Sådan bliver du set

Det batter ikke at bruge den samme jobsøgnings­strategi til alle virk­somheder. Der er nemlig markante forskelle på, hvordan en lille, en stor eller en offentlig virksomhed finder deres kommende ansatte.

Det viser den nye årlige rekrutterings­undersøgelse, som HR-virksomheden Ballisager har gennemført. Her har 854 forskellige virksomheder blandt andet svaret på, hvordan de spottede den seneste kandidat, de valgte at ansætte.

I små private virksomheder får en kandidat lige så ofte job via net­værk som via jobopslag. I store private virksomheder og på offentlige arbejdspladser er ansøgning via stillings­opslag stadig den mest ud­bredte rekrutteringskanal. Et billede, som Morten Ballisager, direktør i Ballisager, til dels kan genkende.

”Jeg vidste godt, at store private virksomheder og offentlige virksom­heder typisk er konservative i deres rekruttering af nye medarbejdere – men jeg troede ikke, at de var så konservative.”

Stillingsopslag stadig en favorit

Ballisager-undersøgelsen viser også, at brugen af opslåede stillinger generelt set er steget de seneste fem år. For fem år siden tilkendegav godt halvdelen af arbejdsgiverne, at de brugte klas­siske stillingsopslag som ét af deres rekrutteringsværktøjer ved deres seneste ansættelse, mens det tal nu er oppe på næsten syv ud af ti.

Men de mindre virksomheder (1-49 ansatte) tænker som nævnt også i andre baner, når de skal ansætte.

”De er mere kreative og utraditionelle i deres rekrutteringsproces, og det giver gode åbninger for en jobansøger. Du kan måske selv være med til at definere et behov hos virksomheden og bringe dig selv i spil som en del af løsningen. Men det kræver selvfølgelig, at du sætter dig ind i, hvad virksomhedens udfordringer er,” siger Morten Ballisager.

Det er værd at have for øje i din ansøgningsstrategi, når nu omkring 70 procent af alle job findes i de mindre virksomheder, understreger han.

”Hvis du går efter et job hos en stor eller offentlig virksomhed, kan du se dig selv som jobtager, mens du kan se dig selv som jobmager, når du søger i en mindre virksomhed,” siger Morten Ballisager.

Små virksomheder skyder genvej

Lars Bo Andersson, chefkonsulent i Djøfs Karriere og Erhverv, ser også en klar tendens til alternative rekrutteringsmønstre i de små virksomheder, han har besøgt.

”Når en stor virksomhed skal rekruttere, går hele HR-møllen typisk i gang. Men de små virksomheder har ikke de samme økonomiske og tidsmæssige muskler som de store. Derfor skyder de oftere genvej, hvis de kan finde en kandidat i netværket, eller hvis de lige har modtaget en relevant uopfordret ansøgning.”

Så selv om ’kun’ otte procent af de små virksomheder vælger kandidater, der har søgt uopfordret, skal man bestemt ikke være blind for den mulighed som vejen til et job, understreger Lars Bo Andersson.

”Der er jo rigtig mange, der ikke søger uopfordret, så dine chancer er alt andet lige gode, hvis du er den eneste, der har gjort det, hvorimod du let drukner i mængden af uopfordrede ansøgninger i en stor virksomhed.”

En del små virksomheder ser også igennem fingre med, at du på papiret ikke 100 procent matcher dét, de umiddelbart efterspørger. Ballisager-undersøgelsen viser nemlig, at mere end hver fjerde af de små private virksomheder har ansat en kandidat med en anden profil end den, de søgte. Måske fordi mange af dem ikke ved, hvad de kan få, og hvad en akademiker kan bidrage med.

”Så hvis du kan komme ud at mødes med de små virksomheder og tydeliggøre, hvad du kan bidrage med, har du rigtig gode kort på hånden,” siger Lars Bo Andersson.

Morten Ballisager er enig.

”Vores undersøgelse viser, at de store virksomheder lægger mere vægt på hardcore faglighed, mens de små er mere fokuseret på personlighed og på, at du matcher kulturen i deres virksomhed. Og det, synes jeg, må være motiverende at få at vide som jobsøgende – det tør jeg især godt adressere til kvinderne, der typisk er meget optaget af at leve op til alle krav, før de søger en stilling.”

Når offentlige arbejdspladser er de flittigste brugere af stillingsopslag, skyldes det, at de skal slå alle job op – undtagen korte ansættelser. Men det er immervæk kun 68 procent af kandidaterne i det offentlige, der ender med at få job via et stillingsopslag, påpeger Morten Ballisager.

”Selv om de skal slå stillinger op, må de også gerne prikke til folk, de gerne vil have til at søge stillingen. Så jeg vil da opfordre til også at tænke alternativt her – kan du bruge én fra dit netværk til at lægge et godt ord ind for dig, så gør det. Og tag og ring til arbejdsgiver, for vores undersøgelse viser, at det kun er et fåtal, der gør det, men at arbejdsgiverne tager godt imod sådan en opringning. Det gælder for øvrigt alle arbejdsgivere.”

Fåtal får job via sociale medier

Det undrer Morten Ballisager, at så få finder deres endelige kandidat via sociale medier.

”Rekrutteringsbranchen har taget dem til sig, men hos arbejdsgiverne er de kun kommet med på en sidevogn.”

Men Morten Ballisager understreger, at det ikke er ensbetydende med, at jobsøgende skal bruge mindre kræfter på at fintune deres profiler på LinkedIn og glemme at overveje, hvilke spor de sætter på sociale medier i det hele taget.

”Ve den arme jobsøger, der ikke har en profil på LinkedIn. Her vil arbejdsgiveren typisk tjekke de fem favoritkandidater eller lade det tælle med i den endelige afgørelse af, hvem der skal have jobbet.”

Det overrasker også Morten Ballisager, at så forholdsvis få får job via netværk i offentlige og store, private virksomheder.

”Men dén viden må jo få os til at tage det med et gran salt, når nogle smarte jobkonsulenter råber ’netværk, netværk’ som det store guldkort i jobsøgningen. Mens vi måske netop skal tage dem alvorligt, når det gælder små virksomheder.”

I det hele taget giver de forskel­lige rekrutteringsstrategier i virksom­hederne en viden, der er rigtig god at have som jobsøger, mener Lars Bo Andersson.

”Lektien er, at jo mere målrettet du er i din ansøgningsstrategi, desto større er dine chancer.”