Jurastudierne halter efter

Adjunkt på jura på SDU, ph.d. Hanne Marie Motzfeldt, kører hvert 3. semester et kursusfag i videregående forvaltningsret med digital forvaltning som fast tema.

Hun har åbnet faget også for statskundskabsstuderende, og de er myldret til, så holdet er endt med at blive næsten halvt stud.scient.pol.ere og et af de helt store valgfri fag på SDU.

”De studerende har fattet, at det her er noget, som de skal bruge, når de kommer ud. De sidder på kanten af stolene for at få det hele med.”

Det er helt nødvendigt, at forvaltningsjuristerne får flere digitale kompetencer med sig fra studiet end i dag, fastslår hun. De vil møde en fremtidig forvaltning, hvor ikke fuldmægtige, men it-systemer sagsbehandler og ofte også træffer afgørelsen over for borgerne.

”Det juridiske indspark er samtidig vitalt for, at den digitale forvaltning bliver god forvaltning. Det skal sikres, at vi får de hæderkronede værdier fra den manuelle forvaltning med over i den digitale verden,” siger hun.

”Ikke bare i processen, hvor ny lovgivning bliver gjort såkaldt ’digitaliseringsklar’. Juristerne skal også være med, når systemerne designes, for i den digitale verden bliver borgernes retsstilling reelt fastlagt, når it-systemet programmeres.”

Jurister skal styre digitaliseringen

”Hvis vi uden videre overlader udviklingen til programmørerne ude hos den private it-leverandør, så skubber vi ansvaret fra os – og det går galt,” siger Hanne Marie Motzfeldt.

En af de meget omdiskuterede offentlige it-skandaler – Skats nu skrottede inddrivelsessystem, EFI – illustrerer det. Her havde man bl.a. ikke fået lagt den lovfastsatte forældelsesfrist ind, hvorpå it-systemet systematisk spyttede forkerte afgørelser ud.

Eller med et mere simpelt eksem­pel: Digital pladsanvisning til dagsinstitutioner som et bookingsystem.

”For de 90 pct. af forældrene er det en superpraktisk og efterspurgt løsning, og vi kommer til at se meget, meget mere af samme slags. Men hvad med de 10 pct. af børnene, som har særlige behov – handicap, sprog, udfordrede familier – som der skal tages hensyn til ved pladsanvisningen? Juristernes opgave er at sikre, at systemet kan rumme dem – eller får dem henvist til manuel behandling.”

Derfor skal fremtidens jurister kunne forudse alle retlige aspekter i en digital sagsbehandlingsproces – og være med til at styre udviklingen af it-løsningerne.

Vores nabolande er foran

”I Norge og Sverige er jurastudierne langt foran os med at forberede de studerende på den digitale verden,” siger Hanne Marie Motzfeldt.

På Stockholms Universitet er faget rättstinformatik obligatorisk.

”De studerende lærer her om jura og brug af informations- og kommunikationsteknologi. Det er både it-sags­behandlingssystemer, smartphones og dit sundhedsarmbånd,” forklarer hun.

Samtidig har Norge og Sverige stærke forskningsmiljøer. Svenskerne har ’The Swedish Law and Informatics Research Institute’ og Norge ’Senter for rettsinformatikk, SERI’ –  begge samarbejder med myndigheder og private virksomheder.

”Forskning og undervisning hænger uløseligt sammen, og vi har ikke et tilsvarende forskningsmiljø herhjemme. Men med de krav, der bliver stillet til universiteterne i disse år, kan vi ikke bare lige løfte det her selv,” understreger hun.

Det vil nok kræve et samarbejde universiteterne imellem, så man får samlet de kræfter på området, som i dag sidder spredt. Samtidig skal man have eksterne parter som fx Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner og private spillere med, så forskerne får den nødvendige viden om, hvad der helt aktuelt sker i marken, påpeger hun.

Slotsholmen har forsømt opgaven

Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen er enig.

