Finansverdenens Snowden?

10-02-2016
5 min.

Manden bag historiens største banklækage, systemingeniøren Hervé Falciani, blev for nylig idømt fem års fængsel. Han afslørede skattesnyd for milliarder og har nærmest opnået heltestatus, men under retssagen blev der sået tvivl om Falcianis motiver.

Swissleaks

Den 44-årige systemingeniør og tidligere ansatte i storbanken HSBC, Hervé Falciani, har blotlagt informationer om over 100.000 bankkunders indeståender i HSBC’s Genève-afdeling. Oplysningerne har ført til optrevling af omfattende skattesnyd. Og lande som USA, Frankrig, Argentina, Spanien og Belgien har indledt retssager mod banken.

Toneangivende internationale medier har afsløret, at HSBC’s Genève-baserede bankafdeling har vendt det blinde øje til ulovlige våbenhandel-aktiviteter og hjulpet velhavende mennesker med at unddrage sig skat. I Danmark har Politiken haft adgang til kundelisten fra HSBC. Avisen kunne afsløre, at mere end 300 danskere til sammen havde over 4,8 milliarder kroner stående i HSBC’s Genève-afdeling. Det kom desuden frem, at SKAT havde mulighed for at få listen med de kompromitterende oplysninger for flere år siden, hvorved de danske myndigheder kunne have startet efterforskningen af potentiel skatteunddragelse langt tidligere.

I december 2008 mødtes den tidligere systemingeniør i HSBC’s Genève-filial, Hervé Falciani, med en repræsentant for de franske skattemyndigheder i lufthavnen i Nice. Med sig havde han en håndfuld dvd’er, der afslørede hemmelig og kontroversiel information om over 100.000 bankkunder fra 180 forskellige lande, herunder Danmark.

Falciani afslørede, hvordan verdens rigmænd hvidvasker penge i skatte­lyet Schweiz. Det skulle vise sig at blive ­historiens største banklækage og en international bankskandale, der hurtigt blev døbt Swissleaks.

De kontroversielle data blev ­senere overleveret til en række lande af de franske myndigheder.

Moderne Robin Hood eller kriminel?

I november 2015 – næsten syv år efter mødet i Nice – faldt dommen over Hervé Falcianis lækage af bankdata. Kriminalretten i Bellinzona dømte Falciani til fem års fængsel for systematisk at have indsamlet klientoplysninger med henblik på at videresælge dem med økonomisk vinding for øje.

Falciani var anklaget for økonomisk spionage af særlig grov karakter, datatyveri og brud på bankhemmeligheden. Men Falciani afviser, at han har villet tjene penge på oplysningerne om bankens kunder. Fra sit eksil i Frankrig, hvor den fransk-italienske statsborger lever under politibeskyttelse, kalder han ifølge schweiziske medier dommen ”latterlig” og ”politisk motiveret”.

“Jeg er skyldig, fordi Schweiz beskytter bankhemmeligheden,” har han ­udtalt til nyhedsportalen Swissinfo.

Den tidligere systemingeniør har sammen med journalisten Angelo Mincuzzi skrevet bogen ’La cassaforte degli evasori’ (skattebedragernes ­pengeskab, red.), hvor han problematiserer, at ­whistleblowere ikke nyder nogen beskyttelse. Det er ifølge Falciani vigtigt at forstå, at oplysninger om skatteunddragelse forbliver skjult, fordi whistleblowere risikerer retsforfølgelse.

Det fældende bevis

Falcianis fremstilling af sig selv som en ægte whistleblower – en moderne ­Robin Hood, idealist og frontkæmper mod skatteunddragelse – ­forplumres af, at den tidligere systemingeniør har ­givet divergerende forklaringer om sagen til aviser som Wall Street Journal, Der Spiegel og Le Monde.

Falciani begyndte at indsamle oplysninger om bankens kunder og konti i 2006. I starten af 2008 – mindre end et år før Falciani blev afsløret – rejste den 44-årige familiefar til Libanon med en yngre ­libanesisk kollega fra banken, som ­hævder, at hun var hans elskerinde. I ­Libanon forsøgte Falciani ­angiveligt at videre­sælge oplysningerne til en række banker under en falsk identitet. Det fældede ham. En af de bankansatte, de havde kontakt med i Libanon, tippede efterfølgende bankforeningen i Schweiz om mødet, hvorefter schweizisk politi ­startede en efterforskning, mens Falciani intetanende fortsatte sit arbejde i banken.

