Er det nu, du skal søge nyt job?

Stadig flere mistrives på jobbet, viser en undersøgelse fra Falck Healthcare. Problemet er særlig udtalt blandt yngre medarbejdere, og det kan have store konsekvenser.

Mistrivsel tidligt i arbejdslivet kan nemlig føre til helbredsproblemer senere i livet. Det viser et studie af mere end 6.000 kvinder og mænd foretaget af the American Sociological Association. Forskerne kunne konkludere, at de, der var utilfredse med deres job i 20’erne og 30’erne, var mest udsat for sygdom og psykiske problemer, når de kom op i 40’erne. De var mere deprimerede og brugte mere tid på at bekymre sig. De sov dårligere, havde også oftere ondt i ryggen og var hyppigere forkølet. 

Det viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at tage sit arbejdsliv seriøst og ikke bare lade stå til, når man mistrives. At man er utilfreds med sit arbejde, behøver dog ikke nødvendigvis betyde, at man er nødt til at skifte job. Det afhænger ifølge erhvervspsykolog Pia Frahm af to ting: Dels hvad man er utilfreds med, dels hvilke muligheder man har for at øve indflydelse på sit job. 

Når jobskifte er nødvendigt

Ifølge Pia Frahm kan man sondre mellem nice to do og need to do, når det gælder jobskifte. 

”Mange går rundt med en følelse af, at der mangler et eller andet. Det kan skyldes, at arbejdsopgaverne er kedelige, at man savner udfordringer, lønnen er for ringe, eller man mangler fleksibilitet. Man føler sig utilfreds, og der er måske nogle ting, man selv kan gøre noget ved for at blive mere tilfreds. Det kunne være nice at skifte job, men er ikke en nødvendighed,” siger erhvervspsykologen.

Et jobskifte er derimod en nødvendighed, hvis man er utilfreds, fordi udfordringerne virker for store i forhold til de kompetencer og ressourcer, man har. 

”Det gælder om at komme væk hurtigst muligt, hvis man ikke har mulighed for at ændre noget i tilfælde, hvor man har et for stort ansvar, ikke har reel indflydelse på det, man arbejder med, eller der er for store krav i forhold til, hvad man realistisk kan nå – og når disse faktorer er grundlæggende vilkår og ikke bare noget midlertidigt. Det samme gælder, hvis arbejdskulturen er båret af kritik og manglende anerkendelse. Hvis ikke man søger væk, vil man blive mere og mere overbelastet og kan på sigt få helbredsproblemer,” siger Pia Frahm. 

Hvorfor bliver vi, når vi vil væk?

Når mange bliver hængende i et job, der ikke er godt for dem, skyldes det ifølge Pia Frahm især, at tryghed betyder meget for mange af os. Men hvad ligger der helt konkret i den tryghed, som vi klynger os til, når vi egentlig godt ved, at det vil være bedst for os at skifte arbejde? Det er et meget vigtigt spørgsmål at stille sig selv, mener Pia Frahm.

”Det gælder om at få det afmystificeret, for det ukendte føles mere farligt. Man skal finde ud af, hvad det handler om, ved at være nysgerrig og få det gjort mere håndgribeligt. Hvad er tryghed for dig helt konkret? Hvad frygter du? At du ikke kan få nyt job? At du ikke kan finde ud af det? At du må gå fra hus og hjem? At du mister agtelse? Det kan hjælpe at se på, hvordan du havde det, sidst du skiftede job. Hvis du også dengang havde en fornemmelse af, at nu ryger trygheden, så spørg dig selv, hvad der gjorde, at du alligevel blev tryg i det nye job,” siger Pia Frahm og understreger, at det er forskelligt, hvor risikovillige vi er. 

Nogle mennesker synes, at tanken om et nyt job er spændende, mens andre har mere end svært ved at se det attraktive ved et jobskifte, selv om det vil være godt for dem at komme væk. Det skal man også tage hensyn til, så man ikke får presset sig ud i noget, der føles alt for utrygt.

Utryghed kan også handle om, at man er usikker på sine kompetencer. Man kan have svært ved at tro på sig selv – vil man kunne slå til et nyt sted? Det kan dog også hænge sammen med, at man har været så længe i et utilfredsstillende job, at man er begyndt at tvivle på sig selv. Eller at man simpelthen ikke har overskud til at begynde at søge job. 

”Man kan være så udmattet af stress, at man først efter nogen tids sygemelding kan begynde at søge job. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sine signaler på mistrivsel i tide, så man undgår at komme så langt ud,” siger Pia Frahm.

Hun betoner, at man skal lægge mærke til, om man begynder at få søvnproblemer eller har svært ved at koncentrere sig og huske. Hvis man mærker, at man har svært ved at få søgt væk, selv om man mistrives i jobbet, er det vigtigt at tale med andre om det. 

