Højtuddannede risikerer at blive working poor

Engang var en akademisk uddannelse i et EU-land lig med fast job, høj løn, lav arbejdsløshed, frynsegoder og en god pensionsordning. Det er det ikke mere.

Det akademiske arbejdsmarked i Europa ændrer sig radikalt i de kommende år, siger Käthe Munk Ryom, international chefkonsulent i AC/Akademikerne, som for nylig var vært for en nordisk konference om fremtidens arbejdsmarked kaldet ’Fra faste stillinger til fleksible ansættelser’.

Vi vil se stadig flere løse ansættelsesformer, fx freelancere og enkeltpersoner, der starter egen virksomhed for ad den vej at tilbyde deres arbejdskraft, fastslog konferencen.

Opgave- og projektansættelser af kortere varighed vil ­sprede sig til nye brancher og sektorer og udfordre normen med faste stillinger, fordi virksomhedernes efterspørgsel på arbejds­kraft bliver stadig mere konkurrencepræget i den globale digitale økonomi.

Arbejdende fattige akademikere

Ifølge European Trade Union Institute er gruppen med lang videregående uddannelse dén gruppe, som fra 2010 til 2013 har oplevet den største stigning i risiko for såkaldt ’in-work poverty’ – dvs. folk, som har et job, men alligevel er fattige, også kaldet prekariatet.

”Det viser, at der er sket et skred på det akademiske arbejdsmarked i EU. Typisk har en lang videregående uddannelse været et værn mod fattigdomsrisiko, men sådan er det ikke længere,” siger Käthe Munk Ryom.

Sandsynligheden for at blive ’arbejdende fattig’ er dobbelt så stor for personer på midlertidige kontrakter som for fastansatte.

De mest udsatte er de solo-selvstændige, for de har slet ­ingen rettigheder eller sikkerhed, hvis de går ned.

Konkurrence på løn

Men fremtidens fleksible og globale akademikerarbejdsmarked åbner også nye muligheder for et langt mere varieret karriereforløb, end vi ser i dag, understreger Käthe Munk Ryom.

”Flere vil i kortere eller længere tid prøve sig af som virksomhedsejere for så i andre perioder at være i faste ­stillinger. Eller begge dele på én gang. Det vil blive et stort issue for de kommende generationer af akademikere at udnytte de nye udviklings- og indtjeningsmuligheder, som markedet vil ­skabe.”

Til gengæld betyder udviklingen med flere løse ansættelsesformer og enkeltmandsdrevne virksomheder helt ­andre vilkår for at opnå de samme rettigheder som fastansatte – såsom pension, løn under sygdom, barselsorlov og dagpenge.

Konkurrencen på løn vil også blive et stadig vigtigere ­parameter. Læs: Hvem kan levere ydelsen billigst?

”I dag er de akademiske organisationer stærke på kollektive aftaler, og de vil også stadig præge store dele af arbejdsmarkedet. Men der bliver behov for at se i nye retninger for at varetage interesserne for de grupper af akademikere, som ikke er fastansatte,” siger Käthe Munk Ryom.

Djøf: Løst job som vejen til fast job

Djøf er helt enig i, at de højtuddannedes fagforeninger skal følge med i de ændringer, som den globale udvikling trækker med sig, så man undgår et globalt kapløb mod bunden.

”Men vi vil samtidig nødig råbe 'ulven kommer'. For det rammer ikke vores medlemmer i noget stort omfang endnu,” siger forhandlingschef i Djøf, Charlotte Thaning.

”Vi skal også passe på med at sygeliggøre dem, som vælger at blive selvstændige. Vores medlemmer bliver det som regel, fordi de brænder for en sag. Dem skal vi støtte ved at arbejde for en erhvervspolitik, der gør, at de kan vækste.”

Men hvad hvis der er djøfere, som bliver holdt fast i løse jobs og ender som en del af prekariatet?

”Når medlemmer kommer til os, fordi de er blevet tilbudt en løs ansættelse, hjælper vi dem med at få de samme rettigheder som fastansatte, som de efter loven skal have. Men ikke, så vi skræmmer dem væk fra at tage en midlertidig ansættelse, for det er jo ofte netop vejen til et fast job. Man må ikke tro, at enhver midlertidigt ansat er på vej til at blive en del af prekariatet. Tværtimod.”

Otte procent af de kommunalt ansatte djøfere er midler­tidigt ansat? Er det ikke et problem?

”Nej. De varetager i høj grad barselsvikariater, de er ansat på overenskomstmæssige vilkår, og det er en vej til at komme i fast job. Det gælder også for dem, der er ansat i løn­tilskudsordninger.”

Charlotte Thaning understreger, at hun ikke dermed siger, at Djøf ikke skal holde øje med udviklingen med løse ansættelser.

”Det skal vi. Vi skal sætte foden ned over for arbejds­giverne, hvis vi kan se, at det begynder at køre skævt i fx en ­bestemt branche.”

fakta

Antallet af selvstændige er vokset blandt Djøf Privats medlemmer:

2015: 1.107     2010: 630

Kilde: Djøfs medlemsdatabase.

Note: En del af stigningen skyldes løbende ajourføring af medlemsoplysninger, hvor ’uoplyst’ ansættelsessted er blevet oplyst. Samtidig er Djøfs medlemstal steget med 22 pct. siden 2010.

På djoef.dk/selvstændig kan man hente rådgivning og finde netværk.

Andelen af privatansatte djøfere i tidsbegrænset stilling stiger:

2015: 4,2 pct.     2010: 3,6 pct.

Kilde: Djøf Privats lønstatistik.