Endte midt i en borgerkrig

05-10-2016
3 min.

Anna Hohwü Vesperinis arbejde i Sydsudan fik en brat afslutning, da der en fredag eftermiddag pludselig lød skud i gaden.

Fakta om Sydsudan:

Verdens yngste nation efter uafhængigheden fra Sudan i 2011.

8-12 millioner indbyggere.

På størrelse med Frankrig.

Omkring 160 kilometer asfalteret vej.

Mens de fleste af os var på sommerferie, oplevede Anna Hohwü Vesperini en borgerkrig på nærmeste hold. Hun var taget til Sydsudan i slutningen af sit studie for at arbejde for en stor dansk NGO.

Hvorfor tog du til Sydsudan?

”Jeg synes, at international udviklingspolitik er spændende. Hvis jeg vil arbejde med det i fremtiden, så er det vigtigt at have erfaringer fra den virkelige verden. Fx ved at arbejde i en flygtningelejr uden at miste hverken fatningen eller troen på det gode.”

Hvad skulle du lave dernede?

”Jeg startede som praktikant og fik derefter tilbudt en fuldtidsstilling. Jeg skulle dokumentere over for donorer, at deres penge gik til det, som vi havde aftalt. Det foregik mest på kontoret i hovedstaden Juba, men jeg var også på en del feltture til lejre for internt fordrevne og flygtninge. Det var både fagligt og menneskeligt intenst.”

Hvordan er situationen i Sydsudan?

”Kaotisk. Landet er nummer to på Fragile State-indekset fra 2016 – kun overgået af Somalia. Der lader ikke til at være en samlet idé eller identitet i landet. Konflikten dernede er officielt mellem præsidenten og vicepræsidenten, som kommer fra de to dominerende etniske grupper.

Hvordan var det at leve i landet?

”Da jeg kom i november sidste år, var det relativt fredeligt, da en fredsaftale fra august 2015 stadig holdt. Fattigdommen, usikkerheden og forholdene for befolkningen er ubegribeligt svære, men NGO’erne passer særdeles godt på deres medarbejdere, og der bliver taget alle tænkelige forholdsregler. Jeg boede og arbejdede i Juba i et sikret compound med mure og vagter.  

Men så skete der noget?

”Den økonomiske situation blev drastisk forværret i takt med de faldende oliepriser, og fredsaftalen stagnerede. Præsidenten og vicepræsidenten begyndte at rasle med sablerne. Dagen inden nationens femårs uafhængighedsdag brød der så kampe ud i hovedstaden.”

Hvordan oplevede du det?

”Jeg havde lige forladt kontoret sent fredag eftermiddag og var gået tilbage på mit værelse. Pludselig kunne jeg høre skud udenfor. Der er klare planer og instrukser om, hvad vi skal gøre i sådan nogle situationer, så jeg løb hen til mine kollegaer i vores sikkerhedsrum og afventede situationen. Der var voldsomme skyderier i området lige omkring vores compound i en times tid. Det stilnede så lidt af. Vi fandt senere ud af, at der havde været kampe meget tæt på os. Det var en ret tung tanke.”

Hvor lang tid fortsatte kampene?

”Fra fredag til mandag aften. Søndag morgen vågnede jeg ved lyden af voldsomme brag fra en anden del af byen, og der blev det tydeligt, at både kampvogne og kamphelikoptere nu var involveret i kampene. På det tidspunkt var vi begyndt at snakke om at evakuere. Jeg var tilbage i Danmark allerede om fredagen.”

Hvordan havde du det under kampene?

”Mest af alt var jeg træt, da kroppen er i konstant beredskab. Jeg var også bekymret for, hvor nervøse mine forældre ville være. Hele situationen er jo så absurd, at det hjælper, hvis man kan holde følelserne lidt på afstand. Sammenhold og samarbejde er nøgleord. Der var intet tidspunkt, hvor jeg tænkte, at jeg skulle dø, men vi sad jo og hørte på, at andre rundt omkring i Juba ikke var lige så heldige. Det er en barsk oplevelse, men igen, sådan kan verden jo også være, og det er måske meget godt at have mærket på egen krop.”  

Anna Hohwü Vesperini er cand.merc.(pol.) fra CBS International Business and Politics.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.