Sådan en chef vil jeg ha'

Kender du typen: ­Chefen, der stiller sig op på et stormøde og tager æren for, at den ­seneste kunde­kampagne har ­givet en strøm af nye kunder? Der er bare lige det ved det, at det er dig og dit team, der ­både har fået ideen til kampagnen, og som har knoklet med at få den rullet ud. Chefen har ikke lagt en eneste time i kampagnen. Sådan en chef er sjældent populær blandt med­arbejderne.

Og med rette, lyder det fra erhvervspsykolog Lene Flensborg, som er bogaktuel med ’Håndbog i ledelse’.

”Den gode leders afsæt er: ’Vi skal lykkes – vi skal blive en ­succes’. Men hos nogle ledere står ­egoet i vejen, og så er afsættet i stedet: Jeg skal lykkes – Jeg skal blive en ­succes’. Dét er ikke god ledelse.”

Og så er det, at medarbejderne står af, siger Lene Flensborg.

”Medarbejderne mærker ­tydeligt, om lederen er ude i et ego-projekt. Hvis chefen tager æren for en op­gave, som medarbejderne har ­lavet, så mister de lysten til at løse op­gaven næste gang. Lederen skal ­tydeligt vise: ’Det er din succes, jeg har for øje, og ikke, at jeg selv skal fremstå ’lækker’ på direktionsmødet eller hos ministeren.”

Ydmyghed er i det hele taget en afgørende dyd som leder, mener ­Lene Flensborg.

”De ydmyge ledere tager ikke æren for det, med­arbejderen har ­lavet. Det er ikke dem, der står forrest på ­scenen, men det er dem, der giver medarbejderne æren for resultaterne og dermed følelsen af stolthed, der følger med.”

Og det er lige netop den følelse, medarbejderne gerne vil have, ­siger hun.

”I et forskningsprojekt bad man en stor gruppe videnarbejdere om at føre dagbog. Af deres noter kunne man se et tydeligt mønster: Det, der i særlig grad motiverer videnarbejdere, er ’at gøre fremskridt i meningsfyldt arbejde’. Det har en stærkere positiv effekt på dem end anerkendelse fra ledelsen eller en lønforhøjelse.”

Lyt til mig, chef

Når medarbejderne selv bliver spurgt, er tillid og lydhørhed de vigtigste egenskaber hos en personaleleder. Det viser en tidligere Djøf-undersøgelse.

Det undrer ikke professor Anders Drejer fra Institut for Økonomi og ­Ledelse på Aalborg Universitet.

”Folk er som udgangspunkt motiverede. Men de bliver ­demotiverede, når du sætter dig på dem. En god chef er én, der giver sine medarbejdere plads til at blomstre. Det kræver en stor tro på medarbejderne og en tillid til, at de godt vil og kan.”

Og der er kontant afregning, siger Anders Drejer. Hvis chefen ikke viser os tillid, bliver vi sure, og så indfinder den gamle lønmodtagerkultur sig.

”Vi lægger armene over kors og står på vores ret. Vi går pludselig enormt meget op i løn og kan Arbejdsmiljølovens §12 udenad – dén, der fortæller, hvor stort et skrivebord vi har ret til,” siger han.

Chefen tager selv lorteopgaverne

Uddelegering følger i slipstrømmen af tillid til medarbejderne, mener Lene Flensborg.

”Ledere blander sig ofte i alt for ­meget og synes, de skal sætte deres ­særlige præg på det hele. Men det trækker medarbejderne ned og står i vejen for, at de udvikler deres kompetencer og virkelyst.”

En god chef leder ikke kun sit ­personale – hun har også styr på, hvad der sker opad, og hun forstår magt­spillet, siger Lene Flensborg.

”Det sker jævnligt, at topledere træffer uhensigtsmæssige beslutninger. ­Alligevel er der en del ledere, som ­bare bøjer nakken i forhold til alt, hvad der kommer oppefra og går tilbage til medarbejderne og siger: ’Jamen, vi bliver altså nødt til at gøre sådan, som cheferne har besluttet’. Det er ikke god ­ledelse. Den gode leder vil forsøge at påvirke beslutningerne, udfordre og ikke kun være budbringer af budskabet.”

Anders Drejer er helt enig – autenticitet er en vigtig dyd hos den gode leder.

”Chefen lyver ikke om de nye KPI’er, der skal indføres. Chefen siger: ’Det er noget møg’, men kan også godt sige: ’Der er desværre ingen vej udenom’.”

I nogle øjeblikke er det nemmere at være en dårligere chef end en god chef, siger Anders Drejer.

”Det nemmeste i verden er at fraskrive sig alt ansvar og sende alt det dårlige, der kommer oppefra, videre. Men den gode chef vælger den ­svære løsning og tager selv lorteopgaverne. Derfor er det chefen, som skal ­udfylde de skemaer, der er kommet i forbindelse med en ny sekspunkts-kontrol.”

Personalelederen skal i det hele taget være et godt forbillede, mener Anders Drejer.

”Chefen skal skærme medarbejderne fra deres egen ambition om at arbejde hele tiden. Og den bedste måde at ­gøre det på er ved at sige ’gå da hjem’ og så selv gå hjem. Det sidste er helt af­gørende.”

Anders Drejer mener, det er helt ­naturligt, at vi nærmest har et familiemæssigt forhold til vores kollegaer og til vores chef.

”I dag forventes det, at vi tager ­vores hjerte med på arbejdet, og derfor får vi også familiære relationer på arbejdet. Men man kan godt presse folk på en kærlig måde – det gør den gode for­ælder også.”

Men kan det overhovedet lade sig ­gøre at være en god chef for alle?

Ja, mener Anders Drejer.

”Her kommer empatien ind. Hvis ­Poul opfører sig som en lønarbejder, så er der en grund til det,” siger han.

Lene Flensborg er ikke overbevist om, at den samme leder kan være god for alle. Og hun peger på et paradoks.

”Det forlyder, at Steve Jobs var en forfærdeligt dårlig personaleleder. Og vi har også set tilsvarende ­eksempler blandt danske køkkenchefer på, at de på den ene side har en ledelsesstil præget af urimelige krav, skideballer og uforudsigelighed – samtidig med at dygtige folk meget gerne vil arbejde for dem. De her ledere er så visionære og fagligt dygtige, at man bærer over med alt andet. Derfor er det også rigtig svært at sætte det her med god personale­ledelse på formel.”

Læs om tre 'fantastiske chefer' som djøfbladets læsere har peget på: 'Lisbet er en chef, man vil blive hos', 'Morten vinder nok ikke på de traditionelle lederdyder' og 'Mest af alt er hun et ordentligt menneske'