Vi har ikke bedre bud end Finansministeriet

Hvad er det for danske studier, der viser, at topskattelettelser vil ændre på arbejdsudbuddet?

“Der er ikke lavet studier, der kun ser på topskatten, men der er lavet undersøgelser af, hvad der sker, hvis du ændrer marginalskatten. Der er fx det klassiske studie af Frederiksen, Graversen og Smith fra 2001, der ser på, hvordan arbejdsudbuddet bliver påvirket.”

Men det studie baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse med 450 respondenter fra 1996 sammenkørt med registerdata. Kan man bruge så gammel empiri som udgangspunkt for at udregne, hvad det i dag vil medføre at fjerne topskatten? 

“Det gør man jo i hvert fald. Studiet fandt en elasticitet på 0,1, og det har Finansministeriet valgt at bruge. Det er et skøn, der er konsistent med den litteratur, der er. Men det er rigtigt nok, at hvis du vil vide, hvad arbejdselasticiteten ved skattelettelser er i Danmark, så er der ikke et særligt solidt vidensgrundlag. Der er kun det ene studie, som handler decideret om arbejdsudbudselasticitet. Der er andre danske studier, der ser på effekten af skatteændringer på den skattepligtige indkomst, men det ville selvfølgelig være rart at have mere viden og at se, om man kunne lave flere danske undersøgelser på området.”

Er det normalt, at man bruger så gamle studier som udgangspunkt for nutidige udregninger? 

“Jeg tror, at den måde, man skal se på det, er, at vi har brug for en eller anden elasticitet, når vi skal lave nogle beregninger, og så vælger vi 0,1, som er foreneligt med det studie. Det er ikke ensbetydende med, at det studie er korrekt, men vi bruger det, fordi dets resultater er konsistente med, hvad der ellers kommer af nyere studier fra Danmark og resten af verden, hvor man ser på indkomstelasticiteter.”

Men har kritikere ikke en pointe i, at den hjemlige empiri for, at topskattelettelser vil øge arbejdsudbuddet, er ret spinkel?

“De har en pointe i, at der kun er ét studie i Danmark. Problemet er, at det er meget svært at lave forskning på det her område, for ideelt set skal man lave kontrollerede forsøg, hvor man giver nogen en skattelettelse, som andre ikke får, og så kan man følge dem over 10 år og se, hvordan de reagerer. Og så kan vi finde en elasticitet, vi kan bruge, hvis vi antager, at alt andet er en konstant. Men det er desværre lidt svært at forestille sig et sådant eksperiment. Vi har flere gange i Det Økonomiske Råd lagt os på det samme bud som Finansministeriet, fordi vi ikke har et bedre bud, end de har.”

Hvordan kan man egentlig vide, at gulerodseffekten ved en skattelettelse er større end hængekøjeeffekten? 

“Jamen, det kan man heller ikke vide. Teoretisk set kan substitutionseffekten dominere indkomsteffekten og omvendt, og så prøver man så empirisk at finde ud af, hvordan folk vil reagere. For nogle vil hængekøjeeffekten dominere, og for andre vil gulerodseffekten dominere, men gennemsnitligt gælder det ifølge det danske og de internationale studier, at gulerodseffekten har overtaget.” 

Det virker ofte, som om folk er meget selvsikre om, hvad der vil ske, hvis man fjerner topskatten. Men hvor sikker kan man være på konsekvenserne?

“Man skal være meget påpasselig med at være skråsikker, for der er modsatrettede effekter, og måden, man vurderer effekterne på, er baseret på antagelser om adfærdsreaktioner, som man ikke kan være sikre på. Man skal altid være ydmyg, når man præsenterer beregninger af eksempelvis at ændre på skattesystemet eller på at lave arbejdsudbudsreformer.”