Bæredygtighedens konsulentduo

8.6.2016

af

Nille Skalts og Zakia Elvang flygtede fra den etablerede konsulentbranche og drog i eksil i en gammel papirfabrik på Nørrebro. Nu udgør de den danske motor i en global strømning af entreprenører, der vil gøre virksomheder bæredygtige.

Blå bog:

Nille Skalts

Født i 1974, opvokset på Djursland. Og bor i dag på Frederiksberg med sin kæreste og deres fælles barn.

Uddannet cand.merc.SOL fra CBS og MSc i Management fra EMLYON Business School.

Stifter af og managing partner i Spark samt direktør for B Lab Denmark.

Har arbejdet som konsulent i bl.a. Implement og Algoé og som direktør i Allied Consultants Europe med syv års ophold i Frankrig.

Zakia Elvang

Født i 1971, opvokset på Bornholm, og bor i dag på Nørrebro med sine to store børn.

Uddannet i Offentlig Administration fra RUC, kombineret med fag fra bl.a. CBS og Leiden University.

Stifter af og managing partner i Spark.

 Har tidligere arbejdet i bl.a. SFI, Huset Mandag Morgen, Suså Kommune, Frederiksborg Amt og Implement.

For nogle konsulenter kan et ­middagsselskab være en svær udholdenhedsprøve. En øvelse ud i disciplinen at holde en samtale ­kørende, selv efter sidemanden har insinueret, at man er en grisk del af en voksende varmlufts­industri.

En anden prøvelse er at blive tilkaldt til en virksomhed, der har fået nyt it-system ­eller har lagt ­afdelinger sammen, og hvor en medarbejderskare på 200 står i kantinen med korslagte arme.

Sådanne episoder står klart i erindringen hos direktør­duoen Zakia Elvang og Nille Skalts, når de skal ­forklare, hvorfor de i 2009 valgte at bryde med den etablerede ­konsulentverden og stifte konsulenthuset Spark.

For trods det, at middagssamtalerne og kantinekriserne var opslidende, så ledte de også til ny erkendelse.

”Det gik op for mig, at jeg var optaget af også at lave noget, som jeg var stolt af at fortælle om til middagsselskaber,” siger Zakia Elvang og uddyber:

”Når man står med hundredvis af ­ansatte, der har været udsat for lidt for mange forandringsforløb uden at blive lyttet til, så har de allerede fået ’kon­sulentpest’. Og i stedet for bare at rydde op i en masse ballade ville vi gerne tidligere i dialog med alle de ansatte, der skal leve forandringerne ud,” fortæller hun.

I dag har de to konsulenter bevæget sig ud på en mission, der har til hensigt at slå gnister i forretningsverdenen. Fra deres kontor i en nedlagt papirfabrik på Nørrebro vil de gøre bæredygtighed til en central, forretningsmæssig dyd på linje med profit – men uden at ­ville forbindes med hverken ­profitfjendtlige antikapitalister eller virksomheder, der for at besmykke en hensynsløs ­forretningsmodel støtter hospitals­klovne ­eller afrikanske kvinder.

Zakia Elvang og Nille Skalts tror fuldt og fast på, at fremtidens profit­skabelse vil være drevet af samfundssind. Selv har de da også efter en gazellekåring i 2014 valgt at ­nedjustere omsætningen og brugt tre mandeår på mindre indbringende opgaver, de dog opfatter som samfundsmæssigt værdi­skabende, heriblandt at afholde et folke­møde i Letland eller rådgive om bæredygtig omstilling på Samsø.

Kompetente mennesker

Hos Spark findes ingen private kontorer, men åbne glasdøre ind til rum, hvor et mylder af post ­it-sedler og tusch­tegnede illustrationer ­dækker væggene. Lammeskindsbetrukne kontor­stole og hængeplanter fylder det gamle industrilokale, som for ­enden er udsmykket med et billede af ­Occupy Wall Street-demonstranter. I et sofa­arrangement ligger Dagbladet Information og Harvard Business Review foldet ud på et bord.

