Arbejdsnarkomani giver en stærk rus

Der er hende, som har en søndagshyggeaftale med veninderne, men lyver sig syg for at snige sig ind på arbejdet i stedet. Og der er ham, hvis kone har sendt ham til erhvervspsykolog, fordi arbejdet har taget overhånd og skygger for alt andet.

Både kvinden og manden mødte erhvervspsykolog Pernille Rasmussen i sin konsultation, da hun skrev bogen ’Når arbejdet tager magten’.

Og det er helt typisk, at det er omgivelserne, der siger stop. Det er sjældent en erkendelse hos arbejdsnarkomanerne selv, medmindre de falder om eller bliver sygemeldt med stress. Og det er endda ikke altid nok, siger Pernille Rasmussen.

”Manden var i konsultation hos mig, fordi han var blevet sendt af konen, men han var også selv motiveret. Han havde ligget i sengen i 10 dage, fordi han havde haft trykken for brystet og et hjerte, der galoperede derudaf. Men efter et par konsultationer kom han så og fortalte, at han havde sagt ja til en forfremmelse – det fortæller bare, hvor svært det kan være at komme ud af arbejdsnarkomani,” siger hun.

Hver 12. er arbejdsafhængig

Ifølge en stor norsk undersøgelse fra Universitetet i Bergen blandt 16.426 voksne i arbejde er næsten otte procent arbejdsnarkomaner. Pernille Rasmussen mener, at billedet også passer på danskerne, fordi vi ligger så tæt på nordmændene kulturelt set.

”Der findes dog ingen danske tal, fordi arbejdsnarkomani ikke er anerkendt som lidelse i Danmark.”

Men det har omkostninger og konsekvenser – ligesom det har for en alkoholiker, der ikke kan sætte låget på flasken, før den er tom, siger Pernille Rasmussen. Hun understreger dog, at man sagtens kan arbejde mange timer uden at være arbejdsnarkoman.

”Vi kan alle have travlt i perioder – også i længere perioder. Men arbejdsnarkomaner kan simpelthen ikke slippe arbejdet mentalt og har det bedst, når de arbejder. De er ganske enkelt afhængige af arbejdet og snyder sig til at arbejde, så snart de kan komme til det. De har hele tiden et telefonopkald, en mail eller et møde, de bare skal deltage i – uanset hvad.”

Hun fortæller om en klient, der var på deltid og samtidig aldeles afhængig af sit arbejde.

”Hun snakkede arbejde hele tiden, afbrød sin ferie for at arbejde, og hun ringede uopfordret til sine kollegaer om aftenen.”

Men den næsten sygelige optagethed af arbejdet kan både have psykiske og fysiske konsekvenser, siger Pernille Rasmussen.

”Det kommer til at gå ud over både dit helbred og din livskvalitet. Når du konstant er optaget af dit arbejde, får du ikke restitueret nok, du får ikke dyrket motion, og den mad, du spiser, er ofte usund. Du får ikke plejet dine venskaber og dyrket andre sider af dig selv. Det betyder, at du bliver étbenet. Og hvis det så pludselig ikke går godt på arbejdet, er du meget sårbar, fordi du har satset alt på rød.”

Det går ud over børnene

Men det er ikke bare den arbejdshungrende selv, det går ud over. Pernille Rasmussen forklarer, at arbejdsnarkomaner ifølge amerikansk forskning har større risiko for at blive skilt, ligesom deres børn er mere udsatte for at få depressioner end børn af alkoholikere.

”Det er overraskende, men hænger formentlig sammen med, at det er svært at være sur på én, der arbejder meget, fordi det er velset i samfundet, mens det ikke er velset at være alkoholiker.”

Men det kan også presse kollegaerne at arbejde sammen med en arbejds­narkoman, siger Pernille Rasmussen.

”Cheferne elsker dem ofte. Men det kan være med til at skabe en usund kultur, hvor de, der hele tiden er på og altid knokler igennem, får chefens positive opmærksomhed. Men det er jo dumt – for i sidste ende kan det koste dem dyrt, når arbejdsnarkomanerne begynder at lave mange fejl, fordi de ikke restituerer, eller når de bliver langtidssygemeldt med stress. For alles bedste burde cheferne hellere stoppe dem, inden det går galt.”

Hvad er det, der gør, at nogle af os ender med at blive afhængige af vores arbejde?

”Det er svært at svare på. Men amerikanske forskere har fundet ud af, at hvis du har en forælder, der er arbejdsnarkoman, så har du også større risiko for selv at blive det. Andre udvikler arbejdsnarkomanien, fordi de har nogle følelsesmæssige udfordringer, som de har svært ved at tackle. Arbejdet bliver en tilflugt. Det kan simpelthen være nemmere at være på arbejdet, fordi rollerne typisk er klart definerede, og der ikke er så mange følelsesmæssige ting på spil,” siger Pernille Rasmussen.

Men en arbejdsplads kan også være med til at fremelske arbejdsafhængighed, siger hun.

”Det er svært at sige, hvad der er hønen eller ægget. Om man fx bliver tiltrukket af advokatbranchen, der er kendt for mange og lange arbejdsdage, fordi man har tendensen i sig – ligesom en alkoholiker, der bliver tiltrukket af dårligt selskab og falder i.”

Men hvad med Pernille Rasmussen selv? Er hun blandt de otte procent, der kan betegnes som arbejdsnarkomaner?

”Det er ikke uden grund, at jeg beskæftiger mig så meget med det her. Jeg har selv en rem af huden og skal tvinge mig selv til at holde fri og prioritere andet. Men jeg dyrker sport, har en kæreste og ser mine veninder. Jeg har dog også perioder, hvor arbejdet fylder rigtig meget, og jeg skærer alt andet fra – men så kommer regningen: Jeg bliver udkørt og uglad. Jeg ved, at jeg kan miste min kæreste på det eller gå ned selv, så min erfaring og forskningen fortæller mig, hvornår det er nok. Men det er et tveægget sværd, for der er jo arbejde ad libitum til os alle sammen.”