Gentagne omorganiseringer giver stress

To ud af tre akademikere har oplevet omorganiseringer på deres job inden for de sidste to år. Det viser en undersøgelse gennemført af AC/Akademikerne med svar fra knap 28.000 akademikere fra landets 25 AC-fagforeninger.

Én omorganisering i løbet af to år kan gå og synes ikke at påvirke stressniveauet i hverdagen. Men flere giver tegn på øget stressniveau, fastslår undersøgelsen.

Goodwill går tabt

Arbejdslivsforsker Klaus T. Nielsen, RUC, peger på to ­komponenter ved omorganiseringer, der giver stress.

”For det første bryder en masse indbyrdes etablerede ­rutiner og aftaler sammen for altid. Du ­mister en del af den goodwill, du har præsteret i forhold til at få tingene til at fungere.”

For det andet giver selve omlægningen store forstyrrelser i den daglige drift i lang tid.

”Nogle gange når man slet ikke at få ­opbygget en ny daglig drift før en ny om­organisering.”

Ledelsen overser daglige problemer

Klaus T. Nielsen siger, at de ­menneske­lige omkostninger ved hyppige forandringer skyldes, at alle ledere, der skal drive om­organiseringer igennem, overser de små, daglige problemer, som følger med.

”Det skal de rent faktisk gøre som gode ledere i den højere sags tjeneste. Men selvom lederne også selv er påvirket af forandringerne, så er det medarbejderne, som står med den daglige opgave med at få alle de små ting i driften til at fungere igen.”

Luftige visioner stresser nedefter

Professor Niels Åkerstrøm Andersen, CBS, påpeger, at ­ledelser i dag ofte laver omorganiseringer – ikke for at løse et ­problem, men for at gøre sig til over for nogle andre.

”Problemet med dét er, at konsekvenserne nedad gennem organisationen sjældent bliver tænkt igennem. Derfor ender du tit i den mærkværdige situation, at du skal få tingene omkring dig til at fungere på trods af ledelsen.”

Ledelsernes udmeldinger om forandringerne er ofte løse og luftige. Det gør det svært at forstå, hvilken ny helhed man nu skal være en del af.

”Som akademiker vil du hele tiden ­gerne foregribe organisationens behov og tage ­ansvar for helheden. Men nu ved du ikke engang, om dét, du lige nu koncentrerer dig om, er vigtigt for ledelsen i morgen.”

Giv slip på ansvaret

Der er ingen patentløsning på den grundstress, som følger med omorganiseringer, mener Niels Åkerstrøm Andersen.

”Nej. Mit bedste svar er, at du i de værste perioder skubber noget af det ansvar, du føler for helheden, fra dig – i hvert fald psykologisk – og lader det være ledelsens problem.”

Men dét med at slippe ansvar er rigtig svært for en akademiker, tilføjer han.

”For de fleste af os holder så meget af ­ansvar.”

Gode råd til dig om omorganiseringer

Få klarhed over de nye forventninger – hvis muligt. Hvad bliver du målt på? Hvad er dit ansvarsområde? Hvad er vigtigt? Hvad er mindre vigtigt?

Klargør dit handlerum, hvad har du indflydelse på? Prøv så vidt muligt at undgå at bekymre dig om forhold, du ikke har indflydelse på.

Fokuser på en åben og konstruktiv dialog i din afdeling og med din chef om begrundelserne for ændringerne, betydningen af dem og hvordan det påvirker afdelingen. Afsæt tid til dialog og orienterende statusmøder.

Gør tingene enkle – én ting ad gangen – træf ikke beslutninger, før du er parat.

Find fortrolige i eller uden for organisationen, som kan være din sparringspartner.

Bliv aflastet – undgå at bruge al din energi på det, der sker. Find steder, hvor du ’tanker op’ ved at gøre gode ting for dig selv.

Hav fokus på det, der er muligt – også opgavemæssigt.

Sørg for, at der er andet i dit liv end arbejde.

Kilder: Hanne Levy Jellesen og Christina Toft, chefkonsulenter i Djøf Karriere og Erhverv.