Måske synes du, at din løn har stået i stampe længe, og at du fortjener et løft. Vi har samlet nogle af de spørgsmål, som Djøf ofte får om løn, og bedt en af Djøfs eksperter, René Rasmussen, give en hjælpende hånd.
Via djoef.dk/loen kan du finde lønstatistik og bruge Djøfs lønværktøj til at få overblik over lønniveauet i din branche eller for andre, der har samme faglige baggrund som dig.
1. Hvordan forbereder jeg mig til lønsamtalen?
”Det bedste, du kan gøre, er at finde ud af, hvad du gerne vil bede om i lønstigning, og sende tallet til chefen inden samtalen. Begrund det med de resultater, du har nået, med dine kvalifikationer og med din markedsværdi. Hvis du først kommer med dine tal under samtalen, kan du overrumple chefen. Han har ingen chance for at efterprøve tallene, og han kan tilmed sidde med et låst mandat. Så det bliver hurtigt en negativ situation, hvor han ikke kan rykke sig. Men har han fået informationerne i forvejen, kan han undersøge dem, og han kan også gå til sin chef for at få klarhed over sit mandat. På den måde kan du sikre dig, at der er noget at forhandle om.”
2. Hvordan finder jeg ud af, hvilken lønstigning jeg skal bede om?
”Et rigtig godt redskab er at bruge Djøfs lønstatistikker og lønberegninger. Derudover skal du se på, om du har nogle kvalifikationer, der gør, at du kan lægge dig i den øvre ende af, hvad sådan nogle som dig normalt får. Selvfølgelig er der også noget forhandlingstaktik i det. Du skal ikke spille ud med det, du gerne vil opnå, for så kan du ikke rykke dig, og det er et rigtig dårligt udgangspunkt for en forhandling.”
3. Hvad er min markedsværdi?
”Det er en svær størrelse, fordi vi ikke har en mindsteløn i Danmark. Der er en masse forskellige faktorer: Hvilken branche er du i, hvilken efterspørgsel er der i branchen, og hvordan ser arbejdsmarkedet ud for sådan nogle som dig? Her kan Djøf hjælpe med at hive nogle sammenlignelige tal ud af lønstatistikken, der kan vise værdien af sådan én som dig. Vi spørger medlemmerne om deres løn hvert efterår, og det er et meget vigtigt værktøj for os.
Det mest brugte argument hos arbejdsgiverne er, at dine tal ikke er valide. Men alle Djøfs tal er efterprøvede, og vi sammenkører dem også med Danmarks Statistik.”
4. Hvilke argumenter skal jeg bruge over for chefen?
”Det handler meget om dine resultater. Men det har ikke nær samme effekt at fortælle, hvad du har nået, hvis ikke du også kan vise, hvor resultaterne peger hen. Det kan fx være, at du har høstet nogle erfaringer, som gør, at du nu kan hente tre nye kunder hjem, så virksomheden kan øge sin omsætning med 20 procent. Det er din fortjeneste, at firmaet får den mulighed, og derfor er du mere værd, end du var tidligere. I den forbindelse skal du huske, at lønforhandling foregår året rundt. Du skal gøre opmærksom på dine resultater løbende, så arbejdsgiver kan huske dig, når I sidder til samtalen.”
5. Er det en god idé at sammenligne mig selv med kollegerne?
”Som udgangspunkt er det ikke en god idé. Hvis der er fuld åbenhed om lønnen på arbejdspladsen, kan du jo nemt finde ud af, hvad gennemsnitslønnen er, og bruge det som et af dine argumenter. Men hvis du siger »Jesper får 40.000, og det gør jeg ikke,« kommer samtalen let til at handle om Jesper. Arbejdsgiveren kan nemt sige, at Jesper gør nogle ting, som du ikke gør, og her er det svært for dig at argumentere. Så du stiller dig selv langt bedre ved at stå på din egen banehalvdel.”
6. Hvad gør jeg, hvis chefen afviser udspillet?
”Bliver der sagt nej gentagne gange, kan du jo blive nødt til at acceptere det, men det første nej skal du ikke acceptere. Mange medarbejdere gentager bare alle de argumenter, de har sendt til chefen, og det fører sjældent nogen vegne. I stedet skal du spørge ind til chefens nej. Sig, at du anerkender, at han siger nej til dit udspil, men at din lønforventning stadig ligger på et andet niveau – så hvordan kommer I derhen? På den måde kan chefen udpege, hvad du skal gøre for at stige i løn. Det kan også være, at han siger, at der ikke er økonomi til det lige nu, fordi der fx mangler nogle ordrer – og det åbner så nye muligheder. Måske kan I aftale, at du stiger i løn, når ordrerne er på plads?”
7. Hvis jeg ender med ikke at få noget som helst, hvordan kommer jeg så videre?
”Lønforhandling handler også om at få lagt vejen frem mod den næste forhandling, så det er en god idé at få aftalt en slagplan. Du er nødt til at vide, om du får dit nej pga. tidspunktet, eller om du er nødt til at ændre noget for at kunne stige i løn. Det er vigtigt at få den slags ting på plads, for ellers risikerer du at sidde i samme situation ved næste lønforhandling. Uanset hvad grunden er, så husk at få det skrevet ned. Ellers bliver det let uklart, hvilke kriterier I egentlig opstillede for, at du kunne få mere i løn. Det behøver ikke være mere formelt, end at du afslutter samtalen med at takke for dialogen og sige, at du lige sender en mail med en opsamling, så I er enige om, hvad I aftalte.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER