Det gav Henrik et kick at arbejde konstant

Det var en presset branche, men det gjorde det også spændende. Forsøget på at manøvrere gennem nedgangen og modgangen gav Henrik Enegaard Skanderup et kick.

”Jeg begyndte med at arbejde en aften eller to, når børnene var lagt. Så inddrog jeg en aften mere, og til sidst arbejdede jeg hver aften og også i weekenderne. Det blev sådan, at når jeg søndag morgen stod foran spejlet med morgenhår, så var det billedet af direktøren med slips og jakkesæt, jeg så for mig. Og jeg gik da også lige direkte fra badeværelset og ind til computeren.”

Henrik Enegaard Skanderup mødte forståelse fra familien og omgivelserne, da han i små nøk lod arbejdet fylde mere og mere for til sidst nærmest at lade det fylde alt – han var jo i front for en organisation i modvind, som han gerne ville hjælpe ud af krisen. Han skruede også markant ned for nattesøvnen, for så var der mere tid at arbejde i. Han klagede ikke. Han nød det faktisk.

”Det er nemt at pege fingre af en arbejdsnarkoman, men når først man kommer ind i sådan et flow, giver det en rus. Dét at præstere og kunne nå sine mål giver én noget på et egoistisk plan – en helt særlig selvtilfredsstillelse,” fortæller Henrik Enegaard Skanderup. 

Fyring blev en redning

Men på et splitsekund ændrede det hele sig. Et møde med Kubens bestyrelsesformand resulterede i en fyring. Virksomheden skulle splittes op, og Henrik Enegaard Skanderup var ikke en del af den nye plan.

Det er aldrig rart at blive fyret, og for en mand, der er vant til, at alle vågne timer handler om arbejde, er det slet ikke sjovt, siger han.

”Det var hårdt at stoppe så brat. Det gjorde naller psykisk at blive revet ud af flowet. For hvis jeg ikke var ham, der brugte al sin energi på arbejdet – hvem var jeg så?”

Langsomt kom Henrik Enegaard Skanderup dog til sig selv. Og han kom også til en ny erkendelse.

”Jeg indså, hvor meget jeg kunne have mistet, hvis jeg bare var fortsat med snuden i sporet. Jeg nåede heldigvis aldrig at gå ned fysisk og mentalt – jeg blev reddet af gonggongen, da jeg blev fyret. Men var jeg ikke blevet sagt op, var både familie, ægteskab og helbred formentlig røget. I familien er vi enige om, at det reddede meget, at jeg kom ud af loopet.”

Det ligger i DNA’et

Henrik Enegaard Skanderup siger, at han nok er lidt disponeret for at ende som arbejdsnarkoman.

”Jeg tror, det er noget, der ligger i éns DNA, at når man får en stor og spændende udfordring, så går man all in.”

Det er en 10 kilo lettere Henrik Enegaard Skanderup, der nu igen kører på vejens cykelhold. Han er også blevet hjælpetræner for sin datters fodboldhold.

I dag er han selvstændig og arbejder som professionel bestyrelsesformand for seks virksomheder og har også en enkelt bestyrelsespost. Han arbejder ikke mere end 30 timer om ugen – han vil gerne op på 37 timer om ugen, men så heller ikke mere.