Jobopslag ender blindt

”Vi havde slået syv ledige konsulentstillinger op, men én af dem blev besat internt, inden vi kaldte ind til samtaler.”

At kun seks af de 250, der søgte én eller flere af de syv stillinger i a-kassen, således endte med at få et job, stod der ikke noget om i afslaget. A-kassen vurderede, at det ville skabe unødig forvirring.

Men alle de ansøgere, der efterfølgende ringede ind, fik hele forklaringen, pointerer Kim Voss Jensen. Han opfordrer alle afviste jobsøgere til at gøre det samme. Både for at ruste sig bedre til næste gang og måske endda etablere en gunstig relation.

“Nogle af dem, der ringede, kunne vi ved samme lejlighed bekræfte i, at de har en attraktiv profil, der ville passe fint ind hos os,“ siger Kim Voss Nielsen.

”Hvis du er kvalificeret, bør du faktisk altid undre dig over, at det ikke blev dig, der fik jobbet,” siger han.

Ingen ved, hvor ofte jobopslag ender blindt. Men det kan ske i alle stadier af ansættelsesproceduren, før, under og lige inden kontrakten underskrives. Som regel fordi virksomheden allerede har en kandidat, betingelserne ændrer sig undervejs, eller fordi virksomheden opgiver at oprette stillingen.

Stillingen er reserveret

Job inden for det offentlige skal altid slås op. Også selv om en kvalificeret intern ansøger står parat. Fx en værdsat kollega i et vikariat eller en løntilskuds­stilling.

”For en ansøger udefra kan det være næsten umuligt at udmanøvrere en kandidat, som arbejdsgiveren kender godt på forhånd. Og du kan nok ikke regne med et ærligt svar, hvis du ringer og spørger, om jobbet er helt eller delvist reserveret på forhånd,” siger Kim Voss Jensen.

Dog kan en meget kort ansøgningsfrist på fx to uger være et diskret signal om, at jobbet allerede er så godt som besat.

Om sådan et job er værd at søge, er der delte meninger om.

Direktør i rekrutteringsvirk­­som­heden Mercuri Urval, Christian Kofoed Enevoldsen, har siddet med i adskil­lige offentlige ansættelsesudvalg og oplever kun sjældent, at alt er afgjort på forhånd.

”En åremålsstilling, der formelt skal slås op fx hvert fjerde eller sjette år, kan måske være mere eller mindre besat på forhånd. Men bortset fra det bestræber vi os på at behandle interne og eksterne ansøgere lige og seriøst,” siger han.

Stillingen er besat inden 
fristens udløb

Danskerne har Europa-rekord i at skifte job. På en gennemsnitlig arbejdsplads er mellem hver fjerde og hver femte kollega nyansat og tendensen er, at også ansættelsesproceduren går hurtigere.

Jobportalen Jobzonen tog sidste efterår konsekvensen og indførte ekspres-annoncer, som er en tredjedel billigere og til gengæld kun opslås halvt så længe som den klassiske fire-ugers-jobannonce.

Mange annoncører har helt afskaffet ansøgningsfristen, og generelt skal man ud af starthullerne straks, hvis ønskejobbet slås op, understreger Kim Voss Jensen.

Ansøgningsfristen er ikke længere ansøgerens deadline, for jobbet vil i mange tilfælde være besat, inden den udløber.

”Attraktive jobsøgere holder sig i dag løbende orienteret om, hvad der er slået op. De kommer ikke halsende i sidste øjeblik,” forklarer Kim Voss Jensen.

Allerede i 2012 havde hver tredje private virksomhed set sig nødsaget til at pille et eller flere jobopslag ned, fordi stillingen var besat, inden fristen udløb. Det viser en analyse fra konsulenthuset Ballisager.

Så vent max en uge med at søge drømmejobbet, råder Kim Voss Jensen.

”En ansøgning må aldrig ligne en automatreaktion, så brug gerne et par dage på at undersøge og reflektere. 
Og så afsted med den,” anbefaler han.

Nej tak til alle ansøgere

Nogle virksomheder ender med at sende afslag ud til alle ansøgere og i stedet besætte jobbet internt, hyre konsulenter udefra eller avertere efter udenlandsk arbejdskraft.

”Hos os har fx olieindustrien jævnligt behov for nogle helt unikke tekniske kompetencer, der er svære at finde i Danmark. Og vel kan generalister opkvalificere sig til mange forskellige typer job, men et kursus gør dig jo ikke til erfaren geolog,” siger key account manager Birgitte Schierning fra Akademikernes A-kasse, Region Syddanmark.

Lunken motivation kan også give de syddanske virksomheder kolde fødder, advarer hun.

”Hvis du bare vil bruge jobbet som springbræt til noget andet, bliver du et dyrt bekendtskab for virksomheden. Rekruttering koster, og derefter kan det hurtigt løbe op i en kvart million, når en kandidat skal læres op,” siger hun.

Arbejdsgivere er især på vagt, når en kandidat har mange ansættelser bag sig (73 procent), ansøgere er overkvalificerede til jobbet (33 procent) eller vil få mere end en times kørsel til arbejde (33 procent), viser den nyeste rekrutteringsanalyse fra Konsulenthuset Ballisager.

Derimod tager de ifølge analysen relativt let på, om kandidaten er aleneforælder (3 procent), over 55 år gammel (9 procent) eller falder ved siden af den gældende dresscode til jobsamtalen (10 procent).

Spørg ind til afslag

Afslag hører med til et karriereforløb. Og hvis man ikke lader sig slå ud, kan man lære meget af dem, siger Morten Ballisager, direktør i konsulenthuset Ballisager, der har specialiseret sig i karriererådgivning af ledige akademikere.

”Hvis du opfatter jobsøgningen som en kamp, der kan vindes og tabes, skal der ikke mere end tre-fire afslag til, før du begynder at miste modet og søge færre job,” siger han.

”Hvis du derimod opfatter dine afslag som en kilde til læring, der skal udforskes og undersøges, kan du komme videre med karrieren. Det gør ikke nær så ondt at få nej, når du bliver klar over præcis, hvad det er, de takker 
nej til.”

Gode råd

Spørg klogt ind til afslag

Spørg ALDRIG, hvorfor du ikke kom til samtale eller fik jobbet. Så får du bare at vide, at: “Der var en, der havde en profil, som passede lidt bedre til vores virksomhed.”
Det kan du ikke bruge til ret meget.

Spørg konkret og konstruktivt:

“Hvad kan jeg gøre for at stå stærkere, hvis jeg vil søge et lignende job en anden gang?”

“Hvad skulle der til for, at jeg var kommet til samtale?”

“Hvordan kan jeg forbedre min jobsøgning?”