I fremtiden vil ingen have penge på lommen

30.11.2016

af

Foto: Håkan Lindgren

Foto: Håkan Lindgren

Sverige bevæger sig med stor hast mod at blive verdens måske første kontantløse samfund, og Danmark er lige i hælene. Men hvem er taberne og vinderne i et land, hvor sedler og mønter er erstattet af digitale penge?

Niklas Arvidsson

Lektor i industrielle dynamikker på Stockholms Kongelige Tekniske Højskole, hvor han forsker i det kontantløse samfund, mobilbetalinger og fremtidige betalings-systemer generelt. Skrev i 2013 rapporten ’Det kontantløse samfund’ om kontanternes udvikling og fremtid i Sverige. Ph.d. i international handel fra Handelshøjskolen i Stockholm i 1999 og tidligere seniorkonsulent i SMG Consulting.

I 1661 skrev bankdirektør Johan Palmstruch sig direkte ind i historiebøgerne. Stockholms Banco var ved at løbe tør for kobbermønter, så i stedet gav Palmstruch sine kunder et stykke papir i hånden, som repræsenterede værdien af deres indestående – såkaldte kreditivsedlar. Europas første pengeseddel havde set dagens lys.

I dag, 355 år senere, kan de sidste sider i historien om sedler og mønter være ved at blive skrevet i selv samme land, hvor historien begyndte. Kortbetaling, internethandel og mobil­betalingstjenester har de seneste år gjort kontanter mere og mere overflødige. Og den udvikling synes at gå allerhurtigst i Sverige.

Niklas Arvidsson er lektor ved Stockholms Kongelige Tekniske Højskole og skrev i 2013 en rapport om det kontantløse samfund. Dengang vurderede han, at kontanternes forsvinden lå langt ude i fremtiden, men det har overrasket ham, hvor hurtigt udviklingen er gået siden da. I dag gætter han på, at kontanter i Sverige vil spille en marginal rolle fra 2020, men ikke vil være helt forsvundet før efter 2030.

“Jeg tror, at kontanterne kommer til at forsvinde næsten automatisk. Unge svenskere i dag bruger ikke kontanter; de bruger elektroniske betalingstjenester i stedet. Så i takt med at den ældre del af befolkningen dør, kommer der til at ske en naturlig overgang,” siger han.

Den naturlige overgang er allerede undervejs. I 2011 var der mønter og sedler for 99 mia. svenske kroner i omløb, viser tal fra Riksbanken. I 2015 var det tal nede på 77 mia. – et fald på 22 procent på blot fire år.

“I år er det til og med august mindsket med 12 procent yderligere. Så det går rigtig stærkt lige nu. Og når jeg ser på den danske udvikling, ligner den Sveriges,” siger Niklas Arvidsson.

Hvorfor lige Sverige?

Alligevel er vores naboland et stykke foran. Værdien af kontanter i omløb svarer til under 2 procent af Sveriges bruttonationalprodukt (BNP), mens det samme tal herhjemme endnu er et stykke over 3 procent.

En del af forklaringen er, at svenske butikker har lov til at afvise at modtage kontanter.

Samtidig har en fagforenings­kampagne i midten af 00’erne haft stor betydning for udviklingen i Sverige, mener Niklas Arvidsson. Den kæmpede for færre kontanter i butikker, banker og offentlig transport for at sikre de ansatte mod røveri. Derfor kan man i dag ikke betale med kontanter i busser og metro, ligesom over halvdelen af alle bankfilialer er kontantløse.

Og så spiller tillid en stor rolle:

“I Sverige stoler man på bankerne og på systemet. Man stoler på, at elektroniske penge er lige så sikre som kontanter. Derfor har mobilbetaling også hurtigt fået tag i svenskerne,” siger Niklas Arvidsson.

I december 2012, nøjagtigt fem måneder inden MobilePay gik i luften som den første mobilbetalingstjeneste herhjemme, blev den svenske betalingsapp Swish lanceret. I dag anvender 5 mio. svenskere tjenesten, og det tal stiger med omkring 150.000 om måneden. Herhjemme bruger over 3,2 mio. danskere MobilePay.

