Universitetsøkonomer får højeste startløn

Økonomer fra universitetet løber med de største begyndelseslønninger, når de træder ind på arbejdsmarkedet som nyslåede kandidater. Sådan har det været i en årrække. Men i år har universitetsøkonomerne lagt endnu større afstand til de andre djøfere.

Djøf Privats lønstatistik 2016 viser nemlig, at der nu er omkring 6.000 kroners forskel på startlønnen for en nyuddannet universitetsøkonom og en nyuddannet jurist eller samfunds- og forvaltningsuddannet. Og cand.merc.erne – også kaldet handelshøjskoleøkonomerne – får forhandlet sig frem til en løn, der ligger cirka 4.700 kr. lavere end økonomer med en kandidatgrad fra et universitet.

”For det første bliver de i særlig høj grad ansat i brancher, der typisk lønner højest, fx finanssektoren. Men det handler også om udbud og efterspørgsel. Nyuddannede økonomer – og også jurister – har en markant lavere ledighed end de øvrige Djøf-grupper.”

At juristerne – trods en forholdsvis lav ledighed – ikke kommer lige så godt fra start lønmæssigt, kan skyldes, at de i højere grad bliver ansat i brancher, der ikke er lønførende. Samtidig er jurister fra advokatbranchen, som ligger i den høje ende af lønskalaen, ikke med i statistikken, forklarer Anders Hjortshøj.

Har job, før specialet er i hus

På Økonomisk Institut på Københavns Universitet glæder institutleder Christian Schultz sig over, at kandidaterne kommer relativt hurtigt i job og får forhandlet sig frem til nogle flotte startlønninger.

”Vi har ikke selv de hårde tal på det, men min fornemmelse er, at rigtig mange har job, før de har afleveret specialet. Men de er også dygtige,
og langt de fleste arbejder hårdt.”

Han mærker bl.a. interessen for polit.erne ved den årlige karrieredag, hvor en række virksomheder møder op for at få de studerendes opmærksomhed.

”Fx har McKinsey stiftet en pris, som går til dén, som har løst en given opgave bedst. Og alle, der bliver indstillet, bliver inviteret ud
til middag.”

Christian Schultz fortæller, at mange kandidater bliver ansat i konsulentbranchen, i store danske virksomheder eller i den finansielle sektor. Og ifølge en tidligere undersøgelse bliver 10 procent ansat i udlandet hos alt fra Verdensbanken over finansmarkedet i London til Folkekirkens Nødhjælp i Burkina Faso. Et fællestræk er, at der er én helt klassisk vej til det første job som kandidat.

”Min klare opfattelse er, at en stor del af de økonomistuderende bliver ansat på den arbejdsplads, hvor de har haft studenterjob,” siger Christian Schultz.

Den antagelse kan Mikkel Høegh, leder af økonomisk sekretariat i BRFkredit, 100 procent støtte op om.

”Lige nu er alle de fastansatte økonomer i min afdeling tidligere studentermedhjælpere.”

Det er helt naturligt, siger han.

”Vi har brug for en særlig viden om realkredit. Det bliver hverken dyrket på universiteterne eller handelshøjskolerne, og derfor er det helt oplagt for os at rekruttere vores studentermedhjælpere.”

Mikkel Høegh kan godt mærke, at der er rift om økonomerne. ”Vi er alligevel begunstiget ved, at vi får mange ansøgere, når vi slår en stilling op. Men jeg tænker, at job i den finansielle sektor er interessante, fordi man kan kombinere flere økonomifag på et højt niveau. Når det så er sagt, kan vi godt mærke, at der bliver uddannet få økonomer med den rigtige sammensætning af fag. Og derfor er de i høj kurs hos os. Men sammenlignet med tallene fra Djøf kan jeg sige, at vi ikke er lønførende.”

Forskellige karriereveje – forskellig løn

Mikkel Høegh fortæller, at BRFkredit ikke udelukkende ansætter universitets-økonomer. Og han kan godt se, at uddannelsesbaggrunden afspejler sig i lønnen.

”Der er stor forskel på, hvilken uddannelse de fx har fra CBS. Men har de haft fokus på finansiering, er prisen meget tættere på universitetsøkonomernes.”