Sådan finder du den bedste efteruddannelse
27.4.2016
af
Eva Bøgelund
Illustration: Peter Hermann
27.4.2016
af
Eva Bøgelund
Illustration: Peter Hermann
Hvis dit drømmekursus koster 40.000 kr., men du kun har 30.000 med dig fra din arbejdsgiver, findes der knapper at skrue på. En mulighed er at få kurset lagt hen over to budgetår. Så kan de manglende 10.000 kr. måske findes.
En anden er, at du selv betaler den manglende andel i en såkaldt bruttolønsordning.
”Det vil sige, at arbejdsgiveren betaler for kurset, men medarbejderen medfinansierer kurset ved at få fratrukket betalingen i sin bruttoløn,” forklarer uddannelsesrådgiver i Djøf Ida Fredslund Hinrichsen.
Det er dog kun en mulighed på de arbejdspladser, hvor bruttolønsordninger er en del af aflønningen.
Bruttolønsordning, lønomlægning eller fleksibel lønpakke er betegnelser for ordninger, hvor du går ned i løn og i stedet modtager et eller flere personalegoder.
Hvordan finder du den bedste efteruddannelse? Det handler ikke bare om at finde den bedste på markedet, men også om at finde ud af, hvad der er det rigtige for dig – og hvordan det spiller sammen med din arbejdsplads.
Det sidste er ikke altid noget, man har lyst til sparre med sin chef om. Men du kan hente hjælp hos en af Djøfs uddannelsesrådgivere – og det betyder ikke, at du nødvendigvis ender på et kursus hos Djøfs Kurser og Uddannelser.
”Nej, vi giver dig hjælp til selvrefleksion. Vi starter med at spørge, hvad din udfordring er, og hvorfor du gerne vil fra A til B,” forklarer uddannelsesrådgiver og videnudviklingschef i Djøf, Ida Fredslund Hinrichsen.
Hun giver et eksempel.
”I går ringede et medlem, som for nogle år siden havde taget en projektlederuddannelse. Nu ville hun udvikle sig videre, og hun havde kig på organisationspsykologi eller personligt lederskab. Men da vi fik os talt dybere ind i hendes behov, blev det klart, at hendes udfordring var, at andre snuppede projekterne fra hende og løb med æren. Så vores råd til hende var i stedet at gå efter at få noget uddannelse i forståelse af de interne processer i en organisation, fx strategisk ledelse.”
Men I hiver vel typisk et Djøf-kursus frem til medlemmet.
”Nej. Det gør vi kun, når vi mener, at vi selv har det bedste tilbud dér, hvor medlemmets behov ligger. Hvis vi vurderer, at andre har bedre eller mere rammende tilbud, så anbefaler vi dét. Eller vi anbefaler, at man selv afsøger markedet. Vi forsøger at rådgive objektivt,” lyder det fra uddannelsesvejleder og videnudviklingschef Jens Breum.
Djøfere kommer sjældent med en bestilling fra deres chef om, at de skal tage et bestemt kursus.
”Nej. Efteruddannelse er typisk noget, som initieres af djøferne selv, og som er båret af deres egne interesser,” siger Ida Fredslund Hinrichsen.
Ofte er motivationen, at du vil et nyt sted hen – enten nye arbejdsopgaver eller et nyt job. Derfor kan det være svært at tale med din chef om mulighederne, så du i stedet har brug for at tale med nogen uden for egen organisation.
Men uanset motivation skal du koble dine egne ønsker og interesser sammen med organisationens.
”Vores udgangspunkt for rådgivning er altid, at du skal kunne argumentere for, at dén efteruddannelse, du ønsker, skal være relevant eller kan blive det i din nuværende jobfunktion eller for strategien i din organisation,” forklarer Ida Fredslund Hinrichsen.
”Vi kan hjælpe dig med argumentproduktion,” siger Jens Breum.
Det bedste tidspunkt at stille dit efteruddannelsesønske er, når du har fået nye opgaver, lige er blevet projektleder, lige har meldt ud at du gerne vil være chef – eller lige er blevet chef, lyder det fra Djøfs uddannelsesrådgivere.
Går der for lang tid efter ændringen, vil ledelsen ofte møde dig med ’Jamen, det går jo så udmærket med dit arbejde’, og så bliver det i stedet til et tema ved din næste lønforhandling: ’Mere i løn eller et kursus?’
Når du bruger nye opgaver som anledning til et ønske om efteruddannelse, skal du ikke argumentere med, at du har brug for kurset for at løse de nye opgaver.
”Din chef har netop givet dig de nye opgaver, fordi han/hun forventer, at du kan løse dem. Du skal i stedet argumentere med, at kurset vil gøre din opgaveløsning bedre, mere effektiv eller mere innovativ. Kort sagt, at du vil vokse hurtigere med opgaven end ellers,” siger Jens Breum.
Markedet er fyldt af kurser. Vil du fx have en proceskonsulentuddannelse, er der rigtig mange aktører at vælge imellem.
Dét, du skal undersøge, er de forskellige uddannelsers tilgang for at finde dén uddannelse, der passer til dit behov.
Derfor skal du først gøre op med dig selv, om det er teori eller praksisnær træning, du har brug for, understreger de.
”Taler vi fx om projektledelse, så oplever nogle, at de har godt greb om praksis, men at de aldrig har læst en linje teori om det. Andre har læst alle bøgerne, men mangler læring i at omsætte det til praksis,” siger Jens Breum.
Certificering – fx i coaching eller projektledelse – er en stærk trend i tiden.
”Men det må altid være en konkret afvejning. Hvor meget vil det hjælpe dig i fremtiden at have papir på det? Eller er det af større værdi for dig, at du kan dokumentere konkret erfaring med det lærte i dit job,” siger Ida Fredslund Hinrichsen.
Stil disse spørgsmål til dig selv:
Kig efter dette hos kursusudbyder:
Ledige stillinger