Begge sidder de i sort tøj og ­taler ivrigt, ofte om kompetencer. Om ­’proceskompetente’ mennesker. Om at kunne kigge sig selv og andre i øjnene.

Spark tænker sig selv som et bud på fremtidens konsulenthus, hvor de ansattes tilknytning er flydende og netværksbaseret. Ud af de mere end 25 tilknyttede ’sparkere’ er blot 10 fast­ansatte, mens mange andre i huset har ønsket mere løse tilknytningsaftaler ­varierende fra fastansat på halv tid til freelancer. Ingen registrerer, om man arbejder på kontoret, og ferier er noget, man bare tager, så længe man over­holder sine måltal.

Ifølge de to direktører er det et oplagt sted for de såkaldte ‘millennials’, der er født efter 1980 og som elsker kapitalismen, men ikke kan se sig selv i såvel socialt som klimamæssigt ubæredygtige projekter, der kun er drevet af profit.  

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Spark som den første danske virksomhed er certificeret som medlem af den internationalt ­hypede B Corp-bevægelse (B for ’benefit’, red.), der forpligter virksomhederne på at vægte gennemsigtighed, socialt ansvar, klima­aftryk og medarbejdertilfredshed lige så højt som klingende mønt.

Den selvejende non profit-organisation B Lab Corporation syner virksomhedernes forretningsmodel og adfærd for at afgøre, hvem der kan komme med i det gode selskab.

Ikke et afladsbrev

Ideen er, at B Corp-mærkningen kan blive for en virksomhed, hvad eksempelvis Svanemærket er for husholdningsprodukter eller Fair Trade er for kaffe, men uden kun at se på enkelt­dele som klimaaftryk.

”B Corp tilbyder et struktureret bud på, hvordan man måler ikke ­bare på én ting, men på hele virksomheden. Både på hvordan man bruger kernen, forretningsmodellen, til at løfte såvel samfundsudfordringer som til at ­skabe profit. Men den måler også på den ­øvrige organisation: Alt fra ledelsesform til valg af bank, indkøbspolitik, affaldssortering og tilknytning til lokalsamfundet. Bæredygtighed er sideordnet det at tjene penge,” forklarer Nille Skalts, der foruden ledelsesrollen i Spark fungerer som direktør for B Lab Denmark, der arbejder på at udbrede bevægelsen i Danmark.

Netop fordi B Corp giver et røntgenbillede af helheden og ikke blot ­dele af organisationerne, adskiller tanken sig derfor også fra traditionel ­corporate social responsibility (CSR), forklarer Zakia Elvang:

”I mange virksom­heder er CSR et ­appendiks til den egentlige forretning. Et slags afladsbrev. Heroverfor siger B Corp, at hvis man vil agere ansvarligt og bæredygtigt, så skal man investere med sin kerneforretning. Man skal arbejde med områder, der i sig selv kan generere bæredygtighed,” siger Zakia Elvang og uddyber:

”For ti år siden boede CSR på et kontor, nede ved siden af HR-afdelingen. I dag er bæredygtighed flyttet ind på direktionsgangen og handler om selve forretningens DNA. Og når Deloitte ­begynder at have en bæredygtigheds­officer, så ved man, at der faktisk er penge i at opføre sig ordentligt.”

B Corp-listen tæller i dag både små og mellemstore virksomheder samt børsnoterede selskaber med en omsætning i milliardklassen. Mest kendt er isproducenten Ben & Jerry’s, som blandt andet honoreres for ikke at bruge mælk fra køer, der er fodret med kunstige hormoner, samt at tilbyde en løn, der er næsten dobbelt så høj som mindstelønnen på området.

Handler også om penge

At B Corp ikke kun handler om generøsitet, men også om indtjening, er bevægelsens medlemmer åbne om. Selv fremhæver de, at opnåelse af det eftertragtede certifikat kan være med til at øge indtjeningen.