”Internationalt set er Danmark førende med offentlig digitalisering. Derfor har vi et behov for at få nogle svar på de udfordringer, som udviklingen giver. Men det er ikke det danske forskningsmiljø, som leverer til os for øjeblikket.”

Han er til gengæld helt klar på, at myndighederne må bidrage til at få et forskningsmiljø op at stå.

”Det vil vi fra Digitaliseringsstyrelsens side være meget interesseret i. For det peger også tilbage på os selv. Som aftagere skal vi bruge kræfter på, at kandidaterne kommer ud med digitale kompetencer. Dén opgave har vi fra centraladministrationens side nok forsømt.” 

Lønfest for de digitale

Centraladministrationen mangler over hele linjen folk, som kan tackle den digitale udvikling. Hvis djøferne ikke er klar, står andre på spring, siger Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen.

Hos os falder overvægten af djøfere lige nu til fordel for højtuddannede med specialkompetencer inden for it. For vi har brug for folk, der på højt niveau kan arbejde med den digitale dagsorden, og fordi de er en knap ressource, så ser vi, at lønningerne lige nu ryger opad til dem, der kan det.”

Sådan lyder det fra Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, som er Finansministeriets fremskudte forpost i arbejdet med at digitalisere det offentlige Danmark.

For nylig var Erhvervs- og Vækstministeriets departementschef, Michael Dithmer, ude med samme budskab: ’Centraladministrationen har for få, som er stærke på det digitale, men om ti år har vi flere – og hvis djøferne ikke får det lært, så bliver det nogle andre’.

Lars Frelle-Petersen slår fast: I dag kan man på mange områder ikke skelne mellem at arbejde med ny lovgivning og at arbejde med digitalisering.

”Der er et stærkt, stærkt stigende behov for, at vi over hele linjen får folk ind, som kan hjælpe med at tackle hele den digitale omstilling, vi skal igennem. Hvis ikke djøferne er klar, så vil andre som ingeniører og folk fra IT-Universitetet byde sig til.”

Især jura halter efter

Han efterlyser et langt større fokus på det digitale på djøf-uddannelserne, herunder ikke mindst på jura.

”Her i huset bruger vi en hel del kræfter på at lære vores nye jurister op i, hvad det vil sige at arbejde med en digital dagsorden. Så ligesom vi ikke uddanner smede til at slå på en ambolt, kan vi heller ikke blive ved med kun at uddanne jurister og andre til en analog verden.”

Eftersom Digitaliseringsstyrelsens opgave er at bære den digitale dagsorden frem, har Lars Frelle-Petersen brug for jurister, som kan udfordre de andre myndigheders jurister på at gøre juraen administrerbar i en digital hverdag.

”Vi skal lave langt mere digitaliseringsklar lovgivning fremover. Ellers kan det blive samfundsmæssigt kostbart og meget svært. Det er et kæmpeproblem, som vi jo også har set udmøntet i nogle store it-systemer, hvor man satte strøm til en for kompleks lovgivning og derfor naturligt fik opbygget helt kolossalt komplicerede systemer, som det gik galt med.”

Dine jurister skal luge ud i barriererne for nem digitalisering – fx besværlige retlige principper om partshøring og skøn?

”Det handler ikke om, hvad der er besværligt. Dét, der er en helt særlig efterspørgsel efter, er jurister, som kan arbejde i grænsefeltet, hvor vi både værner om de juridiske principper og retssikkerheden – og tænker digitalt.” 

3 skarpe til Lars Frelle-Petersen

Du er cand.scient.adm. fra RUC – hvad ville du selv gøre, hvis du læste i dag?

”Jeg ville helt sikkert sørge for at få noget digitalt ind. Hvis ikke jeg kunne få det på min egen uddannelse, ville jeg tage nogle fag et andet sted, fx IT-Universitetet. For så vil jeg være en langt bedre vare, når jeg kommer ud.”

Skal djøfere lære at kode?

