Tværpolitiske tænketanke vinder frem

Det danske tænketank-landskab er i opbrud. De to store aktører, der hidtil har domineret spillet om at sætte dagsordenen, må nu kæmpe med et voksende antal med- og modspillere om beslutningstagernes opmærksomhed.

 ”Mens der tilsyneladende kun er plads til få ideologisk baserede tænketanke som Cepos og AE-rådet herhjemme, vinder tværpolitiske tænketanke som Concito, Kraka og DEA frem. Det skyldes en vilje hos private og offentlige donorer til at betale disse tænketankes drift, og der kan meget vel være flere tværpolitiske initiativer på vej på områder som fx sundhedsøkonomi og flygtninge-indvandrerpolitik.”

Sådan lyder vurderingen fra Jesper Dahl Kelstrup. Med en fortid som embedsmand i såvel centraladministrationen som Københavns Kommune har han i de senere år markeret sig som forsker i tænketanke. Tidligere i år udgav Kelstrup en bog om amerikanske, britiske og tyske tænketanke på det engelske videnskabsforlag Routledge, og næste år udgiver han på Djøf Forlag en bog om danske tænketanke set i international kontekst.

Langsom dansk start

I Danmark kom vi sent med på den internationale tendens til at oprette tænketanke, der med evidensbaseret viden og analyse kan komme med anbefalinger til politikere og forvaltning på centrale samfundsmæssige områder, fremhæver han.

Ganske vist opstod Arbejder­bevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet), som finansieres af dansk fagbevægelse, helt tilbage i 1936. På den tid dukkede også de første tænketanke frem i USA og Storbritannien, der har flest tænketanke på henholdsvis globalt og europæisk niveau. Men der skulle gå næsten 70 år, før AE-rådet midt i 00’erne fik konkurrence af Cepos, der med borgerlig-liberal forankring og 100 procent privatfinansiering begyndte at producere økonomiske analyser, der gav modspil til AE-rådets centrum-venstre-baserede beregninger.

”At Danmark var længe om at få en liberal tænketank, understreges af, at det i USA og Storbritannien er normen, at tænketanke både er liberalt forankrede og privatfinansierede. I Sverige fik man allerede i 1978 en liberal og privatfinansieret tænketank ved navn Timbro,” siger Jesper Dahl Kelstrup.

Til gengæld er man i Tyskland gået en helt anden vej. Her dominerer store tænketanke, der ofte har tilknytning til de forskellige politiske partier, og som drives med udelukkende offentlige midler.

”Det tyske mønster for tænketanke blev grundlagt i årene efter 2. verdens­krig og bærer præg af en vilje til politisk pluralisme efter den smertelige erkendelse af, hvor galt det kunne gå, hvis staten bliver for stærk og enerådende,” forklarer Jesper Dahl Kelstrup.

Cepos og AE taber terræn

Målt på evnen til at trænge igennem i medierne var Cepos, der ikke oplyser navne på sine økonomiske donorer, en født succes. I stort set alle undersøgelser, der måler danske tænketankes medieeksponering, ligger Cepos allerøverst med AE-rådet som nummer 2. Det gælder også Jesper Dahl Kelstrups egen analyse af tænketankenes eksponering i danske dagblade mellem 2006 og 2015 (offentliggjort i tidsskriftet Politik, nr. 1., 2016).

”Cepos og AE-rådet er begge offensive og tydelige og leverer deres økonomiske analyser, så de passer til mediernes nyhedskriterier om letforståelighed, skarphed og aktualitet. Desuden betyder deres klare ideologiske ståsted, at de passer godt ind i den rød blok/blå blok-skabelon, som gennem lang tid har været dominerende i danske mediers formidling af politik,” siger Jesper Dahl Kelstrup.

Hans undersøgelse viser dog også aktuel og klar tilbagegang for Cepos og AE-rådet. I perioden 2012-2015 faldt deres evne til at trænge igennem i dagbladene med ca. 30 pct. (AE-rådet 34 pct., Cepos 27 pct.).

”Min undersøgelse fortæller ikke noget om årsagerne, men man kan gætte på, at der hos dagbladsredaktioner og læsere er opstået en vis mæthed i forhold til AE-rådets og Cepos’ tal og analyser, der, selv om de er evidensbaserede, også har en klar ideologisk forankring,” vurderer Jesper Dahl Kelstrup.

Hvis danske medier og mediebrugere er ved at udvikle en vis kritisk distance til tal og analyser fra ideologisk forankrede tænketanke som Cepos, AE-rådet og lillebror Cevea (oprettet 2008), bekræfter den danske udvikling en amerikansk tendens. I USA manifesterede kritikken af tænketankenes sammenblanding af ekspertise og politiske interesser sig allerede i 1990’erne.

”Nyere amerikansk forskning har forstærket denne kritik og peget på, at tænketanke i flere tilfælde bruges som ekspertgrundlag for holdninger, der allerede deles af de politiske eliter på hver deres fløj, og dermed bidrager til en stigende polarisering i amerikansk politik frem for at leve op til det erklærede formål med tænketanke, som var – og er – at analysere og komme med løsningsforslag på samfundsproblemer på et evidensbaseret grundlag,” siger Jesper Dahl Kelstrup.

