11.1.2016
af
Berit Viuf
Foto: Petra Kleis
Asrin Mesbah har stiftet den frivillige forening JuraRådgivningen, der hjælper udlændinge med at finde rundt i udlændingeloven.
I juni 2015 meldte jurastuderende Asrin Mesbah sig ind i Facebook-gruppen Venligboerne. Et netværk af private borgere, der hjælper udlændinge i kontakt med den danske befolkning. Et opslag fik hende til at reagere.
”En ung mand søgte juridisk vejledning, og jeg tænkte, at det kunne jeg hjælpe med,” fortæller Asrin Mesbah.
Manden havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin mor, og da Asrin Mesbah fik hans papirer, kunne hun se, at der var fejl i ansøgningen. Ikke lang tid efter kom der et nyt opslag i Facebook-gruppen. Og et nyt. Og et til.
Det var tydeligt, at der var et stort behov for juridisk bistand blandt flygtninge. Asrin Mesbah skrev ud i sit netværk, og inden længe havde hun samlet en gruppe på 15 personer, der mødtes hver tirsdag formiddag for at gennemgå sagerne.
”Vi lagde ud med at søge aktindsigt i 19 sager, og vi fandt fejl i dem alle sammen. Der sker en masse sjusk i sagsbehandlingen. Udlændingestyrelsen, der har mistet folks papirer, eller tolke, der har skrevet forkert. Som flygtning, der hverken kender sprog eller lovgivning, er det umuligt at gennemskue,” fortæller Asrin Mesbah, hvis yngste klient er bare 13 år.
På grund af det store behov besluttede Asrin Mesbah sig for at banke en reel frivillig rådgivning på benene i stedet for bare at tilbyde hjælp ad hoc. I september fik foreningen JuraRådgivningen sit cvr-nummer og består i dag af en fast kerne på 10 studerende, to pensionerede jurister og en alt-mulig-assistent. Foreningen yder bistand til alle udsatte i samfundet uanset baggrund.
Egentlig var Asrin Mesbahs studieretning forsikringsret. Udlændingeret er kompliceret, og som studerende inden for en helt anden retning er det en jungle at finde rundt i paragrafferne.
”Der er ikke meget, der går min næse forbi. Men udlændingeloven er kompleks. Den er dårligt formuleret, og meget bygger på skøn, så det er svært at tyde reglerne,” siger Asrin Mesbah, der får hjælp af prominente advokater som Aage Kramp og Tyge Trier. De bistår ved særligt vanskelige sager.
”For eksempel paragraf 9.1 om familiesammenføring. Af ordlyden fremgår det, at ansøger skal være 24 år. Der står ikke noget om, at man fraviger 24-årsreglen i sager med flygtninge på grund af de ganske særlige omstændigheder, som de kommer fra. Det ved du kun, hvis du har adgang til Karnov og ved, hvad der står i forarbejderne og praksis.”
Hvordan klarer I det økonomisk?
”Mindre donationer har gjort det muligt at dække de første småudgifter. Nu søger vi sponsorater til leje af et lokale, og på sigt ønsker vi at skaffe midler til at ansætte en fuldtidsjurist. Indtil der er fundet lokaler, mødes vi i fælleslokalet på mit kollegium.”
Den unge jurastuderende har allerede fået en del medieomtale af sin kritik af Udlændingestyrelsens sagsbehandling. Og i december 2015 vandt hun Jurafondens pris Bonus Pater – den, der altid handler korrekt.
Stiftelsen af JuraRådgivningen har fået hende til at være lidt i tvivl om valget af karrierevej. Planen er dog fortsat at skrive speciale i forsikringsret og så beholde udlændingeret som pro bono.
”Det er utroligt, som livet kan tage en drejning. Jeg troede bare, at jeg skulle hjælpe nogle mennesker i sommerferien.”
Ledige stillinger