Snydt af falsk jobannonce

Et FN-job står højt på ­ønskejoblisten hos ­Christine Vang Larsen. Hun har tidligere været ansat i FN som Junior Professional Officer hos UNDP i New York.

Derfor har hun søgt en række stillinger ved FN via forskellige jobsøgningslister – fx Development­Aid og Dev.Net.Jobs, der opsamler og sender lister over ledige FN-stillinger.

Og for et par måneder siden var der pludselig bid. Hun fik en mail om, at hun var i betragtning til et FN-job i Kommissionen for Bæredygtig Udvikling (CSD). Der var flere mulig­heder – New York, Geneve og også Beijing.

Alt, hvad hun fik tilsendt om procedurer, træningsforløb og lønskalaer, så ud til at være i den skønneste orden – og identisk med det, hun så forud for sin tidligere ansættelse i FN. Der var også link til diverse FN-hjemmesider. Men for en god ordens skyld sendte hun papirerne videre til Djøf. Her vurderede lønforhandlingschef Helene Rafn, at alt umiddelbart var i den skønneste orden.

Christine Vang Larsen kontaktede også Djøf, da hun mod­tog en mail om, at jobinterviewet skulle foregå skriftligt – for det undrede hende. Men spørgsmålene var meget realistiske, og hun vidste, at der er rigtig mange ansøgere til de ­opslåede FN-job. Hun har også tidligere besvaret nogle skriftlige test som en del af et rekrutteringsforløb. Desuden skulle hun gennem et træningsforløb i New York, som hun skulle bestå, før hun endelig ville være i mål med jobbet. Og her kunne de vel se hende an, tænkte hun. I Djøf var der heller ikke noget, der fik advarselslamperne til at lyse. 

”Vi går ikke ind og baggrundstjekker arbejdsgiverne på de kontrakter, vi får ind til gennemsyn, men alt så professionelt og tilforladeligt ud. Så jeg kan godt forstå, at Christine Vang Larsen ikke selv lugtede lunten. Det er en ny form for avanceret fup, som vi ikke har hørt om eller mødt før,” siger løn­forhandlingschef Helene Rafn.

Der er altså noget galt

Der var en masse praktiske ting, der skulle ordnes, når ­Christine Vang Larsen og hendes familie skulle flytte ­mange tusinde kilometer væk, og i den forbindelse var der flere og flere småting, der begyndte at undre hende. Der var ingen telefonnumre i nogen af alle de mails og papirer, hun havde modtaget. Der var ingen steder, hun kunne finde den nøjagtige adresse på kontoret i Beijing. Det blev hun opmærksom på, da hun skulle til at kigge efter skoler og et sted at bo.

Christine Vang Larsens mistro blev bekræftet, da hun ­meget passende modtog en mail om, at FN kunne henvise til et såkaldt ’housing company’, hvis de ikke selv havde fundet en bolig. Der var dog det lille aber dabei, at der skulle betales et års husleje på forhånd. Og så var det, at Christine Vang ­Larsen endelig blev bekræftet i, at der var noget helt galt – og det viste sig da også, at stillingsopslaget, stillingen og hele korrespondancen var det rene fup.

Christine Vang Larsen har brugt en masse tid, og både hun og familien har fået en masse ærgrelse ud af hele ­processen. Men heldigvis fik fupmagerne ­ingen penge ud af dem. De fik en kopi af Christine Vang Larsens pas, så hun kontaktede politiet. De mente dog ­ikke, at det var noget, hun skulle ­bekymre sig om.

FN: Falske opslag i omløb

Lykke Andersen, der er HR Manager for UNDP – FN’s udviklingsprogram i Danmark, ved godt, at der ­desværre ­florerer falske FN-stillingsopslag. Hun har aldrig selv set ét ­eller mødt nogen, der har søgt en sådan fupstilling. Men på både UNDP’s og FN-sekretariatets jobsider advarer man mod de falske stillingsannoncer – og det kan være ret svært at gennemskue, at der er tale om fup.

Lykke Andersen er glad for, at der kommer opmærksomhed om problemet. Hun anbefaler, at man kun søger FN-job ­gennem de respektive organisationers jobsites.

Helene Rafn fra Djøf siger, at hun eller hendes ­kollegaer ­aldrig tidligere har hørt om fup-stillingsopslag før, men at de fremover vil opfordre medlemmer til at være ekstra opmærksomme, hvis de ikke skal mødes eller tale med nogen i ­forbindelse med en ansættelse.