Mange sponsorer bidrager

Herhjemme har vi de seneste år set et skifte, hvor de ideologisk funderede tænketanke har fået mere konkurrence af tværpolitiske, policy- og netværksorienterede tænketanke som Concito, Kraka, DEA og Tænketanken EUROPA, påpeger Jesper Dahl Kelstrup.

”De nye tænketanke har en mere løsningsorienteret dagsorden, som bygger på en overbevisning om, at de samfundsproblemer, vi står med i dag, kræver, at man tænker på tværs af politikområder, og at man inddrager både offentlige og private aktører og skaber dialog mellem dem.”

De nye tænketanke er ikke lige så gode til at trænge igennem i medierne som Cepos og AE-rådet, viser Jesper Dahl Kelstrups undersøgelse. Derimod er de dygtige til at finde finansiering fra private organisationer, virksomheder og offentlige organisationer som fx uddannelsesinstitutioner.

”Concitos miljø- og klimadagsorden er fx ikke så interessant for medierne, at Concito med jævne mellemrum kan komme igennem med sine budskaber i den brede offentlighed. Men til gengæld har Concito lettere ved at trænge igennem til erhvervslivets dagsorden, hvor grøn vækst er et emne, der har stor appel. Og det åbner nogle finansieringsmuligheder,” forklarer Jesper Dahl Kelstrup.

DEA, som arbejder i krydsfeltet mellem uddannelses-, erhvervs- og forskningspolitik, har lagt en lang liste over bidragydere frem på sin hjemmeside, og her finder man så forskellige navne som Novo Nordisk, Carlsberg, LO, Djøf, Aarhus Universitet og Region Hovedstaden.  

Tænketanke står stærkt i EU

Tænketanken EUROPA er en af de nyeste blandt de danske tænketanke, hvis samlede antal Jesper Dahl Kelstrup opgør til 15-20. Og det kunne ligne en tanke, for når han skal pege på det politiske miljø i Europa, der har flest tværpolitiske og policy-orienterede tænketanke, er det netop EU-hoved­kvarteret i Bruxelles.

”Den tidligere kommissær Margot Wallström har kaldt EU for en kompromismaskine, fordi der er så mange aktører, der skal samarbejde og blive enige. Det skaber ideelle muligheder for tænketanke, der er drevet af en løsningsorienteret snarere end en ideologisk dagsorden.”

Jesper Dahl Kelstrup peger på Center for European Policy Studies, European Policy Center og Bruegel som nogle af de mest kendte og indflydelsesrige EU-baserede tænketanke.

Men i EU som herhjemme gælder, at kampen om at komme så tæt på beslutningsprocesserne er hård. Og hvis man ikke selv kan få den nødvendige adgang, kan man støtte en tænketank, som enten direkte eller indirekte vare­tager éns interesser. Det er en af de væsentlige årsager til, at antallet af tværpolitiske, netværksorienterede tænketanke er voksende, fremhæver Jesper Dahl Kelstrup.

Plads til flere danske tænketanke

En anden årsag kan være, at tænketanke – i modsætning til fx interesseorganisationer – ikke er hængt op på en medlemskreds, som de skal ”have noget med hjem til”, når de deltager i netværk og møder med politikere og embedsmænd.

”Derfor vil politikere og embedsværk i mange tilfælde foretrække tænketanke som dialog- og samarbejdspartnere, fordi de ikke på samme måde som en interesseorganisation skal hjem til medlemmerne og forsvare et samarbejde, der måske er indledt med en besparelsespræmis, sådan som det ofte har været tilfældet efter Finanskrisen i 2008,” siger Jesper Dahl Kelstrup.

Efter hans vurdering kunne der godt være plads til flere netværksorienterede tænketanke herhjemme, fx på politik­områder som sundhed, flygtninge/indvandrere og landbrug/fødevarer. Men først skal et par vigtige forud­sætninger være på plads.

”Der skal være en fri position i det politiske landskab, og medmindre en ny tænketank har meget store øko­nomiske interesser i ryggen, skal indgangsbarrieren også være relativt lav, så den nye tænketank kan komme med anbefalinger med baggrund i analyser og evidens, som ikke er alt for bekostelige,” siger Jesper Dahl Kelstrup.

Er de krav opfyldt, kan endnu en dansk policy- og netværksbaseret tænketank snart se dagens lys, vurderer han.

Læs mere:

Blach-Ørsten, M. og Kristensen, N. N. (2016): ’Tænketanke i de nordiske lande’, Temanummer af Politik, 19 (1).

Campbell J. L. og Pedersen, O. K. (2014): ‘The National Origins of Policy Ideas: Knowledge Regimes in the United States, France, Germany, and Denmark’. Princeton, U.S.: Princeton University Press.

Medvetz, T. (2012): ‘Think Tanks in America’. Chicago, U.S.: University of Chicago Press.