Ministerium snupper ansattes fridage

Det er horribelt, at DJØF'ere i det offentlige kan brokke sig over at få afskaffet nogle feriedage ingen andre har haft. Lønnen er nærmest den samme i det private, og I har stadig jeres arbejdsgiverbetalte frokostpause, der også bør afskaffes. Problemet er, at det offentlige længe har været en alt for attraktiv arbejdsplads for især kvinder.

Frihed ved flytning og egen runde fødselsdage?! Det er jo rent private anliggender, som ikke kommer arbejdsgiver ved. Helt OK at opsige dem. Det findes ikke mange steder mere.

Er det ikke ved at være på tide, at DJØF forestår egne overenskomstforhandlinger ift. staten, så vi faktisk får mulighed for at nedstemme resultaterne?

Der er måske en naturlig forklaring på, at offentlige arbejdspladser er attraktive for kvinder. Og årsagen kan evt. findes i dårlige vilkår i det private. Især når det kommer til barsel og børn. Lønnen er absolut heller ikke den samme som i det private for tilsvarende arbejde.

På OUH er de samme kutymefridage afskaffet sidste år sammen med de to halve fridage hhv. 1. maj og grundlovsdag. Desuden er runde fødselsdag ikke længere fridage med løn. Det er pt. en slags trend at fratage disse personalegoder fra medarbejderne. Hvis man tror på, at tid er eneste faktor for produktivitet, så er det jo en fornuftig beslutning, men det tror jeg nu ikke på.

At arbejde i staten er utaknemmeligt. Set i forhold til det private er lønnen elendig og der er INGEN medarbejderpleje eller goder overhovedet. Ingen julegave eller andre lejlighedsgaver, ingen telefon/computer/aftaler for hjemmet. Ingen penge eller tid sat af til at fokusere og arbejde med ting som godt arbejdsmiljø, mindre stress og sådanne ting. Der er desuden meget begrænset mulighed for opkvalificering i form af kurser eller andet. Det eneste der var, var den større fleksibilitet og fridage. Endda noget som mange større private virksomheder har indarbejdet som vilkår alligevel fordi de rent faktisk går op i at være en attraktiv arbejdsplads. Det bliver nu fuldstændig udhulet. Fleksibiliteten i den nye flekstidsaftale er total illusorisk, når rådighedsforpligtelse og merarbejde alligevel skal i værksættes hvert kvartal. Det er hele tendensen der er foruroligende - den fuldstændig ligeglade holdning med medarbejderne. Staten behandler sine medarbejdere som robotter. Men behandler du mennesker sådan, får du også arbejde der reflekterer det og en medarbejder hvis motivation er lig 0.

Det er et problem fordi i fremtiden ser jeg ingen højt kvalificerede mennesker ville gide at arbejde i det offentlige. Før ville det måske være en attraktiv arbejdsplads for nogle. I den retning det er på vej i nu, ser jeg ikke det ske. Det kommer hele befolkningen til at lide under. Statens arbejdspladser vil blive fyldt med middelmådige jurister og administrative medarbejdere der ikke gider gøre noget ekstra og bare sidder og kigger på uret i højre hjørne af skærmen, indtil de kan stemple ud og gå hjem klokken 15.30 - og det vil være DE mennesker, som hver eneste dag skal sidde og træffe beslutning om dine sociale ydelser, din arbejdsskade, dine sygedagpenge.

Dette skete for Region Sjællands djøf'ere et par år tilbage.
Her blev der med et snuptag fjernet fridag juleaften, nytårsaften samt halve dage 1.maj og grundlovsdag

Det passer jo ikke, at ingen andre har haft disse betalte fridage. Jeg har arbejdet flere steder i det private og har aldrig selv skullet betale for disse fridage. De er en del af den samlede pakke: løn og andre ansættelsesvilkår.
Betalt frokostpause har jeg også altid haft i det private - og det er jo ikke mere en pause, end at man skal stå til rådighed. Kommer der en hastesag - beklager ingen pause.

Jeg er DJØF'er i udlandet (permanent udflytter) og det er netop sådan det ser ud i vores offentlige sektor: udhulet løn med træge stigninger der ikke gør godt for inflation. De af os, der har nået et lønloft har ikke set en stigning de sidste 7 år; vores kurser er blevet skåret ned, der er stort set INGEN talent udvikling, og der har været stillingsnedskæringer løbende de sidste 10 år (jeg blev selv ramt, men havde heldigivis 10 mdr til at finde et andet job indenfor organisation på 35.000 ansatte). Vi skal være ansat i 15 år før vi når de 6 ugers ferie, men der har aldrig været noget der hed fri juleaften eller fordi man har guldbryllup - det gad jeg godt, men til gengæld er det så politisk korrekt at hvis man har en religionshelligdag, så får man den oveni...hvilket er jo lidt det samme. Jeg synes det er fint, men hvis man ikke lige er religiøs får man så ikke de der ekstra dage ... det gjorde man jo så heller ikke i social ministeriet hvis man ikke lige var gift ...

I det store og hele er problemet den generelle udhulning verden over af offentlige arbejdspladser. Og ja, jeg kan allerede se hvordan jeg er omgivet af middelmådighed, og det får mig lyst til at forlade den offentlige sektor, for nu er jeg selv nede på det niveau hvor jeg kun kan levere middelmådige udredninger, analyser...

Ser man på kalenderen for 2017 er Grundlovsdag = 2. pinsedag, juleaftensdag 24. december er en søndag og lige så nytårsaftensdag. Så i 2017 bliver der ikke en gevinst for dep. chefen på 3 feriedage.

Alle offentligt ansatte kan vel være enige om, at det er dybt kritisabelt, at ens arbejdsgiver ikke holder indgåede aftaler og respekterer de kutymer, der gælder. Det danske arbejdsmarked er baseret på et princip om aftalefrihed, og staten har brugt sin frihed til at indgå en overenskomst med bl.a. os i AC, og har i mange år accepteret de øvrige kutymer. Det er ikke klædeligt, at man ikke står ved det, der gælder.

Kutymerne burde være indskrevet i overenskomsten - ligesom det med frokostpausen, som alle siger var en kompensation for ikke at få en lønforhøjelse engang i 80'erne - men det skete af en eller anden grund ikke. Nu står vi så her.

Da jeg blev ansat blev der bl.a. talt om stor fleksibilitet og fridage, som en del af en samlet løn-/fordelspakke, og altså som noget, der stod ved siden af lønnen, men som sammen med dén udgjorde ét samlet hele.

Fleksibiliteten på min arbejdsplads er væk med ophævelsen af vores fleksaftale, ligesom vi fik vores fridage inddraget for en tre års tid siden. Samtidig taler man om, at der er behov for at tiltrække og ikke mindst fastholde AC'ere.

Der er ligesom noget, der ikke stemmer.

Men det her skal jo kun være brok. Så lad mig slutte med en opfordring og en advarsel: DJØF (og AC) skal op på dupperne her. AC-overenskomsten består i mine øjne af tre ben, hvoraf de to er knækket: Der er ubalance imellem løn og udvikling nogle steder, ligesom rådighedsforpligtelsen misbruges. Det tredje ben er frihedsgraderne, og hvis de forsvinder, forsvinder argumentet for i det hele taget at have en overenskomst. Hvis ikke man er bedre stillet med en overenskomst, end man ville havde været med individuel lønforhandling, så tror jeg de fleste vil vælge individuel lønforhandling.

Blev juleaftensdag ikke indført som fridag på hele arbejdsmarkedet engang i 1990'erne? Jeg husker en britisk journalist, som sagde, at "danskerne er nogle underlige folk: De får fri juleaften, og så går de i generalstrejke!". Det var nemlig i forbindelse med sådan en strejke (nu vist et glemt ord blandt os fine folk).

Afskaffelsen af fridag den 24. December er i strid med overenskomsten, hvis ikke de ansatte kan gå på arbejde den 24. Og det kan man jo ikke når styrelsen holder lukkedag. Hvis ikke det var lukkedag ville der være så få på arbejde at det ikke er rentabel at opretholde husets generelle funktioner.

Kære Rasmus Holm.

Jeg kender ikke dine motiver for at påstå, at lønnen er den samme i den privat sektor, som i den offentlige - men faktuelt er det forkert, hvilket enhver statistik kan fortælle dig. Også under hensynstagen til betalt frokostpause.

De privatansatte DJØF'ere, som jeg kender, har typisk de samme fridage, som de ansatte i produktonen - hvilket betyder at juleaften og nytårsaften er arbejdsgiverbetalte fridage.

Efter 5 år befinder en fuldmægtig sig i det offentlige på slutløn, som pt. er 29.830 kr. plus rådighedstillægget. Der er fuldmægtige i staten som, takket være ny løn's reelle lønnedgang i forhold til "gammel løn", kun har et lille varigt tillæg på 1000 - 2000 kr. om måneden efter 12-18 års ansættelse. Realiteten er, at der i nogle områder af den statslige forvaltning ikke er penge til reel lønudvikling. Der er masser af hensigtserklæringer i ny løn, men ingen krav om lønpulje-størrelse til tillæg eller hvor stor en del af denne lønpulje, der skal udmøntes til varige tillæg.

Dette er et område, som jeg synes bliver syltet af DJØF i den store fortælling, måske fordi det er et større problem i provinsen end uden for København. Derudover er det i disse tider altid individet, der må tage ansvar for sin lønudvikling og vi skal jo også tage hensyn til udbud og efterspørgsel. Og så begynder jeg som medlem af DJØF måske at spørge, hvad man overhovedet skal bruge en solidarisk institution som en fagforening til?

Da bytte bytte købmand øjensynligt er ved at ryge ud, er det vist på tide at fjerne rådighedsforpligtigelsen og inkludere rådighedsbeløbet i den almindelige løn, så det er synligt for alle hvad vi står med i hænderne når dagen er omme.

Og så må DJØF til at komme op på hesten, for de er svære at høre i disse dage, om DJØF er til for at støtte min fremtid med løn og arbejde?

Ja og så er der os i regionerne der arbejder på sygehusene vi har aldrig haft "kutyme fridage" jeg har altid brugt feriefridagene på grundlovsdag, den 24. og den. 31. Jeg har tidligere efterspurgt i forbindelses med overkomstforhandlingerne om man kunne overveje flere fridage på netop de dage hvor skoler og fritidsordninger lukker. ok jeg bliver rigtig når man igen igen skal høre om frokostpausen - ja jeg vil gerne understrege at jeg må ikke forlade min arbejdsplads, hvis der er møde så er der møde dvs vi spiser samtidig med at vi holder møde, telefonen passes, patienter og pårørende kommer og vi skal være til rådighed. Grunden til at den offentlige sektor tiltrækker kvinder i højere grad end mænd er for mit eget vedkommende opgavernes karakter - det giver mening. Min mand arbejde i det private ikke som djøf'er og hvis det var at jeg også skulle arbejde i det private vil vi helt naturligt tjene flere penge men jeg vil skulle bruge de penge til barnepiger da jeg ikke vil kunne nå og hente mine børn i fritidshjemmet, hvilket allerede nu er svært da jeg jo arbejder på fuldtid og lidt mere, fordi jeg gerne vil! Så kunne jeg bare gå på nedsat tid eller min mand hvorfor skulle jeg/han det? De stillinger findes jo stort set ikke!

LO-forbundene har selvfølgeligt sørget for at få skrevet fridagene ind i overenskomsten. Men DJØF der organiserer landets jurister, og burde besidde den højeste ekspertise, har ladet stå til.

Det kan man kalde en eklatant brøler.

Hvordan kan det ske: DJØF er et misfoster af en gul fagforening. Hvorimod LO-forbundene har en - viser det sig - helt berettiget mistillid til arbejdsgiverne, og derfor sikrer sig ved at få fridagene ind i overenskomsten.

Hvor er det bare ringe fagforeningsarbejde DJØF!

Jeg tænker...at Djøf'erne nu bare prøver at smage den medicin, som de har smurt ud over f.eks. Folkeskolelærerne og gymnasielærerne de senere år. Tørre krokodilletårer herfra.