Kutymefridage

Garfiel: "En måde at få mere arbejdstid ud af medarbejderne"

19-10-2016
2 min.
"Jeg ved, at det ikke er en populær beslutning og kan bekræfte, at den giver anledning til kritik og utilfredshed," siger departementschef Sophus Garfiel om beslutningen om at inddrage kutymefridagene. Foto: Erik Refner/Scanpix

Sophus Garfiel, departementschef i Social- og Indenrigs­ministeriet, står ved, at han har truffet en upopulær beslutning. Det er for at få flere timer ud af medarbejderne i sparetider.

Departementschef i Social- og Indenrigsministeriet, Sophus Garfiel, har opsagt kutymefridagene på hele ministerområdet. Det sker efter en intern beregning, som viser, at der kan hentes 20 årsværk hjem efter devisen: Når medarbejderne bruger en feriedag på disse dage, kommer de på arbejde en anden dag, hvor de ellers ikke var kommet.

Det er ikke noget, du har fået besked på fra Finansministeriet?

”Nej. Vi gør det, fordi flere af vores institutioner er pressede i forhold til at kunne få ekspederet sagerne hurtigt nok. I en tid, hvor man ikke bare kan hente merbevillinger ind, må vi finde vores egne løsninger på at få økonomi og opgaveløsning til at hænge sammen. Vi kunne se, at disse fridage giver et forholdsvist højt provenu, hvis man afskaffer dem.”

Det koster en typisk djøfer 7.000 kr. på årslønnen at miste de her fridage?

”Det er rigtigt, at man kan omregne det til lønkroner. Men jeg synes, man også kan anskue det modsat: Hvad er min adkomst som leder af en institution med økonomiske udfordringer til at betale hver medarbejder 7.000 kr. ekstra i løn om året? Disse fridage står jo ikke i overenskomsten; det er noget, man på et tidspunkt har ment, der var råd til. Vores vurdering er, at det er der ikke fremover.”

Får I fyringsrunder, hvis I ikke afskaffer de her dage?

”Nej, der er ingen sammenhæng. Jeg ser det som en måde at få mere arbejdstid ud af de medarbejdere, vi har, og dermed kunne løse flere opgaver med færre ansatte. For vi får lidt færre ansatte, når vi kigger frem, fordi vores rammer og bevillinger falder år for år.”

Djøferne er skuffede og siger, at det vil gå ud over deres motivation?

”Jeg ved, at det ikke er en populær beslutning og kan bekræfte, at den giver anledning til kritik og utilfredshed. Med hensyn til motivation har vi heldigvis højtmotiverede medarbejdere i hele ministeriet, og jeg oplever ikke, at den er faldende på grund af det her.”

Djøf kalder det dårlig arbejds­giveradfærd og underminering af staten som attraktiv arbejdsplads?

”Jeg er overbevist om, at vi også efter det her er en attraktiv arbejdsplads. Det er vi, fordi vi varetager nogle opgaver, som folk synes er spændende at arbejde med – samtidig med at vi tilbyder medarbejderne en stor frihed til selv at tilrettelægge arbejdet.”

Men du har samtidig sat flekstids­aftalerne under pres – derfor mener fuldmægtigene, at de mister den fleksibilitet, de har så meget brug for i hverdagen?

”Det er jeg ikke enig i. Uanset om man har flekstid eller ej, giver vi fortsat en stor fleksibilitet den anden vej tilbage til medarbejderne for dén fleksibilitet, som de leverer. Men når man ikke har flekstid, har vi styr på omfanget af vores merarbejde og på, i hvilket omfang vi bruger rådighedsforpligtelsen. Det er der ingen grund til at skjule. Jeg mener, det hører til god arbejdsgiveradfærd at have styr på de ting.” 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.