Brug for masser af djøfere

Der skal ansættes 2.000 nye medarbejdere i Skat i løbet af de næste fire år, lyder det i skatte­minister Karsten Lauritzens (V) genopretningsplan, ’Et nyt skattevæsen’. 1.000 skal ind i helt nye stillinger. Derudover skal 1.000 flere erstatte alle dem, som snart går på pension, fordi hver tredje af Skats 6.100 medarbejdere er over 55 år.

Kommer der valg og ny regerings­farve, kan tallet blive større, for der er allerede politisk kritik af, at planen ikke er tilstrækkelig.

Og så skal det i øvrigt ikke hedde Skat mere, men ’skattevæsenet’. Skat opløses i fire nye fagstyrelser og en udviklingsstyrelse.

Den store fortælling om Skats ulykke, som den lyder bredt i offentligheden, er, at Finansministeriet, ’McKinsey-rapporter’ og skiftende finans- og skatteministre med blind budgetfeber og politisk utålmodighed er kørt hen over fagfolks advarsler om, at man ikke kan hente effektiviseringsgevinster hjem som fugle på taget, som man ikke har i hånden.

Karsten Lauritzen sagde det ligeud på sit pressemøde om planen:

”Man har effektiviseret 40 procent over få år, og det har simpelthen været for meget,” og ”man skal ikke tage gevinsten hjem, før IT-systemerne virker.”

AC’ere afløser told- og skattefogeder

Men hvem skal have de mange nye job? Og hvad er ”de rette kom­petencer”, som Karsten Lauritzen taler om, at Skat skal have?

Ministeren vil ikke selv uddybe sagen over for djøfbladet. Skats direktion vil heller ikke, for nu skal den politiske proces om planen først have lov til at køre. Sandheden er dog også, at planen er en skitse, som først skal konkretiseres.

Carsten Jørgensen, leder af konsulenthuset Deloittes aktiviteter i det offentlige, remser disse områder op: Skat skal bruge folk til analytics, it-udvikling, projektledelse, risikostyring og specialistkompetencer på udvalgte felter. 1.300 af Skats ansatte er ansat på AC-overenskomst. Carsten Jørgensen tror, at de bliver mange flere nu.

”Der vil ret hurtigt over de kom­mende år blive flere AC’ere og specialister og færre medarbejdere med en traditionel told- og skatte­uddannelse.”

Ole Kjær, cand.polit. og direktør for Skat fra 2001-2009, var sidste efterår ude med en kras kritik af V-regeringens daværende handlingsplan for Skat.

”Nu har man endelig erkendt, at Skat er blevet skåret ind til benet og lidt mere,” siger han, men tror ikke på, at fire år er nok til at få kompetencerne i hus.

Man kan hente djøf-profiler ind til specialfunktioner – selvom det ikke bliver nemt, hvis man tror, man skal hente dem blandt skattespecialisterne i de store revisionshuse. Men det helt store problem bliver at genopbygge skelettet med den ’håndværksmæssige’ del af skatteopgaven, mener han.

”Skattefogeder, toldfogeder og skattekontrollører kan man ikke hente ude på markedet eller fra CBS. De findes ikke. Det skal man uddannes til, og det tager tre til fire år og vil efter min mening kræve en helt ny professionsbachelor. Her må man tage langsynsbrillerne på.”

Tid til specialisering?

Johanne Legarth Nordmann er cand.polit. og fællestillidsrepræsentant for djøferne og de øvrige akademikere i Skat. Hun tror, at man i høj grad vil tage akademikerprofiler ind – i hvert fald dem, man skal bruge her og nu, og hvor man ikke kan vente på, at nogen skal gennem en lang grunduddannelse.

”Basalt set tror jeg også, at man vil tage nogle djøf- og AC-generalister ind, som man kan flytte rundt på. Forandringer i vores omgivende sam­fund sker hurtigt, og vi er nødt til at tilpasse os hele tiden.”

Johanne Legarth Nordmann siger, at der bliver brug for it-profiler, kom­petencer inden for facilitering, proces­forståelse inden for HR og virksomhedsstyring samt økonomer og jurister. Hvad de nye jurister angår, tror hun, at det især bliver nyuddannede, som skattevæsenet selv videreuddanner.

”Dér er min bekymring så, om de nye jurister vil få lov til at sidde længe nok på et område til, at de kan blive de specialister, som Skat har så meget brug for. Eller om de bliver flyttet hvert eller hvert andet år, som vi har set meget af.”

Skat har en god fortælling

En så massiv rekruttering på så kort tid udfordrer enhver organisation, påpeger Carsten Jørgensen. Der skal rekrutteres blandt både nyuddannede, medarbejdere i andre offentlige institutioner og fra den private sektor.

”Men Skat har jo en god fortælling. Det handler om finansiering af fremtidens velfærdssamfund. Mange af dem, der brænder for udvikling af den offentlige sektor, vil se det som en rigtig interessant karrieremulighed.”

Foreløbig står Skat med en konstitueret direktør, fordi Karsten Lauritzen efter massivt politisk pres måtte ofre Jesper Rønnow Simonsen, direktør siden december 2012, samtidig med lanceringen af planen.

Den, der skal træde i Rønnows fodspor, får en meget udfordrende opgave med stor offentlig og politisk bevågenhed, siger Christian Klibo, partner i PwC Consulting. Alligevel mener han, at det er et enormt attrak­tivt job.

”Jeg vil ikke påtage mig at tegne en fuld profil, men vedkommende skal i hvert fald have et stort overblik og ikke ryste på hånden. Han/hun skal balancere en kæmpestor driftsopgave, som er et omdrejningspunkt for hele samfundet, og samtidig styre en meget stor omstillingsproces, hvor forventningerne til at lykkes hurtigt er høje.”

’Trætte af dem fra Finansministeriet’

Den nye direktør skal kunne lytte til fagfolk, siger Johanne Legarth Nordmann.

”Det er dét, vi efter min mening har brug for. Det ville Jesper Rønnow Simonsen rent faktisk, men det er ikke nødvendigvis nok, når det politiske pres bliver for stort. Vi hører igen og igen fra vores nye kolleger – også på chefniveau – hvor stor en butik Skat rent faktisk er. Så det er en kæmpeopgave, og det tager tid dels at komme hele vejen rundt, dels at få den fornødne faglige indsigt.”

Hun fastslår:

”Vi har ikke brug for én, som kommer ind med et ’nu skal I bare se, for jeg har været en hel masse andre steder’.”

Så er vi fra start bagud, siger hun.

”Ikke fordi der ikke er en masse, vi kan lære af vores omverden, men jeg kunne ønske, at vi fik én med en lille smule ydmyghed, med respekt for den faglighed, der er i Skat, og med nysgerrighed på, hvad der har gjort, at vi står her, hvor vi står. For det er der masser af grunde til, og det er dem, der skal ryddes op i. Problemer bliver sjældent løst af at lave nye organiseringer og mere overvågning.”

Folk kommer til Johanne Legarth Nordmann og siger: ’Hvor er vi trætte af dem fra Finansministeriet’.

”Dét, jeg vil sige med at fortælle det, er bare: Hvis vi skal lykkes med moderniseringen og effektiviseringerne, skal vi blive meget bedre til at lytte til hinanden. Ikke kun mellem djøferne og andre fagligheder, men også mellem vores funktioner, fx stabsfunktioner og kerneopgaverne, Finansministeriet, departementer og styrelser.”