"Det havde været meget nemmere at vælge et nyt køkken"

Peter og Natascha Dexters sidder ved poolen i det nyrestaurerede byhus i Mérida i Mexico, som de har lejet for et år. Begge er solbrune og ser afslappede ud. De har boet her i godt seks måneder, og det ligner det søde liv.

Men det har det ikke været hele tiden. De besluttede sig for at tage orlov fra deres job – Natascha Dexters fra sit arbejde som kontorchef i Skat og Peter Dexters fra sit job som projektleder i Kriminalforsorgen – og bruge deres opsparing på at rive et år ud af ­kalenderen og afprøve drømmen om at bo i udlandet med deres to børn.

Men der ventede dem noget af en overraskelse, da de i august 2015 installerede sig i Mérida på Yucatánhalvøen, hvor begge børn på henholdsvis 16 og 12 år begyndte i den lokale skole.

“Vores søn ville bare hjem. Han kunne ikke lide sin skole, han havde svært ved at få venner. Han forstod ikke spansk, og skolen var meget anderledes end hans danske. Her er der 37 børn i klassen, de sidder på plasticstole, og læreren taler hele tiden. Han spurgte hele tiden, hvornår vi skulle hjem igen. Det gik mig virkelig på,” fortæller Peter Dexters.

“Ja, det var en hård periode, fordi vi skulle vænne os til alt det nye, og især fordi børnene ikke trivedes. Vores datter, der jo er teenager, følte ikke, hun havde den samme frihed som hjemme i København. Hun kunne ikke bare komme rundt i byen selv, men skulle køres. Det var svært på mange måder, og vi havde ikke nogen umiddelbar løsning på det. Vi måtte bare få det til at blive godt,” tilføjer Natascha Dexters.

Træning i forandringsparathed

Efter et par måneder kunne Peter og Natascha Dexters ånde lettet op: Børnene begyndte at trives. Det samme gjorde de selv. Der var meget, der opvejede den hårde start:

Det tropiske klima, poolen, salsadans på byens pladser og være sammen med andre familier til sønnens basketballkampe. Sønnen er blevet den, der er faldet bedst til, og han går ikke længere og savner sin hverdag i Danmark.

“For nylig blev han af sin lærer bedt om at gå ud og rede sit hår, fordi det ikke sad, som det skulle, og det tog han faktisk pænt. Det ville han ikke have gjort i starten,” griner Natascha Dexters.
“Ja, sådan er det gået for os alle sammen. Stille og roligt har vi vænnet os til forholdene her. Noget af det vigtigste ved denne beslutning har været at tage vores liv i vore egne hænder og sige: Dette vil vi, og så må vi se, hvad det har af konsekvenser,” siger Peter Dexters. 

Et år væk fra en tempofyldt, dansk hverdag har sat tankerne i sving. Her i Mexico skulle de mønstre en ekstrem omstillingsparathed. I Mexico bliver aftaler ikke altid overholdt. Det er en mañana-kultur, der er noget anderledes end den danske. 

“Mexicanerne er generelt dårlige til at planlægge, og det har været tankevækkende at opleve, hvordan de alligevel kommer igennem livet uden at planlægge noget som helst. I mit arbejdsliv er der utrolig mange planer hele tiden, som så godt nok også hele tiden bliver lavet om. Måske behøver man ikke så mange detaljerede planer,” siger Natascha Dexters og fortsætter: 

“I den offentlige sektor i Danmark er man konstant ­udsat for omstruktureringer. Det er noget, der giver anledning til mange sure miner og bekymringer. Det talte vi om, da vi kom her. Hvorfor havde man nogensinde bekymret sig om det? For man talte da sproget og kendte nogle af sine kolleger. Lige pludselig synes de forandringer, vi havde været igennem derhjemme, ret små og nemme at håndtere.”

Opholdet i Mexico har også givet en anden forståelse for, hvorfor mange flygtninge og udlændinge søger sammen i grupper, siger Peter Dexters:
“Vi har jo kunnet følge debatten derhjemme om flygtningesituationen. Man kan selvfølgelig ikke på nogen måde sammenligne vores liv her med flygtninge, men selve det med at indfinde sig et fremmed sted kan virke overvældende.

Man kan godt forstå, hvorfor mange udlændinge søger sammen, for hverdagen et nyt sted kan være hård, og hvis man kan finde en måde at gøre det lettere, gør man det. Det er ubehageligt hele tiden at være ny og fremmed. Så er det nemt at klikke ind på DR og finde en dansk tv-serie,” tilføjer Peter Dexters.

Lærerig udfordring

Parret har ikke fortrudt, at de brugte deres opsparing på at tage et år til Mexico med familien. De har lært meget om sig selv, hinanden og ikke mindst en latino-kultur. De ville ikke have byttet det for et nyt køkken.

“Det har nok kostet det samme som et dyrt køkken. Og det ville have været meget nemmere at vælge køkkenet, men jeg er glad for, at vi turde tage hertil. Da vi tog af sted, syntes flere af mine kolleger, at det lød fantastisk, men der var også en del, der sagde, at det ikke var noget for dem. Jeg tror, de syntes, det ville være skræmmende ikke at arbejde i et helt år. For man er jo altid i gang med at planlægge det næste, der skal ske i éns karriere.

Vi har nok 30 år tilbage på arbejdsmarkedet, og jeg kender mange, der stopper op nu og tænker: Er det dette, jeg skal lave resten af mit arbejdsliv?” siger Natascha Dexters og tilføjer:
“Da jeg søgte orlov, sagde min chef: Det værste, der kan ske, er, at du opdager, at du har spildt dit liv i Skat.”

Hverken Peter eller Natascha Dexters føler, de har spildt deres liv ved at arbejde i det offentlige. Tværtimod glæder de sig til at komme hjem og arbejde. Og de håber, de tager modet med sig, siger Natascha Dexters: “Jo flere gange i sit liv man udfordrer sig selv, desto mere modig bliver man nok også til at turde andre ting.”