan der komme rigtig store og kreative ting ud af.

Vi er vist mange med tvivl i hjerterne, rundt omkring på studierne.

Jeg valgte jurastudiet af grunde jeg først langt senere er blevet bevidst om - og som ikke længere er relevante i mit liv.
Nu er jeg på sidste år af kandidaten, og ved med mig selv at jeg aldrig kommer ud og skal have et traditionelt jura-job.

Jeg har været utrolig meget i tvivl.
Skulle jeg mon springe fra eller blive? Hvis jeg kender mig selv ret, så ville det at springe fra nu, være noget jeg fortryder resten af mit liv. Jeg kan ikke fordrage ikke at gøre ting færdige.
Så jeg bliver. Det er den løsning jeg lige nu føler er mest rigtig for mig.
Om den løsning er det rigtige for andre kan jeg ikke tage stilling til. Det må de prøve at mærke efter i dem selv. Sådan tror jeg på vi får taget de bedste beslutninger hver især.

Mens jeg gør mig færdig, har jeg givet mig selv lov til at slippe tøjlerne lidt. Jeg behøver ikke være 12-tals jæger mere.
I stedet bruger jeg min nye fritid på så småt at stifte mit eget firma, så jeg kan skabe den fremtidige hverdag jeg nu går og drømmer så meget om.

Tak for en rigtig fin artikel. Det var faktisk rigtig dejligt lige at læse, at jeg ikke er den eneste der går med disse tanker, som til tider kan virke lidt forbudte.

Venlig hilsen
AK

Kære "Mathilde"
Jeg har en bachelor i erhvervsøkonomi men valgte at starte forfra på medicinstudiet. Jeg hadede heller aldrig erhvervsøkonomi, men det var heller ikke drømmen. Problemet er når man ikke ved hvad drømmen præcist er. Jeg var så heldig at finde ud af det undervejs og er nu på sidste år på medicinstudiet - har ikke fortrudt det et sekund. Jeg havde dog alternativer i baghånden såfremt medicinstudiet ikke blev en mulighed. Tror der er mange ting som kan gøre en lykkelig og glad for sit arbejde. Håber du finder ud af hvad der er rigtigt for dig. Det er aldrig for sent at skifte retning, men man skal selvfølgelig tænke over de ekstra udfordringer der kan være ifht økonomi osv.
Ønsker dig alt det bedste!
Mvh Ida

There's the right way, the wrong way and the army way.
Tænk smart. Hvad vil du egentlig med dit liv?
BIVA reklamerne der virkede kiksede, men måske var veludtænkt, eller Lars Larsen der slet ikke hedder Lars Larsen.
Vælg noget hvor alt ikke bare er en kamp.
Teoretisk er det en fin tanke "ikke at give op", men det handler også om praktisk at have det godt nu. Du kan lide så godt kalde det prioritering som samvittighed.

Jeg valgte jura fra efter et år og har ikke fortrudt. Ja, det var en risiko, men jeg har lært mange ting om mig selv og livet siden. Det var et spring der hjalp mig med at vågne lidt op.

Kære "Mathilde"

Jeg har ikke læst den andre indlæg, men mit råd er følgende.

Gør studiet færdigt, og find så ud af hvad du gerne vil arbejde med. Der er brug for jurister overalt, hos A.P. Møller, LO, DJØF, MS, Dyrenes beskyttelse osv. Derude kan du så videreuddanne dig hvis du senere finder ud af at du gerne vil i en anden retning.

Det samme gælder for mange andre uddannelser.

Jeg er sikker på du nok skal ende i et job hvor du trives og det bliver sikkert ikke et traditionelt jura-job. Hvis du vidste hvor mange f.eks. magistre, som laver ting der intet har at gøre med deres hovedfag.
Min primære kommentar er til dine tidlige overvejelser om at droppe ud af studiet, men du ville ikke være "sådan én, der gav op". Da jeg i sin tid startede på mit studie husker jeg hvad en studievejleder eller ældre studerende fortalte. Det at indse at man havde valgt forkert og i virkeligheden skulle droppe ud og læse noget andet var for de fleste den første rigtig voksne, selvstændige beslutning de tog i deres liv og det skulle man se som noget positivt. For mange er det givet på forhånd at de skal på gymnasiet og universitetet og faget bliver man måske også hurtigt sporet ind på af forældre, lærere, medier og det man troede var egne interesser. Men måske skal man bare noget helt andet og når man indser det, så skal man "skide hul i" hvad omgangskredsen, familien og samfundet mener om det valg. Det er dit liv, ikke deres.

Hej "Mathilde"
jeg kan godt genkende situationen. Undervejs i mit eget jurastudium fattede jeg interesse for et andet specifikt studium. Interessen kom snigende langsomt - muligvis pga kedsomhed på Jura. Da jeg (så at sige) var mentalt endelig overbevist om, at jeg burde skifte, var al SU brugt og reelt kun kort tid tilbage på Jura. Så jeg færdiggjorde Jura - bl.a. på grund af dårlige argumenter over for mig selv som eksempelvis at jeg var startet Jura i en 'sen' alder hvorfor et studieskift ville medføre, at jeg først kom på arbejdsmarkedet relativt sent, at det ville kræve meget arbejde ved siden af et nyt studium med deraf følgende forventelig forlængelse til følge osv osv.
I dag - 13-14 år efter jeg blev færdig som jurist - må jeg konstatere, at jeg - i teorien - fortsat har rigtigt mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og at jeg på nuværende tidspunkt nok for længst ville have færdiggjort et andet studium. I stedet for at se frem til mange spændende år inden det ønskede arbejdsområde, har jeg altså i stedet udsigt til grotesk mange år som jurist. Det er dybt deprimerende.
Min opfordring skal derfor være, at du skal skifte, hvis du føler tilstrækkeligt for det. Det er simpelthen så r..sygt at være en gennem-uengageret og lidenskabsløs jurist, når man i stedet kunne have været en top engageret og lidenskabelig XXXX.

har været i samme situation - og samme studium.
Helt frem til samme dag jeg afleverede mit speciale, overvejede jeg at skifte fra jura til et andet studium.

I dag, omkring 13-14 år efter

... fortsat fra tidligere ...


I dag - 13-14 år efter jeg blev færdig som jurist - må jeg konstatere, at jeg - i teorien - fortsat har rigtigt mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og at jeg på nuværende tidspunkt nok for længst ville have færdiggjort et andet studium. I stedet for at se frem til mange spændende år inden det ønskede arbejdsområde, har jeg altså i stedet udsigt til grotesk mange år som jurist. Det er dybt deprimerende.
Min opfordring skal derfor være, at du skal skifte, hvis du føler tilstrækkeligt for det. Det er simpelthen så r..sygt at være en gennem-uengageret og lidenskabsløs jurist, når man i stedet kunne have været en top engageret og lidenskabelig XXXX.