Får du for lidt i løn?

Vi ved det godt. Løn er næsten mere tabubelagt end at snakke om sex. Men det nytter bare ikke noget, siger Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf.

”Du bliver simpelthen nødt til hele tiden at holde dig ajour med, hvordan du ligger i forhold til dine kollegaer og andre, du kan sammenligne dig med. Et lønefterslæb kommer til at forfølge dig resten af livet.”

Helene Rafn giver et eksempel:

”Hvis du undlader at tage en lønforhandling med din chef, går du måske glip af en lønstigning på 12.000 kroner. Og har du stadig 30 år tilbage på arbejdsmarkedet betyder det, at du samlet set har sagt farvel til 360.000 kroner.”

Sådan kan du se, om du ligger lavt

Helene Rafn ved dog godt, at løn ikke er det, der flittigst bliver diskuteret over frokosten i kantinen. Der er dog også andre veje at gå, hvis du gerne vil vide, hvordan din løn ser ud i forhold til dine kollegers.

”Hvis du er offentligt ansat eller privatansat på en arbejdsplads, hvor I har en tillidsrepræsentant, har du en unik mulighed for at tale med ham eller hende om, hvor du ligger lønmæssigt,” siger Helene Rafn.

Er du statsansat, kan du gå ind på lønoverblik.dk og sammenligne din løn med kollegaer i lignende stillinger.

Hvis du hverken er offentlig ansat eller har nogen tillidsrepræsentant, behøver du dog ikke at trænge din kollega op i en krog for at ryste ud af ham, hvad der står på hans lønseddel.

På djoef.dk finder du en lønberegner, hvor du kan sammenligne din løn med andre djøfere i samme stillingskategori, med samme uddannelsesbaggrund og samme anciennitet.

Men der er mange forhold, der kan spille ind på din løn: Geografi, branche, stillingsindhold og meget mere. Derfor kan du også ringe til Djøf for at få en pejling på, hvordan du burde ligge lønmæssigt, siger Helene Rafn.

”Vores budskab er, at der ikke er én rigtig løn. Det er altid en individuel afvejning af en masse faktorer. Man kan sagtens ligge pænt, selv om man ligger i nedre kvartil – fx hvis man lige har skiftet branche og er nybegynder på sit område. For andre er det ikke ok at ligge i midten, hvis de er ekstra dygtige på deres felt eller har en særlig kompetenceprofil.”

Du skal have mindst én lønforhandling om året

Men uanset hvad er det Helene Rafns klare opfordring, at du mindst én gang om året sætter en reminder i din kalender om, at det er tid til en lønforhandling med chefen. For det er sjældent, at det er ham eller hende, der taget initiativet.

”Hvis du kommer efter tre år og siger, at du gerne vil have en lønstigning på 4.000 om måneden, fordi du ikke har fået noget længe, kan det være en stor mundfuld for chefen at æde. Det er typisk nemmere at få din chef til at give dig tre mindre lønstigninger end én stor efter tre år.”

Særligt i de første år af karrieren er det vigtigt at sørge for jævnligt at tage en lønsamtale med chefen.

”Det er her, vi især ser de høje lønstigninger. Og det kan forfølge dig hele livet, hvis du ikke får de stigninger med i starten af din karriere,” siger Helene Rafn.

Det gælder i det hele taget om at komme godt fra start. Ellers skal der arbejdes ekstra hårdt for at indhente det forsømte, siger hun.

”Der er en tendens til, at nyuddannede, ledige eller dem, der af den ene eller anden grund er meget ivrige for at skifte job, er tilbøjelige til ikke at vægte lønnen særligt højt eller til ikke sætte sig ind i lønniveauet. De er bare så optagede af at få jobbet, at næsten alt andet er ligegyldigt. Når de så efter et stykke tid finder ud af, at deres kolleger får en højere løn, føler de sig snydt. Men man får ikke noget ud af at skælde arbejdsgiveren ud for, at man har fået for lidt fra start.”