Ifølge det indflydelsesrige erhvervsmagasin Fortune kommer B Corp-­bevægelsen da også til at udgøre en af de fem vigtigste erhvervstrends i år. Unilever, der ejer Ben & Jerry’s, har ­offentligt udtrykt interesse i at blive certi­ficeret, ligesom New Yorks kommune har iværksat en storstilet kampagne for at få flere af millionbyens virksomheder til at opfylde B Corp-kredsens ­sociale og miljømæssige kriterier.

For tiden er Nille Skalts i dialog med en række danske virksomheder, der gerne vil hoppe med på ordningen. Og når hun fortæller om B Corp-bevægelsen, har hun ofte blikket stift rettet imod det papir, hvor hun med en tusch tegner et vidtforgrenet skema med bokse, pile og figurer, der slynger sig ind over hinanden.

”Nille laver altid de der doodle-­noter, og folk sidder altid helt ­hypnotisk og prøver at få dem til at give mening. Men ellers kan hendes hjerne ikke ­fungere,” klukler Zakia Elvang.

”Da vi begyndte at se på bæredygtig­hed for fem år siden, var der ­altså nogle, der grinede ganske meget af de her to tossede tøser. ’Haha, skal I ud og redde nogle frøer?’ Men nu er eksempel­vis ISS og Grundfos jo ­begyndt at tale om at bruge FN’s verdens­mål som deres rettesnore. Vi er forandringsoptimister,” siger hun.

Men siden I har det bæredygtighedsfokus, er det bemærkelsesværdigt, at der blandt jeres kunder er flere fossile energi­selskaber. Hvordan forklarer I det?

”Vi mener ikke, at man skal ­være født med et formål. Man kan sagtens tage det til sig undervejs, som man ­bliver klogere og dygtigere. Tager man et energiselskab, som jo er i en transformation hen imod at udfase den ­fossile del, så vil vi gerne være med på den rejse,” siger Nille Skalts. 

Gælder det også for olieselskaber?

”Vi har også været på en rejse dér,” fortæller Zakia Elvang og tilføjer: ”Der er nogle, vi har arbejdet for ­tidligere, som vi ikke ville arbejde for i dag. I takt med, at vores bevidsthedsniveau og ­radikalitet er blevet en anelse ­mere struktureret, så har det også krævet ­mere mod. Vi har valgt et par meget store kunder fra, som udgjorde en ikke ubetydelig del af vores omsætning.”

Hvilke?

”Der er en del af den klassiske bank- og finanssektor, vi ikke arbejder for, og som vi simpelthen mener har kørt sig selv ud over kanten,” siger hun.

Absolut fra provinsen

Direktørparrets diktion røber ikke umiddelbart noget om deres baggrund, som de dog – som så meget andet – på lange stræk deler:

”Vi er fra provinsen. Absolut fra provinsen,” fortæller Zakia Elvang.

Begge er de opflasket i kulturradikale miljøer, og begge voksede de op som tilflyttere på hhv. Bornholm og Djursland med provinstilværelsens ­erfaring med, at enhver aktivitet må ­udspringe fra en selv – hvis man ikke virkelig vil kede sig.

Deres fælles historie med Spark startede med pølsemadder i Zakia Elvangs stue, inden de flyttede basen tæt på Det Kongelige Teater ved den kiosk, hvor Lars Løkke Rasmussen henter ­sine smøger.

Herefter blev de ramt af en ’midt-i-­livet-oplevelse’ af, at de kunne få det meste til at ske. Men hvis ikke de ­skulle bygge vindmøller eller rense åløb, hvor ville de så drive en forandringsproces henne?

En af konklusionerne blev, at oven i det globale perspektiv måtte de ­også være lokalt forankrede. Og efter en indledende grundforvirring valgte de at flytte teltpælene til Nørrebro, som, hvis det var en kommune, ville ­være Danmarks fattigste. Nu har de været her i et par år og blandt andet rådgivet ­Nørrebro Teater om forretningsmodeller samt samarbejdet med Askov­Fonden om at bringe udsatte unge tættere på uddannelses- og jobtilbud.

