Når embedsmænd forsvarer deres arbejdsplads

Problemerne var opstået, før Barfoed blev ­minister. Men Rigsrevisionen afleverede en kritisk rapport, Fødevarestyrelsen var i forvejen i bad standing i medierne, og det var Barfoed også hos Dansk Folkeparti, så han måtte indkassere et mistillidsvotum og gå. Efter det ­næste valg blev hele ministeriet nedlagt og dets styrelser fordelt til andre ministerier.

Det kunne være et af de forløb, som et nyt forsknings­projekt nu vil se nærmere på.

Forskerne vil udvælge otte styrelser i Danmark og otte i Belgien, som i det seneste årti har været genstand for massiv negativ medieomtale, og undersøge, hvorfor, hvornår og hvordan embedsmænd og politikere reagerer, når styrelsers omdømme er truet.

Projektets leder, lektor Heidi Salomonsen fra Aalborg ­Universitet, forklarer:

”Med medier, som overvåger offentlige organisationer 24/7, er opmærksomhed om éns omdømme blevet noget, som optager offentlige organisationer og deres ledelse. Men der er ­ikke forsket meget i det.”

Vil ind i maskinrummet

”Vi skal ikke grave nye skandaler ud. Vi skal forske i, hvad der sker på de indre og ydre linjer under og efter en krise,” understreger hun.

Altså: Hvordan arbejder styrelserne nede i linjen på afstand af særlige rådgivere og ministre med strategisk kommunikation for at beholde og beskytte deres autonomi og handlefrihed i forhold til deres politiske ledelser og måske i sidste ende sikre deres overlevelse? Og virker dét, de gør?

Hvilke politiske sanktioner nedkalder politikerne over de problemramte styrelser? Er der logik og mønstre i de sanktioner, som rammer styrelser, der arbejder forskelligt med at forsvare deres omdømme? Handler det også om politiske tilfældigheder? Gælder velcro-effekten: At fortidens synder klæber, så sanktionerne falder hurtigere til styrelser, som før har været i krise?

”Det sidste ved vi allerede fra forskning i krisekommunikation i den private sektor. Dårlige sager fører til en ­negativ spiral, hvor der er tendens til, at man får tilskrevet ansvar hurtigere fra omgivelsernes side end ellers.”

Topembedsmænd er åbne

Forskerne lægger ud med at læse sig igennem stakke af avisklip om mediestormene.

Derefter skal de ud og lave kvalitative interviews med de involverede embedsmænd og politikere.

”Vi skal have andet og mere frem end den diskussion om sagerne, der er foregået i medierne. Hvad var det helt konkret i forløbet, som pressede politikerne til at foretage sanktioner? Hvad gjorde embedsværket helt konkret strategisk set for at forsvare styrelsens omdømme på de indre og de ydre linjer,” siger Heidi Salomonsen.

”Vi håber, at både politikere og embedsmænd vil dele deres erfaringer og beskrive deres handlinger under disse mediestorme,” siger hun.

”Selvfølgelig kan noget være følsomt at fortælle om, men min erfaring fra at have interviewet mange topembedsmænd er, at de faktisk er meget åbne og tilgængelige, når der er et forskningsmæssigt formål – også når jeg sammenligner med andre lande, og det er af stor værdi for forskningen.”

Omvendt skal man som forsker huske at få formidlet sin ­viden tilbage, understreger hun.

”Jeg underviser offentlige ledere på Master of Public Governance, og jeg kan høre, at omdømme fylder meget hos dem. Jeg glæder mig til at kunne give dem robust viden om, hvornår deres bestræbelser på at beskytte deres omdømme virker under kriser.” 

When, Why and How Do Bureaukrats and Politicians Respond to Reputational Threats? Comparing Central Guvernment Organizations in Denmark and Belgium/Flanders.

5,3 mio. kr. fra De Frie Forskningsråd.

Ledes i samarbejde med Antwerpen Universitet.

 Djøf-TR i SKAT:

Godt med et videnskabeligt blik

Et super relevant forskningsprojekt, lyder det fra Johanne Legarth Normann, Djøf-tillidsrepræsentant i SKAT, der som bekendt har taget avisernes forsider i de senere år, og hvor beskyldninger om fx ’en rådden kultur’ er føget.

”Det er godt med et videnskabeligt blik på de spil, der går i gang, når noget er gået forkert til i en styrelse. Det skal der selvfølgelig rettes op på, og jeg kan godt forstå, at omverdenen ser kritisk på min arbejdsplads,” siger hun.

”Men vi føler også, at der går presse og signalpolitik i gang, som for både pressen og politikerne handler mere om egen positionering end om at løse den samfundsmæssige udfordring og få rettet tingene op og reelt hjælpe SKAT.”

Hun tror på, at ledelsen i SKAT – hvis forskerne vælger SKAT ud – vil være åben.

”Dér, hvor det er svært at være åben som embedsmand, er, når man føler, at der ikke er en reel åbenhed over for den pointe eller vinkel, man kommer med, men at det alene handler om, at modparten skal bekræftes i den tese, den allerede har. Så er man bange for, at det, man siger, bliver fordrejet.”

Hun mener, der kan komme nogle indsigter frem i forskningsprojektet, som både styrelsernes ledelser og de politiske beslutningstagere kan blive klogere af.

”Men vi skal nok hjælpe beslutningstagerne lidt på vej, så de vitterligt får grebet indsigterne.”

Udlændingestyrelsens direktør:

Vi stiller gerne op

Vi stiller meget gerne op, lyder det fra Udlændingestyrelsens direktør, Henrik Grunnet.

Tilbage i 00’erne var styrelsen, som dengang hed Udlændingeservice, i en voldsom omdømmekrise med hele mediekampagner mod den, og politikerne måtte gribe ind.

Men sådan er det ikke mere. I dag handler debatten om regler og love, ikke om Udlændingestyrelsen som sådan, mener Henrik Grunnet.

”Der vil altid være sager og kritiske artikler om vores område. Men vi er lykkedes med at få sat en anden dagsorden om os selv, og det vil vi da gerne have et forskerblik på.”

Opskriften på omdømmehåndtering er, at der er en klar sammenhæng mellem måden, man ser sin opgave på, og den måde, man lykkes med at fremstå eksternt, siger han.

”Vi går tydeligt ud med værdierne for fagligheden i vores sagsbehandling og ser det som en værdi at forklare os. Og vi har en forbedringskultur, som vi efterlever.”

Men det vigtigste er ’kundernes’ oplevelse, siger han og henviser til den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af styrelsens Borgerservice. Den kan ses på nettet og er yderst positiv.