Vores stemmeføring har langt større betydning for vores personlige gennemslagskraft, end vi tror. Det har flere ledere erfaret.
Nogle mennesker er udstyret med en dragende og karismatisk stemme, der signalerer troværdighed og autoritet. Andre har en stemme, der nærmest modarbejder dem med skingerhed, kvækken, aggressivitet, mumlen eller som en hviskende undskyldning. Stemmen er altid med os, og derfor kan den spænde ben i professionelle situationer, hvor vi bruger den – oplægget for ledelsen, MUS-samtalen med chefen, telefonsamtalen med en kunde. Den gode nyhed er, at vores stemme er et fleksibelt organ, der kan trænes, og som kan arbejde for os. Vi er nemlig ikke født med en bestemt stemme. Den britiske politiker Margaret Thatcher havde, da hun gik ind i politik, en lys og let skinger stemme, som slørede hendes budskaber. Så helt tidligt i karrieren fik hun stemmetræning og opnåede et dybere og mere troværdigt toneleje.
Stemmetræning var tidligere en disciplin, som var forbeholdt sangere, skuespillere og radiospeakere, men nu er stadig mere udbredt blandt andre faggrupper. Merete Nørgaard er skuespiller og professionel stemmetræner og underviser ledere og andre fagprofessionelle. Hun forklarer, at ethvert menneskes stemme har 88 tangenter ligesom et klaver. Men faktisk bruger de fleste af os kun 3-4 af tangenterne, når vi taler. Det kan gøre os lidt monotone at høre på.
”Tænk på stemmeføringen hos skuespillere som Ghita Nørby og Sidse Babett Knudsen. De formår at skabe et stort nærvær, og det skyldes i høj grad, at de spiller på rigtig mange af stemmens tangenter, når de taler. Din stemme får mere autenticitet og autoritet, hvis du veksler i betoningen af ordene. Så kan dine kolleger eller medarbejdere også bedre mærke dig. Rigtig mange mennesker har for eksempel gavn af at tale mindre i halsen og mere nede i brystkassen og i maven,” siger Merete Nørgaard og forklarer, at maven er vigtig, fordi musklerne i mellemgulvet fungerer som en højtaler, der sætter slagkraft bag tonerne.
Når man taler med hele kroppen i stedet for kun med halsen, styrkes den personlige gennemslagskraft. Simpelthen fordi der kommer overensstemmelse mellem spektret af ord og følelser, man gerne vil udtrykke, og den lyd, der faktisk kommer ud af munden. Når alle kroppens toner beherskes, ejes ”retten til at være på”, og man opnår samtidig en parathed og et nærvær i kroppen, som kan sammenlignes med paratheden, når man griber en bold. Og det kan publikum mærke. Man bliver simpelthen mere attraktiv at lytte til.
På en ledelseskonference med inkluderet stemmetræning var der en 2 meter høj, flot mand med en stor titel, som gik på scenen og præsenterede sig. Til manges overraskelse havde han en svag ministemme, der lå langt fra at matche hans krop og mange stjerner på skuldrene. Han gennemgik senere et individuelt stemmetræningsforløb, hvor han arbejdede med, at han ofte følte sig misforstået af sine medarbejdere og med tiden havde udviklet en stadig svagere stemmeføring. Med træning fik han varme og fylde i sin stemme og oplevede, at han ikke længere blev opfattet som sur og direktiv af sine ansatte.
Mennesker med en stærk gennemslagskraft er i reglen meget opmærksomme på, situationsbestemt, at anvende stemmens fulde register og variere tonefald, klang, talehastighed og stemmestyrke efter forholdene.
”Hvis du har tendens til at tale monotont, kan du øve dig i at variere tonelejet, når du taler foran et publikum. Til at begynde med kan det måske føles fjollet og virke overdrevet, men i længden bliver du mere levende at høre på. Et andet godt kneb er at tale langsommere, end man ellers ville gøre i store forsamlinger. De fleste mennesker har en tendens til at tale for hurtigt, for eksempel på grund af nervøsitet. Det er også et fantastisk greb at holde p-a-u-s-e-r. I den rigtige dosering kan pauser virker opmærksomhedsskabende,” siger Merete Nørgaard og understreger, at stemmetræning i virkeligheden også handler om, hvad man gør, inden man skal på.
”Varm stemmen op i bilen, inden du går på. Løsn kæben. Præcis som operasangere og skuespillere gør det før en optræden.”
Ja, stemmen er, sammen med kroppen, personlighedens største sladderhank, og den er med dig overalt. Derfor kan du ligeså godt gøre den til din force. Digteren Villy Sørensen talte om noget, han kaldte klangen af et menneske. Kommer din særlige klang til orde?
Både mænd og kvinder har fire kategorier af stemmer, der kan trænes op. To maskuline (en høj og en dyb) og to feminine (en høj og en dyb). De fire stemmekvaliteter åbner op for fire forskellige steder i kroppen og hjælper stemmen til at blive fri og nuanceret:
De fire stemmekvaliteter er vigtige at kunne jonglere med i forskellige situationer. For eksempel i en svær samtale med en medarbejder, hvor du har brug for en blødere stemme, der afspejler ægte empati, eller en bestemt, men kærlig stemme med kant. Ofte er de mørke stemmekvaliteter gavnlige for kvinder at tage fat i, for eksempel under lønforhandlinger.
Kilde: Living Voice Leadership
Du bruger kun 2-3 toner. Det gør dig kedelig at høre på og signalerer ringe selvindsigt. Variér tonerne, når du taler. Overdriv gerne.
Du taler i en lang smøre. Brug pauser. Det skærper opmærksomheden i rummet.
Du taler for hurtigt. Tal langsommere, end du normalt ville gøre.
Du bevæger ikke din overlæbe. I overlæben sidder mange af vores følelser, så mange trækker den ned som selvbeskyttelse. Sig ”UUUUUUU” i enrum, inden du går på.
Din stemme signalerer ”skrid”, og det frastøder dit publikum (tænk på en skinger politiker under en valgkamp). Fokusér på at gøre din stemme imødekommende.
Dit toneleje ligger for højt. Flyt stemmen ned i mellemgulvet ved at spænde op i maven og tal dybere.
Du taler for lavt. Tal højere end normalt. Find modet til at fylde rummet med din stemmes vibration.
Du reagerer ikke kropsligt på rummet og dit publikum fra start. Tilpas dit kropssprog efter situationen, så publikum mærker, at du mærker dem.
Kilde: Living Voice Leadership
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER