Nyuddannede djøfere er tilbageholdende med ønsker til løn og vilkår, inden de siger ja tak til den første stilling. 70 procent af de nyuddannede, der har sikret sig et job i det offentlige, har ikke forhandlet løn og vilkår. Det samme gør sig gældende for halvdelen af de nyuddannede på det private arbejdsmarked. Det viser en undersøgelse Djøf har foretaget blandt 1.358 nyuddannede i første job.
”Siden finanskrisen har der været tendens til, at nyuddannede er meget forsigtige med at forhandle løn og vilkår. De fleste er bare glade for at få et job og synes, det er ubehageligt at forhandle om løn, inden de har bevist deres værd. Der er også mange, som tænker, der nok ikke er så meget at komme efter alligevel,” siger René Rasmussen, chefkonsulent i Djøfs afdeling for Løn og Karriere.
Han opfordrer dog til, at man forsøger at forhandle sig til bedre løn og vilkår, selvom det kan være svært, når man ikke føler, man har så meget erfaring.
”Vi opfordrer altid nyuddannede til at forberede sig og finde deres markedsværdi og så tage en forhandling. Det sender faktisk et godt signal til den kommende arbejdsgiver, at man har forberedt sig, kender sin værdi og ikke er bange for at forhandle,” siger René Rasmussen.
Og er man i tvivl om sin markedsværdi, er der hjælp at hente i Djøf, understreger han.
Det betaler sig at forhandle
Og der er noget om snakken. For flertallet af de nyuddannede, der fremkommer med ønsker til løn og vilkår, får faktisk noget ud af det.
30 procent af de adspurgte, som fik deres første job i det offentlige, forsøgte at forhandle sig til højere løn eller bedre vilkår, og det lykkedes for to ud af tre af dem.
I det private forsøgte halvdelen af de adspurgte sig med en forhandling, inden de sagde ja tak til stillingen. Ved forhandlingsbordet fik tre ud af fire helt eller delvist indfriet de ønsker, de fremlagde over for deres nye arbejdsgiver.
”Og selvom du skulle få et nej til dine ønsker i en forhandling, er det ikke spildt. Det kan ofte bruges i en senere forhandling,” understreger René Rasmussen.
Langsigtede konsekvenser
Selv i det offentlige er der muligheder for at forhandle sig til bedre løn eller vilkår. Djøfs tillidsrepræsentanter kan typisk fortælle, hvilke særlige kompetencer der kan give lidt ekstra.
”I det offentlige bliver man automatisk indplaceret på et bestemt løntrin på gældende overenskomst, men derudover kan der faktisk være noget at forhandle om,” siger René Rasmussen.
Og det kan få langsigtede konsekvenser, hvis man ender med at sige ja til en for lav løn.
”Hvis du fra start bliver indplaceret for lavt, er det utroligt svært at indhente igen. Det er begrænset, hvor meget du senere kan springe i løn på samme arbejdsplads. De store lønhop sker typisk kun ved stillingsændringer eller jobskifte,” siger René Rasmussen.