Også Sveriges egen Riksbank med­virker til udviklingen. 15. november fortalte vicerigsbankchef Cecilia Kingsley til Financial Times, at Riksbanken nu iværksætter en undersøgelse af, om man inden for to år kan indføre en digital valuta, e-krona. I så fald vil Sverige blive et af de første lande med egen digital valuta.

Men Sverige er ikke alene på vejen mod en kontantløs fremtid. Faktisk kan landet blive overhalet af Sydkorea, som planlægger at være kontantløst allerede i 2020. Mere overraskende har den kenyanske mobilbetalingstjeneste M-Pesa, som blot kræver en almindelig mobiltelefon, siden sin lancering i 2007 skubbet kontanter ud på sidelinjen i det østafrikanske land.

20.000 kr. i kontanter per person

En af de største fordele ved et kontantløst samfund er, at det bliver sværere at være kriminel. Hverken en elektriker, der arbejder sort, eller en hashhandler på Christiania er fx interesseret i at have en masse MobilePay-overførsler på sin konto, når politiet eller Skat kommer forbi.

Netop den pointe har fået økonomiprofessor ved Harvard University Kenneth Rogoff til i sin nye bog, ’The Curse of Cash’, at argumentere for et samfund næsten uden kontanter. Ikke et cashless, men et less cash-samfund, som han kalder det.

Mængden af kontanter i USA og Eurozonen svarer ifølge Kenneth Rogoff til, at hver eneste indbygger skulle have langt over 20.000 danske kroner i kontanter på sig. For USA’s vedkommende befinder halvdelen af de mange dollars sig godt nok i udlandet, i kasseapparater og i banker – men hvor er så den sidste halvdel?

Kenneth Rogoffs korte svar er i undergrundsøkonomien: I pungen hos folk, der arbejder sort, i syltetøjsglas hos narkohandlere og i lommerne på menneskehandlere. Derfor er det helt store problem ifølge Harvard-professoren de store sedler, 50- og 100-dollarsedlerne.

“I dag kan du fylde en million dollars i en kuffert, og den vil kun veje 10 kilo, men hvis du kun havde 10-dollarsedler, ville den veje 100 kilo, og du ville have brug for en meget stor kuffert,” siger Kenneth Rogoff til djøfbladet.

100-dollarsedlerne, som svarer til små 700 kroner, udgør hele 80 procent af den samlede værdi af kontanter i USA, men flere studier har vist, at de kun sjældent bliver brugt af lovlydige borgere. Rogoffs løsning er derfor at udfase sedler over 10 dollars og med tiden gøre 10-dollarsedlerne til mønter.

Af samme grund stopper den Europæiske Centralbank fra 2018 med at printe de store 500-eurosedler, ligesom Indiens premierminister i starten af november overraskende bebudede, at 500- og 1000-rupeesedlerne, svarende til 50 og 100 kroner, ville blive fjernet den følgende dag. Også det danske politi har tidligere fortalt, at 500-eurosedler bliver brugt til hvidvaskning.

Men finder de kriminelle ikke bare andre veje, når kontanterne er væk?

“Selvfølgelig. Vi kommer ikke til at udrydde kriminalitet, men pointen er, at kontanter er mere likvide og praktiske end noget andet betalingsmiddel. Kriminelle kan bruge guldmønter, uslebne diamanter eller Bitcoins, men de er ikke nær så praktiske, fordi du ikke kan bruge dem lige så nemt,” siger Kenneth Rogoff.

Herhjemme udgør de to største sedler, 500- og 1000-kronesedlerne, ifølge Nationalbanken 74 procent af værdien af alle kontanter, og en stor del af dem befinder sig formentlig i kriminelles hænder. Sidste år beslaglagde politiet fx en kvart million i kontanter i en enkelt slikbutik, og siden Task Force Pusherstreet blev iværksat i september 2012, har politienheden beslaglagt over 30 mio. kr. i kontanter fra hashsælgere på Christiania.

