Snørklet sprog får retssikkerheden til at bløde

Det er ikke godt for retssikkerheden. For hvis man som myndighed ikke kan skrive begrundelsen for en ­afgørelse klart og letforståeligt, handler det måske ikke kun om sprogsans og lixtal, men også om, at man ikke selv helt har forstået de komplicerede regler på det sociale område.

”Begrundelsen for en afgørelse er retssikkerhedens juvel­værksted,” siger jurist Ane Stenbak, som brænder for, at ­socialforvaltningerne kommer til at ­gøre det bedre end nu.

”Det sociale område er kendetegnet ved kompliceret jura, som selv de højere kontrolinstanser har svært ved at forstå. Så hvis måden at skrive afgørelser på også er snørklet, så går det let galt. Resultatet kan blive forkerte afgørelser, så borgerne ikke får det, de har ret til. Og så bløder retssikkerheden.”

Sagsbehandlerne bad selv om hjælp

Ane Stenbak har i et år været hyret ind som projektansat juridisk konsulent i den nordsjællandske kommune Egedal med dén opgave at hjælpe sagsbehandlerne i kommunens Center for Borgerservice med at skrive bedre afgørelser til borgerne.

Sagsbehandlerne i centeret – som dækker ældre- og handicap­området – er typisk ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker, og de er ikke uddannede i at skrive afgørelser, forklarer afdelingsleder i Egedal Kommune, socialråd­giver Rikke Terslev Bengstson.

Det var på sagsbehandlernes eget initiativ, at projektet kom i stand, fortæller hun.

Sagsbehandlerne oplevede, at dén ­såkaldte afgørelses­skabelon, som kommunen selv havde udviklet, og som de skulle bruge til at skrive afgørelserne i, var vanskelig og ­ulogisk for dem at ­arbejde med. Borgerne skulle bl.a. først ­læse alle retsreglerne, før de ­nåede til begrundelsen for et afslag eller en ­bevilling.

Ane Stenbak kørte sammen med en ekstern kommunikationsrådgiver et ­undervisningsprojekt for 50 af de cirka 300 sagsbehandlere, som skriver afgørelser i Egedal Kommune.

De tog udgangspunkt i Ankestyrelsens vejledning i at skrive afgørelser – en vejledning, som efter Ane Stenbaks mening bliver brugt alt for lidt i kommunerne i dag. Og så gennemtrawlede de ellers sammen med sags­behandlerne et hav af sagsbehandlernes egne afgørelser juridisk og sprogligt.

”Sammen fandt vi så frem til gode løsninger på svære ­formuleringer og kringlet jurasprog,” forklarer Ane ­Stenbak.

”Ane fik også skabt en bedre forståelse for selve begrundelsesbegrebet, hvilket har haft stor betydning i både den skriftlige og mundtlige kommunikation,” siger Rikke Terslev Bengstson.

Forvirrede og vrede borgere

Johan Busse er jurist og borgerrådgiver i Danmarks største kommune, Københavns Kommune.

Han må helt generelt konstatere, at ­borgerne ofte sidder tilbage med stor forvirring og nogle gange vrede, når de læser kommunale afgørelser.

”Samtidig dækker en dårligt formuleret afgørelse ofte over en utilstrækkelig sagsbehandling og skaber forvirring for borg­eren og gør det sværere at gennemskue, om afgørelsen er korrekt eller ­måske skal ­påklages,” siger han.

Ondets rod er bl.a., at man på studierne og gennem socialisering på arbejdspladsen lærer at skrive afgørelser, som giver mening for myndigheden selv, men ikke for borgeren, mener han.

”Det gælder om at aflære, og det kan man godt, hvis der er opbakning til det hos både ledelsen og medarbejderne. Derfor kan et projekt i Egedal være en rigtig god måde at forandre både kommunikation, kultur og kvalitet i afgørelserne. Tingene hænger sammen.”

Afdelingschef for Børn og Familie i SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Anne-Dorthe Hestbæk, kalder projektet rigtig godt tænkt.

”Mange flere kommuner burde gå denne vej. For det hjælper for det første sagsbehandlerne i at føle sig bedre til mode, mere rustede og med stærkere rygrad, når de træffer afgørelser. De er ofte bange for at lave fejl og blive hængt ud i pressen. For det andet – og endnu vigtigere – hjælper det borgerne til forstå den afgørelse, de har fået.”

Systemet holder sammen

Alle kommuners meget udgiftstunge poster ligger på det sociale område, og Christiansborg kræver besparelser. Ikke mindst bruges der knofedt i de kommunale forvaltninger på at holde igen på udgifterne på de ’dyre’ sager på børneområdet og handicapområdet.

En af de hårde kritikere af retssikker­heden for svage familier og borgere er tidligere socialordfører for Venstre, sociologen Eyvind Vesselbo.

Han roser projektet i Egedal Kommune.

”Det er det helt rigtige, at man tager udgangspunkt i sine egne afgørelser og ­spørger, om de kunne ­være ­lavet bedre. Det er flot og godt juridisk arbejde.”

Men han mener, at problemet stikker dybere end dårlige begrundelser og dårligt sprog.

”Det handler i høj grad også om de skøn, der udøves af kommunerne i de sociale sager. Man lægger skønnene, så de tager mere hensyn til kommunen end til borgeren. Og når én instans – typisk kommunen – først har anlagt et skøn, så følger ankeinstanserne efter, medmindre der er begået en procedurefejl. Systemet lukker sig om sig selv og holder sammen. Og på Christiansborg fralægger man sig ansvaret.”

Ane Stenbak er enig i, at det sociale område er sårbart i sparetider, og der er ikke samme prestige i det hos byråds­politikerne som i børnehaver og fodboldbaner.

”Men netop fordi man må ­foretage ­prioriteringer, er det så meget desto ­mere vigtigt, at sagsbehandlerne er ­knivskarpe på reglerne. Jo mere de arbejder med ­begrundelserne, jo klarere bliver ­lov
givningens betingelser for skønnet. Så den metode, vi arbejdede med i Egedal, ­kvalificerer også skønnet.”

Bedre arbejdsmiljø

Lige før sommerferien blev effekten af det første hold sagsbehandlere, som har været igennem projektet med Ane ­Stenbak, målt.

Evalueringen viste, at der nu bliver truffet mere korrekte afgørelser, at afgørelserne i højere grad lever op til begrundelseskravet, at de var nemmere for borgerne at forstå, og at sagsbehandlerne oplevede, at deres arbejdsmiljø var blevet bedre.

”Det får jeg som jurist gåsehud af ­glæde over,” siger Ane Stenbak, der nu er ansat i Københavns Kommune samtidig med, at hun har et lille juridisk rådgivningsfirma, Stenbak Secure, ved siden af.

I Egedal Kommune bliver der lavet en ny måling til december.