28.6.2016
af
Eva Bøgelund
Foto: Shutterstock
Hvem spørger du til råds på jobbet? Ham den søde? Eller hende den kloge, men usympatiske? Vi vælger helst den første.
Vi vil helst hente hjælp hos dem, vi synes, er flinke folk, og som er gode til at give sparring og stille spørgsmål. Også selvom det ikke er ham/hende, som ved mest om arbejdsområdet.
På samme måde har vi en tendens til at undgå dem, som har spidskompetencen, men ikke er gode til sparring.
Eller som Harvard Business Review har skrevet om forskningen på området: Vi foretrækker ’The Loveable Fool’ frem for ’The Competent Jerk’ – altså den søde uvidende frem for den kompetente skiderik.
At vi gør sådan, bekræfter en undersøgelse med svar fra 481 djøfere om deres netværk.
Under halvdelen – 46 procent – vægter kollegaens specifikke faglighed, når de søger råd i det daglige arbejde. Det scorer højere, at de kender personen godt, og at personen er en god sparringspartner.
”Det kom lidt bag på os,” siger Christian Ahlefeldt-Laurvigen fra Djøfs Netværk og Arrangementer, som har stået for undersøgelsen.
Men den internationale forskning bekræfter det, siger Jeppe Hansgaard, der med basis i rådgivningsfirmaet Innovisor analyserer netværk og relationer internt i virksomheder over hele verden.
Mønsteret med at sky dem, hvis personlighed stritter, er et dilemma for både virksomhederne og dig som medarbejder.
”Den kloge, dumme skid sidder inde med en masse viden, hvis du forstår at få den ud af ham eller hende,” siger Jeppe Hansgaard.
Derfor er det et problem for virksomhederne, hvis de andre ansatte undgår ham eller hende.
”Man skal virkelig være varsom med at ansætte de værste af disse typer,” fastslår Jeppe Hansgaard.
Men i mange tilfælde er det nødvendigt af hensyn til opgaverne.
Til gengæld må man ikke overlade relationen mellem The Competent Jerks og de øvrige medarbejdere til rent laissez-faire, understreger han.
”The Competent Jerks skal styres. Det gør man ved at styre de samarbejdsrelationer, de indgår i: Hvem skal samarbejde om hvad, hvornår og hvordan, så The Competent Jerks får et slags regelsæt for, hvordan de skal agere – og så resten af organisationen samtidig ved, hvornår de ikke må undgå The Competent Jerk. Det er en ledelsesopgave.”
Jeppe Hansgaard slår samtidig ned på et andet aspekt i undersøgelsen:
Der er flere djøfere, som gerne vil give hjælp og sparring til andre, end der er djøfere, som selv vil spørge om hjælp og sparring.
”Dette mønster går igen i andre undersøgelser på internationalt plan,” siger han.
”Jeg kan ikke forklare, hvorfor det er sådan. Måske fordi man ikke vil vise sårbarhed, ikke vil eksponere sig eller er bange for at blive opfattet som inkompetent? Jeg ved det ikke. Kun, at sådan er det bare.”
Men virksomheder og enkeltpersoner bør tage anledning af det, understreger han.
”Virksomheder skal have en kultur, hvor det er godt at spørge og bede om hjælp. De skal arbejde aktivt med det og med tillid her,” siger han.
Men vi skal også selv gøre noget.
”Som enkeltpersoner skal vi prøve at overvinde vores egen indre barriere og sige til os selv, at det altid er OK at spørge om hjælp. Du gør det for opgavens skyld – og det eneste, du risikerer, er et nej.”
Fakta:
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER
