Kom ud af komfortzonen!

Mange selvstændige kender dilemmaet. En tilbudt opgave sidder ikke lige i skabet i forhold til egne kompetencer – alligevel er det stærkt fristende at sige ja tak. Men ikke for Vibeke Hartkorn.

”Jeg er ikke bange for at sige nej. Jeg er iskold på det punkt. Hvis jeg ikke mener, jeg er den rigtige, tager jeg ikke opgaven. Jeg er meget bevidst om at passe på og udbygge den troværdighed, jeg havde med mig ind i branchen som tidligere nyhedsvært på TV Avisen.”

Det er snart 10 år siden, hun valgte at forlade DR for at blive selvstændig med Vibeke Hartkorn Kommunikation. Men der er stadig en del danskere, der genkender hende eller synes, der er noget bekendt. Nogle når dog frem til den konklusion, at det må være Hella Joof.

”Forleden, da jeg var ude til et arrangement, var der en kvinde, der overstrømmende bredte armene ud og gik mig i møde: ’Vibeke!’ Jeg gengældte hendes hilsen, men var nødt til at spørge, hvor jeg kendte hende fra, og hun svarede: ’Du kender mig ikke, jeg kender dig fra tv.’ Den slags er meget sjovt. Jeg tror, folk husker mig, fordi vi var så få værter dengang.”

Blandt kunderne er det forholdsvis sjældent, at hun bliver direkte konfronteret med sin fortid som nyhedsvært, og med sværvægtere som TDC, Parken og Grundfos i sin kundeportefølje bliver hun ikke hyret ind på sin fortid:

”Jeg bliver valgt for det, jeg kan inden for kommunikation, strategi og ledelse – men det har været en klar fordel for mig at have haft rollen som nyhedsvært. Det går hurtigere med at skabe tillid, når folk føler, de kender mig lidt i forvejen og forbinder mig med høj troværdighed.”

Tag dig sammen!

Djøfbladet møder hende i det stilfuldt kombinerede kontor og hjem på den eftertragtede Amaliegade i København, hvor der er havneudsigt, en mangfoldighed af businessbøger på hylderne, farverige malerier, friske blomster i kæmpevase og tændte stearinlys, foruden en smukt anrettet tallerken med gourmetflødeboller, mandler og friske bær.

”Sådan modtager jeg alle. Som regel er jeg ude i virksomhederne, men lederudviklingssamtalerne en-til-en forgår ofte her,” forklarer hun, der som omgivelserne selv er stilig og i orange silkesæt – hun skal videre til et debatpanel hos Gyldendal direkte efter interviewet.

”Faktisk er jeg af natur blufærdig, typen, der helst stiller sig diskret i et hjørne ved en reception og skal tage mig sammen for at kontakte andre. Det besluttede jeg mig for at gøre noget ved, at lære at blive åben og interesseret og opsøgende. Det er ikke nemt, når du er fra Nordjylland, men jeg sagde til mig selv: 'Tag dig sammen, Vibeke Hartkorn!' Jeg lærte, hvad mine sårbarheder var, og hvordan jeg skulle bruge mine styrker bedre.”

Åbenlyst med succes, for der er ikke noget nedtonet over den nuværende udgave af Vibeke Hartkorn, som også besluttede sig for at gøre noget for at klæde sig på fagligt, da hun gik fra rollen som nyhedsvært over i kommunikationsbranchen.

God til at sætte folk sammen

”Jeg mente, at jeg havde beskæftiget mig tilstrækkeligt med erhvervsstof til at have noget at byde ind med – jeg har tilrettelagt dokumentarserier om erhvervslivet og interviewet mange ledende erhvervsfolk. Men jeg skal love for, at jeg hurtigt vågnede op og fandt ud af, at det ikke var nok. Så jeg besluttede mig for at bruge tid og penge på at opruste uddannelsesmæssigt,” siger Vibeke Hartkorn, der bl.a. har fulgt forløb i organisatorisk kommunikation i USA samt i bestyrelsesarbejde og systematisk coaching herhjemme.

Skal hun pege på det, hun er bedst til, er det at få andre til at samarbejde.

”Det er et af de felter, hvor jeg skiller mig ud fra andre. Jeg er god til at sætte folk sammen – jeg er en connector. Sådan har det været, siden jeg var en lille pige, og som fireårig med stålsat vilje brugte fire dage på at få den nye dreng i børnehaven, Mogens, som forskansede sig bag et gardin, til at komme frem og lege med de andre børn. Og så sent som i fredags ringede jeg til en kontakt i Cape Town, som jeg overtalte til at tage sig af en leder, jeg kender, der er på vej derned. Jeg tror på, at hvad du sender positivt ud i verden, altid kommer positivt tilbage på den ene eller anden måde.” 

Evnen til at matche folk med hinanden benytter hun sig af med samarbejdspartneren Maria Sennels – der er tidligere adm. direktør for PR-firmaet Burson-Marsteller – i deres nyligt etablerede rådgivningsfirma, Hartkorn & Sennels. Her er planen at være et konsulenthus, som løbende trækker mennesker med de rigtige kompetencer ind til konkrete projekter og opgaver, i stedet for at have en stab af fastansatte.

”Det gør os mere fleksible og konkurrencedygtige, og det er i pagt med tiden: Der bliver færre og færre faste job på arbejdsmarkedet – fremover kommer vi til at se mange flere projektansættelser. Vi vil kun have de bedste. Hvis man performer, får man buddet igen næste gang.”

