Uddannelsen, der baner vejen til et topjob

Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken djøf-uddannelse du har i bagagen, hvis du stræber efter en direktørpost. Lidt over hver 10. universitetsøkonom i den private sektor har titlen som direktør, mens det kun gælder for fire procent af dem med en juridisk kandidateksamen.

Det viser en ny undersøgelse blandt Djøfs erhvervsaktive medlemmer.

Forholdsmæssigt flere privatansatte Djøf-medlemmer har en direktørtitel sammenlignet med offentligt ansatte, men det kan bl.a. forklares med, at direktørtitler ikke er helt så udbredt i den offentlige sektor. Samtidig er der mange mindre virksomheder i den private sektor, hvor vejen til en toppost derfor ikke er så lang, siger Kirstine Nærvig Petersen, chefkonsulent i Djøfs Analyse og System-afdeling.

Men i begge sektorer er der markant flest universitetsøkonomer med en direktørpost, mens juristerne ligger i den lave ende. 

”Det er forholdsvist sjældent, at jurister bliver direktører, hvilket kan hænge sammen med, at en af del dem går advokatvejen,” siger Kirstine Nærvig Petersen.
Næst efter de universitetsuddannede økonomer er der også forholdsvis mange handelshøjskoleøkonomer, der har titel af direktør i den private sektor, mens det gælder et fåtal i den offentlige sektor. 

”Det er der ikke noget underligt i, da uddannelserne fra handelshøjskolerne langt hen ad vejen er målrettet den private sektor,” siger Kirstine Nærvig Petersen.

Økonomer tjener også bedst

Når det gælder løn, ligger universitetsøkonomerne også i front. Ifølge seneste lønstatistik for privatansatte djøfere tjener en universitetsuddannet økonom med fem års anciennitet i gennemsnit 52.363 kr. om måneden brutto. Og her er eventuelle direktører ikke medregnet. En handelshøjskoleøkonom tjener godt 4.000 mindre, mens en jurist får en løn, der er næsten 10.000 kr. lavere. 

Det skal dog bemærkes, at lønningerne i advokatbranchen ikke er med i statistikken. Hvis de havde været det, ville de have trukket mærkbart op på juristernes gennemsnitsløn.