”Man gør kun ondt værre ved at bære rundt på sine problemer alene. Tal derfor med én, som du har tillid til, og som også kan stille dig nogle vigtige spørgsmål som fx: ’Hvad er det gode ved at blive i jobbet, for der må være noget godt, siden du bliver?’ Vælg én, som hverken er din kollega eller følelsesmæssigt involveret. Vi bliver nemlig blinde for vores egne barrierer og har brug for input fra andre,” siger Pia Frahm. 

Gør status løbende

Utilfredshed kan nemt ende i konstant brok, der er demotiverende – ikke kun for én selv, men også for de kolleger, der må lægge øre til. Hvis der er flere på arbejdet, som er utilfredse eller på vej væk, kan det være nemt at søge sammen om at være utilfredse. For at undgå at blive en del af en utilfreds jobkultur er det vigtigt, at man selv tager ansvar for sit arbejdsliv. Pia Frahm anbefaler, at man gør status én gang om året og helst hvert halve år, hvor man undersøger sin trivsel og træffer beslutninger.

”Hvis man fx er utilfreds med sin løn, vil man måske ved nærmere overvejelse komme frem til, at trygheden i jobbet er vigtigere end lønnen. Og så kan man træffe et aktivt valg om at blive i stillingen og få det bedste ud af sit job frem for at gå og brokke sig. Det gør en stor forskel, om man oplever, at det er et valg, man selv har truffet,” siger Pia Frahm.

Hvis ikke man bruger tid på at overveje sin jobsituation af og til, kan utilfredshed blive et grundvilkår, som man vænner sig til.

”Der kan være gode grunde til ikke at turde søge et nyt job, og så skal man ikke blive ved med at presse og bebrejde sig selv, men tage en beslutning om at blive og stå ved den. Ellers vil man være i en konstant forhandling med sig selv, og det slider på én, fordi man binder en masse mental energi i dilemmaet,” siger Pia Frahm. 

Tre cirkler skaber overblik

Hvis man i løbet af sin statusdag finder ud af, at der er noget, man er utilfreds med, er det ifølge Pia Frahm en god øvelse at se på, hvad man rent faktisk har indflydelse på. 

”Jeg plejer at anbefale mine klienter at tegne tre cirkler uden om hinanden på et stykke papir. I den inderste cirkel skriver man det, man selv har kontrol over. I den næste cirkel skriver man de ting, man kan øve indflydelse på. Man har måske ikke kontrol over sin løn, men man har indflydelse, fordi man kan gå til sin chef og bede om mere i løn. I den yderste cirkel skriver man det, som lige nu og her er uden for éns indflydelse. Det kan fx være afstand til arbejdet, fordi man ikke kan flytte pga. børnenes skole og hustruens job,” siger Pia Frahm. 

Formålet med at tegne cirklerne er at blive mere bevidst om, hvad man kan gøre noget ved. Så er det nemmere at lægge en slagplan og have fokus på, hvor man skal koncentrere sin opmærksomhed og energi. 

”Sæt en tidsfrist og arbejd med nogle mål, fx de næste tre måneder. Det giver en følelse af kontrol, at man ikke bare er overladt til et utilfredsstillende arbejde. Hvis det så ikke lykkes, kan man efter de tre måneder beslutte sig for at finde et andet job,” siger Pia Frahm. 

Det er aldrig for sent

Man ved, hvad man har, men man ved ikke, hvad man får. Så hvordan kan man sikre sig, at man får et job, som man bliver gladere for? 

”Det kan man aldrig vide med sikkerhed. Man er nødt til at tage en chance en gang imellem. Men når det er sagt, er det vigtigt at gøre sit forarbejde, så man ved, hvad man har af kompetencer, hvad man trives med, og hvad man vil. Her kan man se på de tidligere jobs, man har haft. Hvad har kendetegnet de jobs, du har været mest glad for? Hvad har kendetegnet dem, du har brudt dig mindst om?

Det er en god idé at bruge en god ven eller en coach til at sparre med, så man kan finde ud af, hvad der er vigtigst for éns arbejdsliv. Mange siger, at de ikke har tid til at bruge en hel dag på at gøre status, men det er en investering i et godt og tilfredsstillende arbejdsliv,” siger Pia Frahm.

---

 

Test din motivation

Er du i tvivl, om du skal finde et andet job, kan du skabe afklaring med spørgsmål som dem, du finder herunder. De belyser din tilfredshed med dit nuværende job.

Brug en skala fra 1-10, hvor 1 er ’dybt utilfreds’ og 10 er ’meget tilfreds’. Spørg så dig selv: Hvor tilfreds er jeg med...

- Den fleksibilitet, jeg har i jobbet?

- Den feedback, jeg får på min indsats?

- Arbejdsmiljøet? Har jeg søde kolleger?

- Kan jeg udvikle min faglighed?

- Mit forhold til nærmeste leder?

- Mine personlige udviklingsmuligheder?

- Min løn?

- Afstand og transporttid til og fra arbejde?

- Min arbejdstid?

- De ressourcer, der er til rådighed?

- Personalegoderne?

- Indholdet af mine arbejdsopgaver?

Scorer du 5 eller derunder på mindst syv af spørgsmålene, er det tid til at søge videre.

Kilde: Pia Frahm