Hun håber også at kunne tiltrække unge, nyuddannede talenter til at indgå i et traineeforløb i den nye virksomhed. Det bliver ikke lønnen, der trækker dem ind, men til gengæld vil de få noget andet, forklarer hun:

”Mange nyuddannede bliver spist af med forefaldende arbejde, når de får deres første job. Det kan vi som branche ikke være bekendt, for som digitalt indfødte kan de noget, vi har meget brug for. Maria og jeg ønsker at engagere os i dem som erfarne mentorer og tage dem med ind i vore store kunders maskinrum for kommunikation og ledelse, så de får indsigt i, hvordan de løser opgaver på højt niveau. Vi vil udvikle dem – også til livet som selvstændig, for dem bliver der flere af i fremtiden.”

Børsen er ikke altid lykken

Vibeke Hartkorn har meget forskelligartede opgaver, men en af dem er at hjælpe virksomheder med at forstå at kommunikere på de digitale platforme og forebygge shitstorme, som i princippet kan ramme enhver virksomhed.

”Jeg kan ikke stoppe en shitstorm, der er kommet i omdrejninger. Men der er forskellige muligheder for at afbøde dem og især tage ved lære, hvis det skulle ske igen. At tænke strategisk, få opbygget et beredskab og være klar over, hvordan det skal håndteres, hvis det går løs. Mange brancher er udfordret af den nye måde at kommunikere på, hvor de selv skal være udfarende og invitere verden og kunderne indenfor digitalt.”

For forbavsende mange virksomhedsledere er fokus dog et helt andet sted, når de tænker i kommunikationsbaner, fortæller hun:

”Nogle virksomhedsledere møder mig stadig med ét succeskriterium – at de bliver omtalt i Børsen, Berlingske eller Jyllands-Posten. Det er det, de forbinder med den ypperste form for kommunikation.”

Hendes svar kan være, at de da måske nok skal i netop de dagblade, men at de også skal tænke i bredere mediebaner og også have et klart og gennemtænkt budskab, som stemmer overens med virksomhedens værdiskabelse.

Lær at sige goddag

Ofte har lederne dog behov for at rette opmærksomheden et helt andet sted hen end mod omtale i medierne. Nemlig på opgaven med at lære at kommunikere ansigt til ansigt internt med medarbejderne.

”Det nytter ikke, at lederne er fagligt dygtige, hvis de ikke husker at sige goddag til folk eller burer sig inde på kontoret. Nogle ledere har brug for at blive guidet helt ned i detaljen for at lære den slags og indse, at det er værdifuldt – for ledelse i dag handler om at få andre til at følge dig, og det vil de kun, hvis du er nærværende og inspirerende”.

Det kan også handle om en ny måde at holder ledermøder på:

”Hvis topledelsen i en stor virksomhed hvert år har holdt ledermøde på den samme måde, er det måske tid til at gøre noget nyt. Jeg foreslår metoder, som gør strategi og eksekvering meningsfuld og let tilgængelig – at bruge visuelle metoder, eller at de involverer hinanden på nye måder uden for komfortzonen,” siger Vibeke Hartkorn.

Senest fik hun knap 100 ledere til at partere en gris sammen. Det var forudsætningen for, at der kom aftensmad på bordet den dag.

Det gode arbejdsliv

Selv har hun stor glæde af at udvikle andre:

”Det er et fantastisk arbejde at være med til at gøre en topledelse stærkere, støtte dem til at udvikle sig efter afprøvede metoder. Det giver mig virkelig arbejdsglæde – jeg kan ikke sige dig, hvor ofte mit arbejde gør mig glad.”

Det er en af grundene til, at hun aldrig har fortrudt, at hun forlod DR:

”Mange forstod ikke mit valg dengang, men på en elite-arbejdsplads som DR er der virkelig nogle primadonnaer og spidse albuer.
Jeg troede, at hvis jeg passede mit arbejde og gjorde det godt, gik det hele, men sådan fungerer det ikke. Du skal selv pleje dine kontakter og gøre opmærksom på, hvad du kan – du kan ikke bare lukke dig inde. Jeg vidste aldrig helt, om ledelsen syntes, jeg gjorde det godt nok.”

”Det gode var, at det gav mig en stor robusthed, som jeg har virkelig meget gavn af i dag. Det har gjort, at jeg har turdet tage chancer og gå forrest i nogle situationer, og lært mig, at der ikke sker noget ved at sige tingene højt,” siger Vibeke Hartkorn og uddyber:

”Mange af de ledere, jeg arbejder med at udvikle til at kunne stå foran mange mennesker og tale vision og strategi på en karismatisk motiverende måde, har ligesom jeg selv oplevet, at man skal ud over sin komfortzone, når man er et blufærdigt menneske. Det er noget, der bevidst og professionelt skal arbejdes med, for det sker ikke af sig selv. Jeg kan stadig blive genert over at holde tale til et bryllup, for det er mig, privatpersonen Vibeke. Men mit professionelle jeg har i dag ingen problemer med at stå over for 100 eller 1.000 mennesker og synes, det er en fantastisk følelse. Og det er den forskel, jeg lærer fra mig og giver konkrete kommunikationsmetoder til.”

Selv om glæden i det nuværende arbejde er markant, har Vibeke Hartkorn også gjort sig tanker om, hvad hun vil beskæftige sig med på den lange bane. Hun er i øjeblikket i gang med en uddannelse som såkaldt EFT-terapeut med speciale i relationer, og den har hun planer med:

”I min familie bliver vi 100 år, og pension bliver der næppe meget af til min generation. Jeg kan heller ikke forestille mig, at jeg ikke vil have behov for at arbejde hele livet. Så fra 70-års alderen vil jeg arbejde som terapeut, for relationer mellem mennesker vil altid interesse mig.”