”Men faktisk er det noget af det, vi gerne vil skrue mere op for: At være en positiv accelerator for et lokalsamfund,” siger Zakia Elvang.

Nogen kunne måske finde på at råbe bullshitbingo efter jer…?

”Du kan ikke åbne en ­hjemmeside for en eneste konsulentvirksomhed uden at løbe ind i et sprogbrug, nogen kunne synes er overfladisk. Det, jeg har til gengæld har helt ro i krop og sjæl med, er, at vi mener og handler på alt, vi formidler,” siger Zakia Elvang.

Men ’mindre mandat, mere pirateri’, som der står på jeres hjemmeside, hvad betyder det?

”Vi kan ikke, billedligt talt, stå på kajen og gruble over, i hvilken retning vinden vil føre os. Hvis man vil ­drive en forandring, så er der ikke noget alter­nativ til at sejle den båd. Og da den erkendelse først nåede os for nogle år siden, så blev vi begge ramt af skræk. For så blev vi nødt til at tage stilling til, hvad vi ville kæmpe for. Vi kunne ikke gemme os bag managementmodeller og Harvard-rapporter, og hvad man ellers kan overdynge sig med som konsulent. Så hvis der er noget, vi ikke er, så er det bullshittere. Vi har taget dyb stilling til, hvilken forskel vi vil gøre i verden.”

Leder i tandem

Et af de valg, som de to har truffet, er at være en duo. Ofte til ­omverdenens forundring over, om denne konstruk­tion skyldtes uenighed om, hvem der skulle være direktøren. Men for de to managing partnere var det lige ­omvendt; et strategisk valg.

”Jeg tænker jo, at de mest ensomme mennesker, jeg har mødt i hele ­verden, er dem på toppen af organisationer. Hvor man er alene om ansvaret. Også når man kører hjem, også når man vågner om natten. Og selvom vi på mange måder er ens, er vi også ekstremt komplementære, i tandem,” siger Zakia Elvang, inden hun suppleres af sin makker:

”Vi mennesker er sociale skabninger. Og vi synes jo, det er lidt gammeldags med ideen om én stor leder, der udstikker kommandolinjerne,” siger Nille Skalts og uddyber:

”Jeg tror grundfast på, at en delt ­ledelse er den bedste måde, man kan håndtere den kompleksitet, vores verden har,” siger hun, inden talen falder på en populær TED-talk, som Bhutans premierminister, Tshering Tobgay, ­for nylig gav.

Iført nationaldragt beskrev han her, hvordan det lille land på størrelse med Danmark, klemt inde imellem Kina og Indien, ikke bare er CO2-neutralt, men også CO2-negativt og dermed kompenserer for en del af nabolandenes skadelige udledning. Her slår det Zakia Elvang:

”Vi vil være konsulentverdenens Bhutan.”


Fakta om b corp

B Corp-certifikatet er i dag givet til mere end 1.700 virksomheder, som bliver målt på:

  • Miljø: Forbrug af materialer og ressourcer, affaldssortering, miljøpåvirkning fra transport- og forsyningskæder.
  • Medarbejdere: Arbejdsmiljø, goder, videreuddannelse, virksomhedskultur og mulighed for medejerskab.
  • Kunder: Løser produktet eller servicen et socialt eller miljømæssigt problem?
  • Community: Selskabets diversitet, leverandørkrav og lokal involvering.
  • Governance: Mission, gennemsigtighed og ansvarlighed.

Inden for kategorierne måles på over 100 parametre, og man tildeles en score imellem 80 og 200. Med en score på 132 er Spark blandt de 10 procent højest rangerede. Et medlemskab er toårigt og fornys kun, hvis målene fortsat er dokumenterbart indfriede.

Kilde: bcorporation.eu

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Thomas Johansen, CEO MacMann Berg
7 år siden
Meget interessant og et konkret bud på fremtidens ansvarlige virksomheder og bevægelser. Fremtidens bæredygtige forretninger har fokus på bidrag og flere bundlinjer