En forstyrrelse koster dig 25 minutter

Denne advarsel lyder fra den svenske hjerneforsker Katarina Gospic.

Hun er læge og ph.d. i kognitiv neuroscience fra Karolinska Instituttet og stifter af Brainbow Labs, der formidler viden om ny forskning om vores hjerne til samfundet.

Hun er nået frem til de 25 minutter ved hjælp af et såkaldt metastudie, hvor hun har gennemgået og opsummeret eksisterende solide analyser på området fra Europa og USA.

Som at gå kold midt i din yndlingsport

Når vi er i flow, er vi ikke bare koncentrerede. Så er hele vores mentale og kropslige opmærksomhed opslugt af den opgave, vi er i gang med, og vi lærer og husker optimalt. Når vi bliver forstyrret, tager det tid, før vi kan opnå samme tilstand igen.

Det er, som når du tager en gryde kogende vand af komfuret, så går den øjeblikket af kog.

Eller som i sport, forklarer Katarina Gospic.

”Hvis du bliver kaldt ud af banen til et mobilopkald midt i din yndlingssport, hvor det hele ellers kørte for dig, så går din krop kold, og du kommer måske ikke rigtig ind i spillet igen dén eftermiddag.”

Tag dine forholdsregler

Hvor lang tid, det tager at komme tilbage i flow igen, afhænger af forstyrrelsens karakter. Men en alvorlig forstyrrelse som fx en sms fra din chef om en ny opgave i morgen afbryder dit flow maksimalt.

Hvis du kan, skal du virkelig vælge, om du vil lade dig afbryde og betale prisen for det, siger Katarina Gospic.

Eller om du skal bruge et kort øjeblik på at sige: ’Det er desværre ikke så godt for mig lige nu'.

Eller sætte din mobil på lydløs og en gul seddel på døren eller skrivebordslampen med 'Ikke lige nu, kom tilbage om en time'.

Støj i storrum forringer din præstation markant

En tilsvarende gennemgang af forskningsstudier i storrum viser ifølge Katarina Gospic, at støj i åbne kontormiljøer får din præstation til dykke med helt op mod 66 procent.

Det skyldes, at vi er nødt til at bruge en vis procentdel af vores hjernekapacitet til at holde de forskellige støjkilder væk fra vores bevidsthed.

”Hvis du fx skal bruge 25 procent af din hjernekapacitet til at holde en samtale mellem din chef og en kollega lige bag ved dig væk og andre 15 procent på at lukke ned for lyden af telefonsamtaler lidt længere væk i rummet, og der er måske to støjkilder mere som fodtrin, en kaffemaskine eller trafiklyde fra vinduet, så kommer du hurtigt op på, at der kun er 40 procent af din hjernekapacitet tilbage til opgaven,” siger hun.

”Så hvis din opgave kræver mere end dét af din hjerne, så performer du mindre, end du ville kunne, hvis der var ro omkring dig.”

Videnarbejde kræver ro

De mange studier af storrum, som Katarina Gospic har gennemgået, beskæftiger sig med forskellige typer støj kombineret med forskellige typer opgaver.

”Så de forskellige studier giver ikke ens resultater. Men dét, der er ens, er, at så snart vi beskæftiger os med noget med læsning, skrivning og regning, så har hjernen brug for ro til at koncentrere sig, og så virker støj negativt ind,” fastslår hun.

”Det er helt afgørende for arbejdspladser at blive bevidste om, at de har en udfordring her og gøre noget ved det.”