En ny britisk bog slår igen fast, at danskerne er verdens lykkeligste. Samtidig bliver antallet af stressramte og depressive i Danmark ved med at stige. Er lykkemålingerne misvisende, eller er danskere bare mere blødsødne end andre?
Vi har hørt det før. Danskerne er de lykkeligste i verden. En ny britisk bog har netop meldt sig i koret af de seneste års internationale lovprisninger af Danmark som verdens lykkeligste land. Forfatteren peger på det høje tillidsniveau, de universelle velfærdsydelser og den sunde familie-arbejdslivs balance som det, der gør os til de mest tilfredse i verden.
Noget tyder dog på, at det kun er halvdelen af sandheden om danskerne. For i samme periode som OECD, World Happiness Report, Eurobarometeret og European Social Surveys med tørre tal har portrætteret os som dem med størst livsglæde, har andre tal vist, at vi også er blandt dem med størst livslede. Antallet af stressramte er steget med 80 procent de seneste fem år, og salget af antidepressiver er fordoblet på ti år, hvilket gør os til nogle af de mest stressede og depressive i verden. Så hvad skal vi tro? Overser lykkemålingerne en skjult tristesse hos danskerne, eller er vi udover at være lykkelige, også bare nemmere at slå ud af kurs, når vi støder på modgang i livet.
”Jeg tror ikke, lykkeundersøgelserne måler forkert og ej heller, at danskerne er mere stressede eller depressive end andre. Men jeg oplever til gengæld, at Danmark har en langt større åbenhed om det at have stress og depressioner end mange andre lande. Fx i England, hvor jeg selv er fra, er det stadig stærkt tabulagt og slet ikke accepteret at sygemelde sig med stress. Her bider folk det i sig og lider i det stille,” siger Helen Russell, britisk journalist og forfatter, der i foråret udgav bogen A Year of Living Danishly, som er udkommet på dansk under titlen Mit år som Dansker.
Hun taler af egen erfaring. For tre år siden levede hun og ægtemanden et hektisk London-liv, præget af stress og udbrændthed, med alt for mange ugentlige arbejdstimer og få muligheder for at geare ned. De takkede derfor ja, da hendes mand fik tilbudt job i Lego i Billund og muligheden for en mere rolig tilværelse bød sig. Danmark trak på det tidspunkt internationale overskrifter med Noma, Nordic Noir krimier og topplaceringer i lykkeundersøgelser.
Helen Russell besluttede at bruge sit nye fleksible arbejdsliv som freelancejournalist til at sætte den danske lykke under lup og komme bag om hemmeligheden på verdens mest tilfredse folk. I foråret udkom så resultatet, der giver et vittigt, velskrevet og velresearchet bud på ingredienserne i den danske lykke. Nemlig lige dele indendørshygge, stearinlys, stærke traditioner og en høj grad af tillid, som får danskere til med ro i sjælen at give den største del af lønnen til velfærdsstaten, fordi de ved, at de får fuld valuta for pengene. I form af gratis dagpasning og uddannelse, gode sundheds- og ældreforhold og en solid familie-arbejdslivsbalance, der gør det muligt at leve en meningsfuld tilværelse.
”Jeg ser på mange måder Danmark som et ideelt samfund på grund af de unikke velfærdsrammer. Og jeg oplever, at de rammer har skabt høje forventninger blandt danskerne selv til deres liv. Folk ved her, at de har mulighed for at leve en rigtig god tilværelse, og det betyder, at de reagerer hurtigt, hvis ikke de føler sig glade, for så må der jo være noget helt galt,” fortæller den britiske forfatter, som i starten opfattede det som et symptom på blødsødenhed, når danske medier gang på gang rapporterede om stigningen i stressygemeldinger. Hun blev dog hurtigt korrekset af de eksperter, hun interviewede til bogen, der i stedet kaldte det for omsorg.
”Danskere ved, at systemet tager hånd om dem, når de støder på livskriser. Det får dem ikke til at bryde mere sammen end andre, men til gengæld om hurtigere at søge hjælp, når det sker. Det kan derfor godt på overfladen se ud som om, de går mere ned med flaget end andre. Men igen handler nok om en større accept og åbenhed,” siger Russell.
Hun oplever også de høje danske forventninger som en styrke i forhold til danskernes arbejdsliv.
