Vejede 90 poser skrald hver uge

27-01-2016
2 min.

Det hjælper med et venligt puf, hvis folk skal sortere deres affald, konkluderer Mette Westergaard Bech og Emilie Stubkjær Nørregaard i deres speciale fra statskundskab.

Med beboerne på Tietgenkollegiet i København som forsøgskaniner, lavede de to specialestuderende et simpelt eksperiment: De opstillede fire ekstra affaldsspande på alle kollegiets fælleskøkkener til metal, hård plast, pap og glas. På halvdelen af køkkenerne hængte de også plakater op, der bl.a. mindede de studerende om fordelene ved at sortere affaldet. Undervejs vejede de affaldsposerne for at se, om plakaterne havde en effekt.

Hvad ville I undersøge?

”Folk har generelt de rigtige holdninger på miljøområdet, men det er bare ikke alle, der fører dem ud i ­livet, fordi miljøvenlig adfærd ofte ikke er noget, du som individ vinder noget ved at gøre her og nu. Det er meget svært at finde incitamenter til at sortere affald, så vi ville finde ud af, om man ved hjælp af nudging kunne få flere til at gøre det.”

Hvad er nudging?

”Det kan oversættes til, at man puffer lidt til folk for at få dem til at gå i bestemt retning. Det er et fænomen ­inden for adfærdsvidenskaben.”

Hvad gik jeres puf så ud på?

”På halvdelen af kollegiekøkkenerne hang vi plakater op. Én ved skraldespandene til almindeligt ­affald, der mindede de studerende om, at ­disse kun var til affald, der ikke ­skulle sorteres – og én på dørene ind til køkkenet, som mindede dem om, hvad ­sorteret affald kan bruges til.”

Hvad kom I frem til?

”At plakaterne virkede. Der var generelt 20 procent mere sorteret affald i de nudgede køkkener. Det var dog en effekt, der var lidt aftagende.”

Hvorfor virkede plakaterne?

”At smide skrald ud er en automatisk handling, som du ikke tænker over, når du står i køkkenet og også har travlt med andet. Hvis du så lige ­bliver afbrudt ved fx at se en af vores plakater, stopper du midt i handlingen og begynder at tænke over den. Et ­nudge skal være en lille reminder, som får tankerne i gang.”

Hvordan kom I frem til resultatet?

”En gang om ugen bar vi 90 affaldssække ned i kælderen og stod med en lille kuffertvægt og vejede dem og undersøgte, hvor meget de studerende ­havde sorteret rigtigt. Bagefter spurgte vi dem også gennem spørgeskemaer om, hvor meget de havde sorteret den sidste ­måned. Vi blev dog nødt til at droppe at måle på deres glassortering.”

Hvorfor?

”Der er ret mange fester og ret mange spiritusflasker på et ­kollegium, så sækkene med glas blev hurtigt ret ­tunge, og poserne kunne faktisk ikke holde til det. Desuden sagde det egentlig ikke så meget om deres miljøadfærd.”

Hvad kan jeres konklusion bruges til ude i den store virkelighed?

”At det ikke behøver at være mere vanskeligt end at afbryde den automatiske handling og pege folk i retning af det, som de nok gerne vil gøre. Det virker dog primært på dem, som er motiverede for at gøre det i forvejen. Et nudge skal desuden designes til konteksten, og man skal tænke lokalt.” 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.