Flair for design

Charlotte synes bare, at det kunne være rigtig flot,” gentog HR-konsulenten og pegede ned på publikationen mellem os.

”Og hun har altså en virkelig god fornem­melse for design.”

Jeg stirrede sammenbidt på manden på den anden side af bordet. Hans eneste – ENESTE! – opgave havde været at læse korrektur på listen af bidragsydere til årsberetningen. Men i stedet havde han – i sin uendelige usikkerhed og inkompetence – vist den til sin chef.

”Problemet er jo bare,” forklarede jeg, ”at den er layoutet og klar til tryk.”

Jeg smilede stift, mens jeg undertrykte fortsættelsen: Fordi den jo for HELVEDE allerede er godkendt af projektgruppen og styregruppen og projektejeren og 17.000 andre mennesker, der for længst har kørt deres egne amatør-designer-kæpheste af på en publikation, hvis eneste rolle er at ligge ulæst på styrelsens hjemmeside til evig tid.

HR-konsulenten kiggede fornærmet tilbage på mig.

”Det handler jo bare om at indsætte vores logo øverst på siderne,” sagde han, ”det er vel en ret simpel operation.”

Jeg mærkede mine hænder knyttes under bordet, mens jeg overvejede, om jeg skulle forklare manden, præcis hvor simpelt det ville være at indsætte et logo ... som uundgåeligt ville flytte publikationens top-margen ... som så igen ville ændre sideinddelingen ... og give problemer med horeunger ... og fejl i indholdsfortegnelsen ... for slet ikke at snakke om tabelhenvisningerne…

Eller også ville det være mere illustrativt at demonstrere, hvor simpel en operation det faktisk ville være at rulle årsberetningen sammen og placere den i hans endetarm. 

”Det handler jo også lidt om prioritering,” sagde jeg i stedet.

Jeg besluttede mig for at spille trumfen: ”Så måske skulle jeg lige vende den med styrelsesdirektøren.”

Få minutter efter stod jeg triumferende på direktørens kontor, hvor det kun havde krævet en let ført hånd at få ham til at konkludere: At den aftalte proces for årsberetningen naturligvis skulle respekteres. Og at Charlotte jo måtte forstå, at det var alt for sent at komme med den slags forslag.

Jeg var halvt ude af kontoret, da jeg hørte direktørens stemme bag mig.

”Men måske skulle jeg lige kaste et blik på den?”

Jeg vendte mig uroligt i døråbningen. Bag skrivebordet smilede styrelsesdirektøren sit mest hjælpsomme smil, mens han pegede ned mod årsberetningen i min hånd.

”Jeg har faktisk lidt flair for design.”