Den fredag krumtappen sagde op

Den slags dage kan Niels Erik Folmann sagtens genkalde sig. Han er adm. direktør for Danske Licens Spil A/S og tidligere direktør for reklamebureauet BBDO – nogle vil sikkert også huske ham fra DR-programmet ’Kender du typen’. Han har stået i en del pinlige situationer og har haft en række øv-dage i løbet af sit arbejdsliv.

Men hans allerværste arbejdsdag var den, hvor han glemte, at det var den sidste arbejdsdag i måneden. Og for Niels Erik Folmann, der er typebestemt til at være en såkaldt ’ESTJ’er’, er det ikke rart, når noget kommer bag på én. En ESTJ’er er kendetegnet ved at være velorganiseret og at elske struktur.

Cirka et halvt år efter, at Niels Erik Folmann havde sat sig i direktørstolen hos Danske Licens Spil A/S, måtte han pludselig se hele sin minutiøse planlægning smuldre. De havde en stor lancering undervejs. En opgave, der allerede lå på hans bord, da han startede. Han fik i første omgang skubbet lanceringen et halvt år, men så kunne den heller ikke trækkes længere - ellers ville gassen gå af ballonen, som han siger. Og han var stadig ’ny’ i stolen.

”Der er noget med, at man får 100 dages fred, hvor der bliver båret over med én og måske endda også et halvt år – men så ikke mere.” Lanceringen skulle være en succes. Folk knoklede. Og tanken var, at de skulle have lov til at slappe af, når de gik i luften.

”Men jeg havde glemt noget helt fatalt: At 95 procent af alle opsigelser typisk kommer den sidste hverdag i måneden.” Og hvad sker der. En af krumtapperne i arbejdet med den store lancering kom ind på Niels Erik Folmanns kontor en fredag eftermiddag – den sidste hverdag i måneden, og fortalte, at han havde fået nyt job.

”Du er klar til, at bandet går på scenen, og så går strømmen i hele kvarteret. Den opsigelse kom fuldstændig bag på mig. Den der småperfekte hverdag smuldrede – planlægningen gik i ged. Jeg reagerede ikke rationelt. Der gik en million tanker gennem mit hoved. ’Kan jeg overtale ham til at blive?’, ’Hvordan kommer resten af flokken nu videre?’, ’Kommer der flere opsigelser?’ Jeg var meget ovre i det ikke-følelsesmæssige felt. Jeg fik da sagt, at jeg var glad på hans vegne, men han havde jo nok forventet, at jeg spurgte, hvor han skulle hen, og hvad han skulle lave.”