Idrætten skal spille bredere

Brian Laudrup byder velkommen til Idrættens Hus i Brøndby. Godt nok kun i buste-form – men alligevel. I huset holder Danmarks Idrætsforbund (DIF) til. De organiserer bredde- og eliteidræt gennem 61 specialforbund, som tæller alt fra DBU til Dansk Minigolf Union. Flere af forbundene har også kontorer i huset, som oser af idræt med 'hall of fame'-buster i gangene, skærme, der viser TV2 Sport, og selvfølgelig også sportshaller og et fitnesscenter.

På anden sal sidder Morten Mølholm Hansen, som har arbejdet i DIF i 24 år. Det sidste års tid som administrerende direktør.

”Når folk først er kommet ind her, så bliver de ofte i et stykke tid, og det er jeg jo også selv et godt eksempel på. Det er virkelig en verden fyldt med livsglæde og begejstring,” fortæller han.

Ud over opgaven med at få 61 idrætsorganisationer til at løbe i nogenlunde samme retning har han også været med til at skabe større fokus på DIF's samfundsmæssige ansvar. Blandt andet gennem programmer for fysisk og psykisk skadede krigs­veteraner og en indsats for at få flere børn til at dyrke idræt i socialt udsatte boligområder.

”Det er lidt en balancegang, da idrætten er drevet af frivillige, der ofte er ekstremt engagerede i det, de laver. Der skal vi passe på med at trække alle mulige dagsordener ned over dem, så de ikke brænder ud. Men idrætten kan altså nogle ting i forhold til de her samfundsopgaver, og vi bliver nødt til at vise samfundssind, hvis vi stadig skal modtage offentlig og privat støtte.”

Han skyder på, at han var den første djøfer i forbundet, da han som cand.scient.pol. blev ansat for 24 år siden.

”I idrætsverdenen bliver der taget meget hurtigere beslutninger end i det normale djøf-land. Så jeg har arbejdet med, at vi bruger flere analyser, så vi kan træffe beslutninger på et tungere grundlag. Det er meget djøfsk, men alt med måde, og vi er stadig utroligt lidt bureaukratiske og formelle sammenlignet med så mange andre organisationer.”

Under studiet på statskundskab specialiserede han sig i problem­stillinger i Afrika, og hans første job var som embedsmand i Kulturministeriet. Efter et par år endte han i DIF.

”DIF er jo mit yndlingssted,” griner han og fortsætter: ”Der er jo en grund til, at jeg har været her i så mange år. Det er opfyldelsen af en drøm at kunne beskæftige mig med idræt samtidig med, at det også har noget med politik at gøre. DIF er jo en dybt politisk organisation.”

Dyrker du selv sport?

”Jeg spiller fodbold, tennis og badminton, og så svømmer jeg og dyrker fitness for at holde kroppen ved lige. Desuden spillede jeg bordtennis på eliteplan i mine yngre dage.”

Dyrker I sport på arbejdspladsen?

”Vi har haller herude, og vi har fx en ugentlig omgang fodbold, som jeg er med til, når jeg har tid til det.”

Var du med til OL i Rio?

”Som direktør for DIF er jeg samtidig olympisk generalsekretær, så jeg var også med i Rio. Mit job var primært at gå til en masse internationale møder og tage mig af sponsorer, ministre og andre gæster.”

Hvordan var det at være med til OL?

”Det har været det bedste OL, Danmark nogensinde har haft. Det var helt fantastisk, og dybest set er vores største problem nu, at vi allerede tænker fire år frem i tiden. Hvordan vi skal fastholde det høje niveau – men det skal nok lykkes.”