13.1.2016
af
Kåre Killdall Rysgaard
Foto: kurhan/Shutterstock
I 20 kommuner er der nu flere kvindelige kommunale chefer end mandlige. De veluddannede kvinder erobrer stadig flere chefstillinger i kommuner og staten, viser tal fra Djøf og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
I Rudersdal, Fredensborg, Gribskov og 17 andre kommuner har kvinderne nu sat sig i over halvdelen af de kommunale chefstole. Det viser en opgørelse fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor over de øverste ledelseslag, som følger KL’s chefoverenskomst.
På flere fronter stormer de kvindelige chefer frem, viser også tal fra Djøf. I august 2015 var 48 procent af Djøf-cheferne i kommunerne kvinder, mens tallet var 34 procent i 2007. Og i staten er 43 procent nu kvinder mod 33 procent i 2007.
Kommunernes fokus på at fremme kvindelige ledere ser ud til at være slået igennem, konkluderer Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf.
„Det er særdeles positivt. Hvis ledertyperne er de samme, giver det dårligere beslutninger. Jo bredere profiler lederne har, des flere vinkler og mere innovation kommer der. Det giver bedre ledelse,“ siger Edith Jakobsen, som også mener, det er vigtigt, at de mange offentligt ansatte kvinder får kvindelige rollemodeller.
„Betragtningen er: If you can see it, you can be it. Det betyder meget for kulturen, at medarbejderne ikke kun ser midaldrende mænd som ledere,“ fortæller hun.
De mange kvindelige chefer er en naturlig følge af de unges valg af uddannelse, forklarer seniorforsker Helle Holt fra SFI.
„Kvinderne overhaler mændene på de lange videregående uddannelser,“ siger hun, og idet kommuner og staten efterspørger højtuddannede chefer, er der flere kvinder i ansøgerfeltet.
Kommunaldirektør i Aabenraa, Niels Johannesen, peger på, at kvalitetsreformen har betydet, at alle ledere skal tage en diplom- eller masteruddannelse. Resultatet er, at flere kvinder har fået formel ledererfaring.
„Talentmassen er blevet større. Der er flere kvinder med en lederuddannelse at vælge imellem,“ siger han.
Rekorden i kvindelige chefer går til Rudersdal, hvor syv ud af ti i det øverste cheflag er kvinder. Vicekommunaldirektør Birgitte Nystrup Lundgren fortæller, at kommunen ikke har en strategi om ligestilling.
„Jeg må antage, at de kvindelige ansøgere har været bedst egnede. Der er åbenbart mange gode kvinder, som søger lige nu,“ siger hun.
Selv ville Birgitte Nystrup Lundgren ikke bryde sig om at få en stilling på grund af sit køn. Hun lægger mindre vægt på kønnets betydning i forhold til ledelse.
„Jeg har haft både mandlige og kvindelige chefer. Den bærende værdi i ledelse er ordentlighed, og den kan besiddes både af kvinder og mænd. Her har kønnet ingen betydning,“ siger hun.
Selvom der er flere kvindelige chefer i det offentlige, gælder det ikke alle niveauer. Ni ud af ti kommunaldirektører er stadig mænd. Til gengæld er hver tredje forvaltnings- eller tek-niske chef i dag kvinde, mens det var hver femte i 2007.
Edith Jakobsen fortæller, at kvinder og mænd ofte er chefer for hvert deres område. Kvinder har for eksempel typisk været chefer for HR, sundhed eller socialområdet, mens mændene har sat sig på økonomiafdelingerne.
Der er også strukturelle forskelle, der påvirker mænd og kvinders muligheder for avancement. For eksempel er der færre medarbejdere pr. chef i de forvaltninger, der er domineret af mænd end kvinder.
„De kvindelige chefer har ofte haft ansvaret for flere medarbejdere og større områder end de mandlige, men det spiller ikke altid ind på lønnen,“ siger hun.
Der er store forskelle på, hvor mange kvinder der har sat sig på chefposterne fra kommune til kommune. Nordsjælland ligger i top med kvindelige chefer, mens der er færrest i Vest- og Sydsjælland og i Øst- og Vestjylland.
„Det handler meget om, hvor meget fokus der er på kvinder i ledelse. Der kan være kulturforskelle, når det drejer sig om den dagsorden,“ mener Edith Jakobsen.
Nogle af områderne med få kvindelige chefer ligger et stykke væk fra de større uddannelsesbyer. Her kan det være sværere at motivere kvinder til at søge lederstillingerne, fortæller seniorforsker Helle Holt fra SFI.
„Førhen har det været sådan, at kvinderne var mere tilbøjelige til at flytte med deres mand end omvendt,“ siger hun og forklarer, at traditionen blandt andet bunder i, at manden tidligere ofte havde en højere stilling end kvinden.
Kommunaldirektøren i Aabenraa ville ønske, at flere kvinder søgte chefstillingerne.
„Mobiliteten kan være vanskelig. Man skal enten flytte eller pendle langt for at arbejde i Aabenraa,» siger Niels Johannesen.
Aabenraa er netop én af de kommuner, der har færrest kvinder i ledelsen. Det skyldes især historiske årsager, hvor der var mange mandlige chefer, da kommunen opstod efter kommunalreformen. Men det vil ændre sig, spår kommunaldirektøren.
„I løbet af ganske få år vil der komme flere kvindelige chefer. Det er også naturligt, i og med at der ikke er så mange mænd ansat i kommunerne,“ fastslår Niels Johannesen.
Ledige stillinger
