Det første job kan gøre ondt

Og så finder du ud af, at intet er, som du troede, det ville være. Din teoretiske viden er ikke meget værd i praksis. De lange arbejdsdage udmatter dig så meget, at du ikke kan overskue at være sammen med dine venner. Du får alle de kedelige opgaver til at starte med, og du er ovenikøbet ikke engang klar over, hvordan du skal løse dem. Hvad kan du overhovedet finde ud af?

Sådan oplever mange nyuddannede akademikere deres første job, siger forfatterne til bogen ’Fra studie til arbejdsliv’, hvor 14 akademikere fortæller ”hudløst ærligt om den langvarige proces, det er at finde sig til rette på arbejdsmarkedet”.

 ”Alle, vi har talt med, har stress­symptomer det første år. Man er så træt til at begynde med, for det er bare hårdt at gå fra studiet til arbejdsmarkedet,” siger en af de to forfattere, Line Andersen, lektor på Professionshøjskolen Metropol.

”Man har stadig sine drømme og passioner, man vil stadig gerne gøre verden til et bedre sted. Men pludselig sidder man på et kontor fra 9-17 med kedelige rutineopgaver, som man måske ikke engang helt ved, hvordan man skal løse.”

Det er hårdt arbejde at arbejde, og de faglige udfordringer er kun en del af det. Mange akademikere oplever en følelse af, at hvor alt var muligt som studerende, så lukker mulighederne sig som lønmodtager, siger den anden forfatter, Helle Bach Riis, der er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet.

”Pludselig er andre mennesker i høj grad afgørende for din hverdag: Hvilke opgaver du laver, dine arbejdstider, deadlines, hvem du arbejder sammen med. Og som nyuddannet får man jo ofte lorteopgaverne til at starte med,” siger hun.

Tryghed koster frihed

Sagen er, at du som lønmodtager bytter din frihed for økonomisk tryghed. Det er for det meste en god byttehandel, men processen kan være svær.

”Som studerende er du dit eget projekt. Men idet du får dit første job, bliver du arbejdspladsens projekt,” siger Helle Bach Riis.

Med andre ord handler overgangen fra studerende til lønmodtager ikke blot om at skifte titel. Ofte betyder dit første job, at du får nye prioriteter, en ny rytme i hverdagen og et større forbrug i takt med en større indtægt. Samtidig er det første job sjældent den eneste store livsforandring. I samme periode flytter mange i et større hjem og får børn, og det samme gør vennerne.

”Hverdagen og de sociale relationer ændrer sig, og du får ofte en helt ny livsstil. Det rykker ved din identitet. For hvem er man nu, hvor man ikke længere er studerende?” siger Helle Bach Riis.

Det er en identitetsforandring, der samtidig bliver påvirket af, at du i højere grad møder mennesker, der er forskellige fra dig, tilføjer Line Andersen:

”Pludselig handler snakken i frokostpausen om pensionsopsparing og vuggestuens åbningstider, og det skal mange lige finde ud af at forholde sig til. Det kan godt være temmelig udfordrende for selvforståelsen.”

Et slow fix

Helle Bach Riis og Line Andersen tror ikke, at selvudviklingsbøger og management-teorier kan hjælpe. Som ny på arbejdsmarkedet har du ikke brug for redskaber. Du har brug for tid og tålmodighed. Det bliver lettere med tiden, men der er ingen quick fixes. Det er et slow fix.

Men noget tyder på, at djøfere er bedre end andre akademikere til at klare overgangen fra studieliv til arbejdsliv. I hvert fald har unge djøfere det nogenlunde lige så godt eller dårligt som alle andre aldersgrupper. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Djøf lavede blandt sine medlemmer sidste år om emner som arbejdstid, mængden af arbejdsopgaver, stress og balancen mellem arbejde og fritid.

Fx beskriver 34 procent af djøfere under 30 år sig selv som stresset i nogen eller meget høj grad. For aldersgruppen 30-39 år er tallet steget til 47,3 procent – hvilket tyder på, at det måske er stressende at være djøfer i det hele taget. Og det er ikke, fordi unge djøfere arbejder mere end ældre for at kunne følge med i starten: Deres selvvurderede gennemsnitlige arbejdstid er lidt over 41 timer om ugen – helt på niveau med alle andre.

Hvad gør dig glad?

Hemmeligheden bag en god overgang fra studie til arbejdsliv ligger i grundig refleksion, påpeger Frederik Iuel, chefkonsulent i Djøfs karriereafdeling.

”Det er vigtigt at finde noget i livet, der gør dig glad – og arbejdslivet er jo for mange det halve liv. Det er dér, du udvikler dig, lærer nyt og skaber resultater. Derfor er det så vigtigt selv at tage ansvar og skabe din egen vej,” siger Frederik Iuel.

Udfordringen er at håndtere den forskel, der kan være mellem store ambitioner og den virkelighed, der møder dig i det første job.

”Mange af vores medlemmer er ambitiøse og har store forventninger til sig selv og deres karriere. Det kan være svært i det første job, fordi man er uprøvet og ikke har samme erfaring som kollegerne,” siger Frederik Iuel.

Derudover er mange usikre på, om de har taget det rigtige valg, forklarer han. Netop derfor anbefaler han også, at man i et nyt job hurtigst muligt forsøger at finde frem til, hvad man kan, og hvad man vil – og så lægger en plan for at nå dertil.

”Jo tidligere du bliver klar på, hvad der motiverer dig, og hvordan du kan skabe værdi på markedet, desto hurtigere kan du finde din vej. Og du er nødt til at være opsøgende selv. På arbejdsmarkedet får du ikke noget foræret,” understreger Frederik Iuel.

Han opfordrer altid medlemmer til at være opsøgende og nysgerrige i deres nye stilling. Vær opmærksom på, at du skal lære virksomheden at kende: Hvad er det, man laver her? Og hvordan kan du hjælpe med at gøre det endnu bedre? Men tænk ikke kun på jobbet, når du skal reflektere over dit arbejdsliv. For at blive glad og tilfreds er du nødt til at overveje prioriteterne i hele dit liv, for arbejde og fritid er afhængige af hinanden, påpeger Frederik Iuel.

”Mange af vores medlemmer har stærke normer fra studiet om, at man bør være direktør, inden man fylder 35. Det kan være helt fint. Men det kan også være fint at ønske sig et arbejdsliv, hvor man har mere tid til familie og fritid. Det er så vigtigt at mærke efter i dig selv. Hvad er det, du vil med dit liv? Lad ikke eksterne kræfter definere din karriere.”

Kira Vang elsker sit nye job som it-konsulent. Hun har fundet sin hylde. Men arbejdet kan også være svært, og hun må finde nye måder at håndtere hverdagen.

”Det var som at høre fremmedsprog. Der var dage, hvor mine kolleger kunne tale en halv time, og jeg ikke forstod et eneste ord,” siger 25-årige Kira Vang og vender armene op mod loftet.

”Jeg følte, at jeg burde forstå det, for det er jo det, jeg er ansat til. Men det var altså svært med alt det tekniske. Vi arbejdede mere overordnet og teoretisk på studiet.”

Kira Vang sidder i en herskabslejlighed i Indre København. Du kender stedet: Hvide vægge, sorte computere, mødelokaler med glasdøre, mænd i blå skjorter. Det er her, Immeo holder til – en mindre konsulentvirksomhed, der udvikler digitale forretningsløsninger for virksomheder som Meyers Madhus, Politiken og Swipp.

Hun føler sig heldig. Det er hendes første arbejdsplads som nyuddannet med en kandidatgrad i e-business fra CBS, og det rammer lige ned i det, hun gerne vil lave. Så gør det ikke så meget, at læringskurven er stejl, fordi hun blandt utallige programmører er den eneste med den baggrund.

”Det var svært i starten. Men så vænner man sig til det. Det er en naturlig del af livet, at man på et tidspunkt får et job, som så kommer til at fylde meget af éns liv,” siger Kira Vang.

Ingen hjælp fra studiet

Kira Vang er ansat som konsulent og er bl.a. ansvarlig for at lave testcases i et digitalt system til håndtering af data hos webshops og for at undervise kunderne i at bruge systemet.

”Det er svært at forklare kort, hvordan det helt præcist fungerer. Det er komplekse systemer, som tager tid at lære at kende,” siger hun.

Bag hende hænger en grå glastavle, hvor der med sort tusch er tegnet en masse cirkler og ord. For en udenforstående ligner det kruseduller. For Kira Vang er det en tegning over dataflowet i det system, hun nu arbejder med hver dag.

Hvor meget har du lært om det på studiet?

”Eh … ingenting. Altså, jeg har lært en masse teori om, hvordan en virksomhed får super performance. Men ikke så meget om, hvordan man i praksis kommer derhen. Det har faktisk været den største overraskelse ved at få job. Jeg troede, jeg vidste mere, end jeg gjorde.”

Og hvordan håndterer du det?

”Jeg lytter med på linjen: Hvordan gør de mere erfarne konsulenter? Jeg er blevet koblet op på en erfaren kollega, der oplærer mig. Det har været supergodt,” siger Kira Vang.

”Og så har jeg fået at vide, at jeg skal spørge noget mere,” tilføjer hun – måske også som en påmindelse til sig selv. 

Startede med en bommert

Kira Vang vidste godt, hun havde klokket i det, da hun første gang trådte ind ad døren til Immeo. Hun håbede, ingen ville opdage det. Det gjorde de selvfølgelig. Hun var til sin første jobsamtale og havde skrevet et forkert firmanavn i ansøgningen. Men så var det heller ikke værre, fandt hun ud af.

”De jokede bare med det. Og ligesom for mig var det på en måde også deres første jobsamtale, for jeg var den første af min slags i virksomheden,” siger Kira Vang.

Immeo har ikke før haft en medarbejder med hendes profil. Derfor var det ikke bare Kira Vang, der skulle tilpasse sig virksomheden, men også omvendt. På den første måned gennemgik hun et certificeringskursus, læste op på virksomhedsrelevant viden og gav en times oplæg for sine kolleger om brugeroplevelser med den viden, hun kom med frisk fra studiet.

”Den første måned var hård. Selvfølgelig arbejdede jeg også meget som studerende, men det var sjældent ud i ét stræk eller på et bestemt tidspunkt af dagen,” siger Kira Vang.

Der er ikke tvivl om, at det har været hårdt at begynde på arbejdsmarkedet, siger hun. Hun orker ikke altid at lave så meget, når hun kommer hjem. Men hun klager ikke. Som studerende var hun blevet træt af at skrive en opgave, aflevere den og smide den i skraldespanden. For så at skrive en opgave, aflevere den og smide den i skraldespanden. Nu betyder hendes indsats rent faktisk noget.

”På studiet var alt fiktivt. Men her har mit arbejde en betydning for andre end mig selv,” siger Kira Vang.

Og samtidig er livet som lønmodtager mindre stressende, pointerer hun. På studiet er der ingen grænser for det, du skal lave. Man skal strukturere alting selv, som hun siger. Med et job kan hun rent faktisk holde fri.

”Ja, det kan godt være, at jeg har travlt på arbejdet og er træt bagefter. Men når jeg så går hjem, kan jeg lægge det fuldstændig bag mig og ikke tænke på det før næste morgen. Det er rart.”

Faktisk er den største ændring i hendes hverdag noget så konkret som planlægning af indkøb.

”Jeg er begyndt at lave madplan, så jeg ikke skal i supermarkedet så ofte. Jeg gider ikke gå ud og handle hver dag, som jeg havde tid til før.” 

Fra frustration til fokus

Alt i alt er livet som konsulent måske hårdere, end Kira Vang havde forventet, men til gengæld har hun fundet det, hun brænder for. Hun vil gerne hjælpe virksomheder med at blive bedre i den digitale verden.

”Jeg har aldrig haft nogen klar vision for, hvad jeg ville lave i mit arbejdsliv. Og det har ofte gjort mig meget frustreret. For alle andre så ud til at vide, hvad de gerne ville,” siger Kira.

Derfor er hun så glad for, at hun nu har fundet et job, der lige er hende.

”Det kan svært at finde ud af, om man gør det rigtige. Og der er meget at lære. Men det her er virkelig bare spot on lige nu,” siger Kira Vang og tilføjer efter et par sekunder.