I samme periode vakte det ­opsigt, at Tyskland betalte mere end fire ­millioner euro til en whistleblower for stjålne oplysninger om tyske kunder i en bank i Liechtenstein.

I december 2008 blev Falciani ­anholdt af det schweiziske politi, der dog ikke havde nok beviser mod ham til at fængsle ham. I stedet udleverede han fire dage senere de opsigtsvækkende dvd’er til de franske myndigheder. Det blev startskuddet til et banebrydende efterforskningsarbejde i Frankrig, og siden har Falciani samarbejdet med adskillige andre landes myndigheder – bl.a. Tyskland, Storbritannien, Spanien, Indien og Argentina.

Men Falciani blev samtidig en jaget mand. Schweiz udstedte en ­arrestordre på Falciani, der førte til, at han i 2012 blev sat bag tremmer i Spanien i ­næsten et halvt år. De spanske myndigheder besluttede sig imidlertid for ikke at udlevere ham til Schweiz og ­valgte i stedet at samarbejde med ham for at finde skattesvindlere blandt HSBC's spanske kunder. Det har indbragt landet næsten 2 milliarder kroner i skat.

Schweiz og bankhemmeligheden

Det er særdeles tvivlsomt, om ­Falciani nogensinde vil komme til at afsone sin fem år lange fængselsstraf, da det ­ikke anses for at være sandsynligt, at ­Frankrig vil udlevere ham til Schweiz på trods af arrestordren mod ham.

Sagen er principiel i sin karakter. I lande som Spanien, Italien og Frankrig har Falciani noget nær heltestatus. ­Omvendt insisterede Schweiz på at retsforfølge ham.

Er alpelandets signal, at man vil gå langt for at beskytte bankkunder mod datatyveri og andre kriminelle handlinger for at beholde sin position som verdens førende offshore-banksektor?

”I schweizisk sammenhæng er det en særdeles høj straf, Falciani har fået, men dommen i sig selv er ikke ­politisk motiveret. Den er nøje udmålt efter den schweiziske lovgivning på ­baggrund af en retssag, hvor den ­anklagede valgte ikke at møde op,” siger Oliver ­Zihlmann, som ledede en journalistisk gravergruppe om Hervé Falciani for de schweiziske aviser Le Matin Dimanche og SonntagsZeintung.



”Hvis de schweiziske politikere og befolkningen havde ment, at ­straffen var ude af proportioner, kunne man ­efterfølgende have forventet en ­debat om at lave lovgivningen om. Den er indtil videre udeblevet. Alt bevis­materialet tegnede et billede af, at Falciani stjal oplysningerne med henblik på at sælge dem og opnå en økonomisk gevinst. Da han så erkendte, at det ikke lykkedes, forvandlede han sig selv til en såkaldt whistleblower. Det er vigtigt at understege, at han formentlig ­aldrig kommer til at afsone straffen,” ­siger Oliver Zihlmann.

På spørgsmålet om, hvorvidt man kan forvente lignende afsløringer i den schweiziske bankverden i fremtiden, svarer Oliver Zihlmann:

”Hvis udenlandske myndigheder har mistanke om, at deres skatte­borgere har penge i skattely i Schweiz, har ­landet pligt til at udlevere de mistænkte kunders kontooplysninger. Schweiz’ bankhemmelighed døde allerede tilbage i 2009, hvor USA indledte en jagt på schweiziske banker, der var ­under mistanke for at hjælpe amerikanske skatteborgere med at unddrage skat. Amerikanerne tvang Schweiz til at dæmme op for bankhemmeligheden. I de følgende år ændrede Schweiz lovgivningen og skrev under på internationale aftaler om automatisk udveksling af skatteoplysninger. Falciani har uden tvivl haft en enormt stor betydning, og udadtil er sagen en stor skamplet for HSBC og den schweiziske banksektor. Men som type er Falciani nok historie i et land som Schweiz.”

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.