”Nej. Det er altid godt at vide noget om kodning, men basalt handler det om at have en forståelse for, hvordan it-systemer bygges og fungerer. Det ville være fantastisk, hvis flere djøf-studerende fik det.”

Hvad er specielt vigtigt for jurister?

”Igen: At de ved, hvordan it-systemer bygges. De love, de skriver, skal omsættes til koder af it-folk, og dér har vi et oversættelsesproblem. Det er oversættelsen, som et langt stykke hen ad vejen afgør, om vi får intentionen med lovgivningen ind i maskinen. Så hvis de to parter ikke forstår hinanden, går det galt. Begge parter skal komme hinanden i møde, men jeg tror altså, at det er noget, som jura-uddannelserne skal se på.” 

Kammeradvokaten sætter strøm til reglerne

Det er sælgers marked for jurister, som kan gøre ny lovgivning digitaliseringsparat. Kammeradvokaten specialiserer sine folk i at rådgive staten om krydsfeltet mellem jura og maskine. 

’Vi søger en erfaren jurist, som kan yde kompleks rådgivning om sagsbehandling og digitalisering i større og mindre projekter’.

Jobannoncen ligger på Kammeradvokatens hjemmeside, og det gør den, fordi Kammeradvokaten hjælper kunder i staten med at udvikle digitale selvbetjeningssystemer og automatiske afgørelsessystemer.

Kort sagt, hvordan man sætter strøm til eksisterende regler, og hvor­dan man laver digitaliseringsparat lovgivning, forklarer managing partner hos Kammeradvokaten, Tomas Ilsøe Andersen.

”Jobannoncen er udtryk for, at markedet – som jo her også er staten – kræver, forventer og efterspørger jurister, der har forstand på krydsfeltet mellem på den ene side regler og på den anden side automatiserede processer.”

Den type jurist henter man ikke i bundter som hyldevare fra jurastudiet. Derfor videreuddanner og specialiserer Kammeradvokaten selv deres advokater til det.

”Eftersom effektiviseringsdagsordenen kører non-stop i staten, er det et marked i vækst for sådan nogle som os. Men det er samtidig klart – som Erhvervs- og Vækstministeriets departementschef for nylig påpegede det – at der i staten er et behov for, at statens egne djøfere er i stand til at tænke i digitaliseringsbaner, hver gang de går til en opgave.”

Lovgivning skal tænkes digitalt

For specielt juristerne er opgaven at sikre, at lovgivningen – allerede når den går over i Folketinget som forslag til vedtagelse – er digitaliseringsparat. Det vil sige, at den er tænkt, så den i videst muligt omfang kun fordrer automatiserede processer, når den træder i kraft, forklarer Tomas Ilsøe Andersen.

”Det betyder, at lovgivningen indrettes, så det forvaltningsretlige skøn bliver koncentreret til lige præcis de områder, hvor det er afgørende nødvendigt. Og tilsvarende at man dér, hvor det ikke er afgørende nødvendigt, skærer fra.”

Men man må ikke sætte skøn under regel?

”Nej. Det er jo præcis der, hvor juristen skal sige, hvor langt man kan gå, før man er nødt til at sige, at dét her må og kan en maskine ikke tage sig af. I stedet vil maskinen så typisk kunne medvirke til at sagsforberede, fx ved at sortere data, indtil det punkt nås, hvor juristen skal ind og foretage et håndholdt skøn.” 

Mennesket fodrer maskinen

Men uanset hvor snittet lægges, handler det om krydsfeltet mellem regel og maskine – altså mellem jurist og programmør.

Som Tomas Ilsøe Andersen siger det: Hvis man vil effektivisere sig væk fra en menneskelig sagsbehandling, skal man være helt sikker på, at der er proppet den rigtige jura ind i softwaren.

SKATs EFI-system er vel et eksempel på, at det ikke var tilfældet?

”Det er i hvert fald sikkert, at hvis mennesker koder et system på baggrund af en fejlopfattelse af et regelsæt, vil systemet spytte forkerte afgørelser ud.”