Men når ét smuthul lukkes, åbnes som regel et nyt. Mens antallet af bankrøverier er faldet drastisk i Sverige de seneste år, er identitetstyveri, hvor kriminelle handler med andres identiteter og foretager lån i andres navne, steget kraftigt, siger Niklas Arvidsson. Det er sågar sket, at identitetstyve har solgt andres sommerhuse om vinteren, når de stod ubeboet.

Hjemløse med kortautomater

Det er dog ikke kun kriminelle, der bliver ramt, når kontanterne forsvinder. Det gør svage grupper som ældre, handicappede, indvandrere og hjemløse, som har dårlig adgang til elektroniske betalingstjenester, også.

“Derfor bør staten sørge for, at der også findes tjenester for de grupper, når kontanthåndteringen mindskes,” mener Niklas Arvidsson.

I den svenske hovedstad er sælgerne af hjemløsebladet Situation Stockholm allerede sikret mod fremtiden. Her har hver sælger fået en kortautomat fra den svenske producent iZettle og mulighed for at tage imod mobilbetaling, hvilket ifølge bladet selv fik indtjeningen til at stige med 59 procent i 2014.

Men også mennesker med fuld førlighed og tag over hovedet vil blive påvirket, hvis kontanterne forsvinder. Ligesom vi i dag sætter digitale fodspor, når vi er på nettet eller går gennem byen med vores smartphone i lommen, vil vi uden kontanter komme til at afgive endnu flere data om vores forbrug.

“Det betyder, at informationerne om vores betalinger vil blive mere og mere værd. Ligesom sociale medier lever af information om os, vil banker og betalingstjenester komme til at gøre det i højere grad,” siger Niklas Arvidsson.

“Og det er klart, at når information om betalinger og økonomi anvendes aktivt af private aktører, findes der en risiko for, at den også kan misbruges.”

I første omgang vil det give bankerne mere magt, fordi de har systemerne, der kan opbevare vores penge og sørge for, at vi kan bruge dem. Men bankerne er ikke de hurtigste til at udvikle nye produkter, siger Niklas Arvidsson, så efterhånden som markedet for digitale penge vokser, vil flere inden for den såkaldte fintech-branche – altså finansiel teknologi – udfordre bankernes monopol med nye, mere effektive løsninger.

“Først tror jeg, at mobilen vil blive en endnu vigtigere platform, men på længere sigt kan man tænke sig, at man gerne vil identificere, hvem der skal betale, og fx kontrollere personens bankkonto eller kreditværdighed. Så øjenscanning, ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk kan blive fremtidens måder at betale på,” siger Niklas Arvidsson.

Lindgren og Margrethe

Selvom fremtiden synes at puste os i nakken, har de fleste fortsat en 100-kroneseddel i pungen. Da Niklas Arvidsson i 2013 spurgte svenskerne, hvor mange kontanter de havde på sig, svarede kun 8 procent, at de ikke havde nogen. Det handler ifølge Arvidsson ikke mindst om den nationalfølelse, som vi kobler til de kontanter, der i Danmark afbilder Dronning Margrethe og de danske broer og i Sverige nationalhelte som Astrid Lindgren og Ingmar Bergman.

“Der er få ting, der repræsenterer et land så stærkt som kontanter. I Sverige er der det svenske fodboldlandshold, det svenske ishockeylandshold og så kontanter,” siger Niklas Arvidsson.

“Så det bliver ikke nogen helt smertefri eller hurtig omvending.”

Det samme måtte Johan Palmstruch sande i 1667. Europas første pengeseddel nåede kun at overleve seks år, inden dens popularitet tog livet af den. Fristelsen til at trykke flere og flere sedler blev for stor for bankdirektøren, så i takt med at markedet blev oversvømmet med pengesedler, stillede svenskerne sig i kø foran Stockholms Banco for at få udbetalt sedlernes værdi. I 1667 måtte banken give op, og Johan Palmstruch blev smidt i fængsel for bedrageri.

Først i 1873 opstod den svenske krone, som svenskerne – i hvert fald nogle år endnu – kan bruge som legitimt betalingsmiddel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Aalborg Forsyning
Frist 2. apr. 2024
Job
Børne- og Undervisningsministeriet
Job
Region Sjælland
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet