Fremdriftsreform presser stadig studerende

Fremdriftsreformen har de seneste år bragt sindene i kog på de danske universiteter. Hverken de ansatte, studenterorganisationerne eller de studerende selv har haft ret meget godt at sige om reformen. De studerende har følt sig presset på tid og fleksibilitet, og universiteterne har brugt mange ressourcer på ekstra administration.

Formålet med reformen er at få de studerende til at blive hurtigere færdige, hvilket bl.a. blev forsøgt ved at tvangstilmelde dem til fag og eksamener. Den tvungne tilmelding har fået skylden for, at studerende er blevet meldt til fag, som de ikke kunne bruge, og at mange simpelthen ikke er mødt op til deres eksamener.

Muligvis var det nogle af grundene til, at politikerne på Christiansborg i slutningen af 2015 valgte at justere på reformen. Tvangstilmeldingen kunne afskaffes, og universiteterne måtte selv sætte krav for, hvor studieaktive de studerende skulle være. De fleste universiteter har derfor udskiftet tvangstilmeldingen med et krav om, at de studerende skal opnå 45 ECTS-point om året – 60 ECTS svarer til et helt års fuldtidsstudie. Visse obligatoriske fag på første år bliver de studerende dog fortsat tilmeldt automatisk.

Større frihed, samme krav

Ændringerne er ikke en lempelse af fremdriftsreformen, fortæller Maria Volf ­Lindhardt, uddannelseschef på RUC.

”Vi skal stadig have de studerende hurtigt igennem studiet, og vi får en bøde, hvis vi ikke når det. Men ved at ændre tvangstilmelding til i stedet at være et ­bestå-krav gør vi de studerende mere ansvarlige for tilrettelæggelsen af deres eget studie. Det harmonerer bedre med det at være universitetsstuderende,” siger hun.

Ud over kravet om at opnå 45 ECTS om året har RUC også indført et loft over, hvor længe man maksimalt må studere. Bacheloren må højst vare 3,5 år og kandidaten 3 år.

De andre universiteter har lignende krav om maksimal studietid. Hvis de stu­derende ikke opfylder kravene, vil de typisk blive smidt ud af studiet efter et varsel. På KU har man fx ét år til at indhente de ECTS-point, man ikke har opnået, og noget tilsvarende gælder på de andre universiteter.

Dog har Aalborg Universitet som det eneste valgt ikke at indføre et bestå-krav.

”Vi har ikke haft fremdriftsproblemer i Aalborg, og vores gennemførselstid ligger på det, den skal. Vi tror, det har noget at gøre med vores studiekultur, hvor de studerende arbejder meget projektorienteret i faglige fællesskaber med deres medstuderende,” forklarer studiechef Lone Vestergaard.

Aben er flyttet

Professor i uddannelses­forskning på Aalborg Universitet Palle Rasmussen ser ikke skridtet fra tvangstilmelding til bestå-krav som den helt store ændring:

”Det er klart, at det, at man ikke bliver tvangstilmeldt, giver en vis mulighed for selv at tilrettelægge sit studie. Men så længe man stadig skal bestå et vist antal ECTS-point pr. år, er der jo ikke meget fleksibilitet i det. Reformen er blevet kritiseret for at presse de studerende igennem studiet på et meget firkantet grundlag, og her gør ændringen ikke den store forskel,” forklarer han.

Djøfs forsknings- og uddannelses­politiske chef, Wenche Quist, mener, at fremdriftsreformen stadig skaber store problemer for både universiteter og studerende: