Frygten for at blive afsløret som inkompetent

Mettes frygt for at blive afsløret som inkompetent ­kaldes for the impostor phenomenon, som på dansk kan oversættes til bedrager-fænomenet. Det handler om, at der er uoverensstemmelse mellem en indre følelse af fiasko og utilstrækkelighed og ydre tegn på, at man faktisk gør det godt.

Begrebet stammer fra slutningen af 1970’erne, hvor psykologerne Pauline Rose Clance og Suzanne Imes fra Georgia State University opdagede dette fænomen blandt ­kvindelige studerende, som trods gode karakterer alligvel fik præstationsangst og eksamenskræk. De følte sig som bedragere, der skulle opretholde en facade som kloge og dygtige. Man har ­siden fundet ud af, at fænomenet også forekommer hos nogle succesfulde mænd, der mener, at deres succes alene ­skyldes held.

Højt begavede kvinder og mænd

Ann C. Schødt er forandringskonsulent og indehaver af virksomheden potentialefabrikken.dk. I sit arbejde støder hun ofte på impostor-fænomenet. Hun oplever, at der er flere kvinder end mænd, der frygter at blive afsløret som inkompetente.

”Kvinder er typisk mindre risikovillige og mere ­forsigtige end mænd. De stiller ofte meget høje krav til sig selv og er meget selvkritiske. Derfor vælger de tit jobs, som de er overkvalificerede til, fordi det er trygt. Men når de har kedet sig længe nok og endelig får et job på et højere niveau, bryder impostor-fænomenet ud i lys lue, fordi de kommer ud af deres komfortzone og for alvor får en oplevelse af ikke at kunne noget,” siger Ann C. Schødt.

Hos både kvinder og mænd findes fænomenet især blandt introverte og begavede. For mændenes vedkommende er de i tillæg ofte sensitive, og det giver dem mindreværdsfølelser, fordi det ikke opfattes som maskulint at være sensitiv.

Uanset køn løser man nemt og hurtigt arbejdsopgaverne, og når man ser kollegerne knokle meget mere, tror man, at man har snydt eller gjort noget forkert. Mange lider også af præstationsangst og perfektionisme og tror, at alle andre ligestillede er langt mere intelligente og kompetente. De sammenligner sig kun med de allerbedste.

Opvækstens betydning

Hvordan kan det være, at man føler sig som en bedrager og er bange for at blive afsløret som inkompetent, selvom man rent faktisk klarer sig strålende? Ifølge Ann C. Schødt skyldes det en kombination af en introvert og/eller sensitiv personlighed, høj intelligens og et lavt selvværd eller lav selvtillid.

”Hvis du under opvæksten ikke blev anerkendt for at være præcis den person, som du er på godt og ondt, men i stedet hele tiden blev bedømt og kritiseret på baggrund af dine præstationer, har du lært, at du skal præstere for at blive anerkendt,” siger Ann C. Schødt.

Mange kommer fra familier med et højt ­konfliktniveau, ­udbredt sarkasme og kritik. I stedet for kærlig omsorg ­vok­sede de op med strenge regler og sanktioner. Som voksne ­holder de en kompetent professionel facade, selvom de kæmper med lavt selvværd eller lav selvtillid.

Ann C. Schødt mener også, at årsagen til fænomenet med at føle sig som en bedrager skal findes i vores samfund. Vi lever i en kultur, hvor vi fokuserer på individet og at være noget i kraft af præstationer. Det er samtidig tit svært at vide, hvad der forventes af én – især i arbejdssammenhænge, hvor man hele tiden bliver bedømt af andre. Og bliver man endelig rost for sin arbejdsindsats, preller rosen af, fordi man nedvurderer sig selv. Hvis man bare havde anstrengt sig mere, kunne man sikkert have gjort det bedre. Man er sårbar over for andres kritik og kommer hurtigt til skamme sig, når man begår fejl. Det er derfor også en ubevidst strategi, at man har en indre kritiker, som hele tiden er på nakken af én, så er man ­forberedt på, at andre er kritiske.

Det er aldrig for sent

Det første skridt til at kunne ændre oplevelsen af at være en bedrager er at blive bevidst om, at det er sådan, man har det. Dernæst er det vigtigt at arbejde med sig selv, så man får et mere realistisk selvbillede, hvor der er bedre overensstemmelse mellem de ydre præstationer og éns selvtillid og tilfredshed med, hvad man har opnået.

”Vær klar over, at det er din selvopfattelse, der er skæv, og dine forventninger til dig selv, der er for høje og urealistiske. Så det handler om at øve sig i at have realistiske forventninger til sig selv og sammenligne sig med nogle med samme uddannelses- og karrieremæssige baggrund i stedet for kun at sammenligne sig med de allerdygtigste,” siger Ann C. Schødt.

Hun foreslår, at man arbejder med at ændre sit selvbillede ved fx at udvælge nogle mennesker, man er tryg ved, og få dem til at give en skriftlig positiv feedback på, hvordan de oplever én. Hvis flere skriver det samme, er det nemmere at blive overbevist om, at de har ret. Det handler om at indsamle fakta, der beviser, at man er god nok, som man er. Det er også vigtigt at forstå, at man ikke kun er god nok i kraft af ­sine præstationer.

”Øv dig i at acceptere dig selv, som du er på godt og ondt. Husk, at du ikke altid behøver være stærk og vide alt. Nogle gange er du nybegynder ligesom alle andre. Målet er at kunne hvile mere i dig selv, men vær tålmodig og søg eventuelt terapi, for der kan være et stykke vej at gå, hvis du har levet med et forvrænget selvbillede i mange år,” siger Ann C. Schødt. 

Gode råd

Du er ikke alene. Del dine følelser og tanker om impostor-fænomenet med andre, der kunne tænkes at have det ligesom dig.

Lav en succesliste. Hold op med kun at fokusere på dine fejl, men husk de ting, du er lykkedes med.

Øv dig i at sige pyt. Giv dig selv et klap på skulderen, når du begår fejl, fordi det er et kæmpe skridt for dig at kunne begynde at begå fejl, når du hele dit liv har været bange for det.

Øv dig i at være mere dig selv. Du behøver ikke imponere nogen.

Gør det, der gør dig glad. Lad være med at bekymre dig om, hvad du tror, andre tænker eller forventer. 

Test dig selv

Er du bange for at blive afsløret?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, oplever du impostor-fænomenet:

• Er du bange for, at andre vil opdage, hvor lidt du i virkeligheden ved og kan? 
• Forventer du at få negativ feedback, når du har løst en opgave?
• Er det svært for dig at bede om hjælp, fordi du frygter, at andre opdager, at der er noget, du ikke kan?
• Er du ofte skuffet over dine præstationer, fordi du burde have klaret det bedre?
• Plager det dig meget eller i lang tid at have begået en fejl?
• Glemmer du lynhurtigt, når noget lykkes for dig?
• Tilskriver du det, du lykkes med, tilfældigheder, held eller andet, der ikke har med dig at gøre?
• Er du bange for kritik, og har du svært ved at tage imod ros? 
• Har du tendens til kun at sammenligne dig med de allerbedste?