Moderniseringsstyrelsen gennemførte i oktober 2016 en række kurser for ledere på statslige arbejdspladser, hvor de inspirerede lederne til at identificere de 10 procent af medarbejderne, der ikke præsterer godt nok. Underforstået lå, at de 10 procent mest dovne skulle afskediges (TV Avisen 27.oktober 2016).
Samme styrelse står nu bag, at medarbejdere i f.eks. Social- og Indenrigsministeriet og andre institutioner er varslet, at frihed juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er inddraget trods mange års hævd.
Og endelig har vi hørt om flere forsøg på at forringe medarbejderes frihed til frokostpause.
Alt sammen igangsat af Moderniseringsstyrelsen på baggrund af en ’Mere for mindre’-doktrin, som er fuldstændig styrende for de strategiske mål, styrelsen har sat sig. Forleden havde Information en dødsannonce for New Public Management på forsiden. Men New Public Management er ikke afgået ved døden. Den udleves for fuld udblæsning i samtlige offentlige institutioner, og påvirker reformer og beslutninger i ministerier, kommuner, regioner m.v. Det er en effektiviseringsstrategi, som er løbet ud af kurs og i sin iver har glemt, at hensigten var at skabe et menneskeværdigt velfærdssamfund for alle borgere. Men undervejs i effektiviseringsprocessen skaber man faktisk et ekskluderende offentligt arbejdsmarked, hvor flere og flere afskediges, og utrygheden er vokset kraftigt, mens præstationspresset ned til sidste sekund er steget stejlt.
Men er der egentlig nogle folketingspolitikere, der har besluttet, at stat, kommuner og regioner skal køre denne ledelsesstrategi?
Det har de ikke direkte, men strategien udmøntes som følge af godkendelse af budgetrammer for nævnte organisationer. Ønsker politikerne en ledelsesstrategi baseret på kontrol, mistillid, regelstyring, utryghed og præstationspres? Min fornemmelse er, at der godt kunne være politisk vilje til at ændre denne ledelsesstrategi, hvis den kom til politisk behandling.
Efter min opfattelse bør Djøf tage et meget skarpere standpunkt mod forringelser på de offentlige medarbejderes løn-og ansættelsesvilkår. Desuden burde Djøf søge solidarisk samarbejde med øvrige fagforbund som DLF, DM, GL, Uddannelsesforbundet m.v., for at lave en fælles front mod den uværdige ledelsesstil, som udfoldes i det offentlige i disse år. Og endelig bør alle fagforbund søge politisk indflydelse for at få denne forfærdelige managementstil afskaffet, og indføre en tillidsfuld, uddelegerende og dialog-orienteret ledelsesstil, som jeg tror, mange politikere vil støtte.
Hermed min opfordring til, at Djøf blæser til kamp for bedre vilkår for deres medlemmer i det offentlige. Der er stort behov for, at fagbevægelsen viser tænder igen!
Med venlig hilsen
Henrik Mosbæk
Medlem af Djøf
Kære Henrik Mosbæk
Tak for dit indlæg. Jeg er fuldstændig enig med din kritik af den stærkt problematiske adfærd, vi for øjeblikket ser hos de statslige arbejdsgivere. Og jeg kan love dig, at Djøf arbejder for at få staten tilbage på sporet som en moderne arbejdsgiver.
Aktuelt bliver fjernelse af fridage på Skatteministeriets område behandlet i en faglig voldgift. Vi mener, der er tale om brud på overenskomsten, og det er helt uacceptabelt. Samme synspunkt har vi vedr. fjernelse af fridagene på Social- og Indenrigsministeriets område.
Sammen med de øvrige akademikerorganisationer havde vi den 18. november aftalt et krisemøde med finansministeren for at drøfte statens arbejdsgiverpolitik. Han aflyste desværre, men vi ser frem til et nyt møde snarest.
På djoef.dk under politik og presse/pressemeddelelser vil du også kunne se en lang række debatindlæg fra Djøf om sagen.
Med venlig hilsen
Sara Vergo
formand for Djøf Offentlig
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER