Den offentlige sektor og de gode medarbejdere

I lederen i djøfbladet den 8. oktober 2016 konstaterede formanden for de offentligt ansatte djøfere, Sara Vergo, at den offentlige sektor må oppe sig og komme ind i kampen om de gode medarbejdere.

Med stor interesse kastede jeg mig over lederen, da det for mig er afgørende, at vi har en velfungerende og effektiv offentlig sektor som det kit, der binder det moderne velfærdssamfund sammen og understøtter centrale nationale værdier som udvikling og tryghed. Både det private erhvervsliv, hvor jeg selv har min daglige gang, og den offentlige sektor har derfor behov for kvalificeret og kompetent arbejdskraft. Det er derfor nødvendigt, at man som såvel privat som offentlig arbejdsgiver har ’noget at byde på’ – ikke mindst i en tid, hvor vi på mange områder står over for store forandringer, og hvor også den offentlige sektor skal udvikles for at kunne honorere krav og forventninger fra politikere og borgere.

Jeg blev derfor lidt skuffet, da jeg et stykke nede i lederen fandt ud af, at udfordringen i kampen om de gode medarbejdere tilsyneladende er, at Social- og Indenrigsministeriet ønsker at fjerne tre kutymemæssige fridage – grundlovsdag, juleaften og nytårsaften. Jeg kan sagtens forstå, at man som medarbejder bliver ærgerlig over at få sløjfet de pågældende fridage – særligt hvis det ikke ledsages af en forhandling om en eller anden form for kompensation. Men at det ophøjes til at være et problem i kampen om de gode medarbejdere, der så hellere vil ansættes i de private virksomheder, der omtales i starten af lederen, er måske lige i overkanten. Tænk i den forbindelse eksempelvis på, at medarbejdere i private virksomheder almindeligvis selv betaler frokostpausen, hvilket øger den ugentlige arbejdstid med 2½ time. Eller på, at medarbejdere i den offentlige sektor i forhold til mange private virksomheder har adgang til længere barselsorlov og deltidsansættelse.

Ønsker man i den offentlige sektor i større grad at tiltrække gode medarbejdere – eller ligefrem de bedste talenter, som det anføres andetsteds i lederen, skal der drejes på andre håndtag. Det kan være mere fleksible aflønningsmodeller, større decentral beslutningskraft – også hos den enkelte medarbejder – og målrettet karriereudvikling. Og det kan dreje sig om organisationsudvikling mod fladere strukturer, hvor man tager udgangspunkt i, at mange medarbejdere i dag er selvledende og derfor primært ser chefen som sparringspartner og ikke som traditionel leder. Heldigvis er det mit indtryk, at der allerede skrues på disse håndtag, og at udviklingen er i gang.

Jeg ser derfor hellere, at Djøf prøver at understøtte fokus på disse områder i den offentlige sektor, for derved at gøre sektoren yderligere attraktiv for medarbejderne, end at finde stenen i skoen og vise den frem som en næsten uoverstigelig hindring, der gør det nødvendigt – som der står i lederen – ”at lægge kursen om”. Her er det relevant i højere grad at se Djøf som en interesseorganisation end som en fagforening. En interesseorganisation, der aktivt sammen med den offentlige sektor understøtter udviklingen for derved også fremadrettet at skabe interessante arbejdspladser, der kan tiltrække de gode medarbejdere.

Svar

Kære Henrik Blavnsfeldt

Tak for din interessante og relevante replik. Kampen om de gode folk handler om mere og andet end vilkår. Det er jeg helt enig i. Djøf bruger meget tid på at arbejde for og understøtte den offentlige sektor som netop en attraktiv arbejdsplads. Præcis ligesom Djøf også ønsker, at den private sektor udvikler sig og evner at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Det handler bl.a. om en ledelsesfilosofi, hvor medarbejderne bliver set som en ressource, der bidrager til at skabe værdi for hele samfundet og virksomhederne. Det handler også om – som du skriver – at arbejdsgiveren har noget at byde på. Med det sagt er det ikke acceptabelt, når en arbejdsgiver ensidigt tager en række fridage fra medarbejderne, hvilket reelt set medfører en lønnedgang for de berørte. Jeg vil kæmpe imod forringelser af vilkårene i den offentlige sektor – for jeg vil de offentlige arbejdspladser det godt

Med venlig hilsen

Sara Gundelach Vergo