”Med det høje skatteniveau er der ikke samme muligheder for at blive styrtende rig i Danmark som i andre lande. Det kan man mene er godt eller skidt, men en klar fordel er, at det betyder, at folk her ikke vælger uddannelse og karriere efter, hvor de kan tjene fleste penge som i fx Storbritannien og USA. Men efter hvad der interesserer dem. Danskere brokker sig derfor langt mindre over deres jobs end fx briterne, fordi de har valgt karriere med hjertet og ikke med pengepungen. Det betyder igen, at de reagerer hurtigt, hvis de føler sig nedslidte og stressede, derfor viser statistikker, at der i Danmark er mange stress sygemeldte. Men til gengæld får folk jo hjælp og kommer tilbage på sporet, hvilket helt sikkert er mere produktivt for samfundet i det lange løb,” siger Helen Russell.
Christian Bjørnskov er professor i politisk økonomi på Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i Institut for Lykkeforskning, som er en selvstændig tænketank, der forsker i lykkebegrebet. Han bekræfter Helen Russell i, at danskerne hverken er mere stressede eller depressive end andre befolkningsgrupper, men til gengæld håndterer det på en anden måde.
”Hvor lykke og tilfredshed er lettere at sammenligne på tværs af lande, er det sværere med stress og depressioner, hvor kulturelle normer også spiller ind på tallene. Og én konkret forklaring på, at danskerne indtager flere antidepressiver end fx nordmænd, er, at danske læger er hurtigere til at stille diagnosen og udskrive medicin,” siger han og uddyber, at samme tendens gælder for stress.
”Hvad angår stresstatistikkerne, så viser forskning, at folk også for 20-30 år siden ofte var pressede på jobbet. Men dengang kaldte vi det bare at have rigtig travlt. Siden har italesættelsen af stress og udbrændthed ændret sig, og man reagerer mere og hurtigere på det i dag. Og derfor ser tallene ud til at være steget,” siger Christian Bjørnskov.
Han fortæller, at man inden for forskningen opererer med to forskellige begreber for lykke. Den kortsigtede lykke, som er den momentane glædesfølelse, man kan får med en god oplevelse, og så den langsigtede, som handler om, hvor tilfreds man generelt set er med sit liv. Det er den sidste, som undersøgelserne måler på, og her scorer Danmark højt.
”Kigger man på danskernes langsigtede lykke for samme periode, som antallet af stressramte og depressioner er steget markant, er den til gengæld forblevet uændret. Danskerne er altså ikke blevet mindre lykkelige, selvom flere går ned med stress og depressioner. Det er den måde, vi taler om det og håndterer det på, der har ændret sig,” siger han.
Christian Bjørnskov fortæller, at den største bidragsfaktor til lykke i et samfund er tillid. I gennemsnit siger kun hver fjerde europæer, at de stoler på andre mennesker på gaden, mens det i Danmark gælder tre ud af fire. Og det er en verdensrekord.
”Tillid har så stor indflydelse på glæden og lykken i et samfund, fordi det helt konkret gør livet lettere. Hvis man kan stole på sine omgivelser, bliver en masse bekymringer taget ud af hverdagen. Fx om barnevognen forbliver udenfor, mens man køber morgenbrød i bagerbutikken, eller om jakken bliver hængende på knagen, imens man er til træning,” siger Bjørnskov, men fortæller, at tilliden også stikker dybere endnu.
”Men derudover så skaber det at have og det at blive mødt af tillid fra andre dybest set en følelse af, at man ved, at man vil hinanden det godt. Og lever man i et samfund, hvor den følelse er udbredt, så smitter det af på den generelle glædesfølelse,” siger han.
Bjørnskov fortæller, at hvor man hidtil har troet, at de universelle velfærdsydelser også spillede ind på lykkeniveauet, så viser nyeste forskning, at det ikke er tilfældet.
”En af de seneste store opdagelser inden for forskningen er, hvor meget folks egne forventninger betyder for deres lykkefølelse. I Danmark passer velfærdsamfundet godt på os. Det har gjort os forvænte og fået os til at tro, at vi ikke kan leve uden de velfærdsydelser, vi har i dag. Men undersøgelser viser faktisk, at når man ruller velfærdsydelser tilbage, så vænner folk sig hurtigt til det og justerer forventningerne derefter,” siger Bjørnskov, som oplever det som positivt.
”Det betyder, at vores lykke er ret robust og også, at velfærdsstaten er mere bæredygtig, end vi går og tror. Det er tilliden, der er kernen i den danske lykke og ikke vores velfærdsydelser,” siger han.
Ledige stillinger