En dårlig chef gør dig stresset

19-08-2015
7 min.
Djøfere reagerer typisk på samme måde over for en belastende chef: De arbejder endnu hårdere end før. Foto: Colourbox

Din risiko for stress firedobles med en dårlig chef. Hør hvordan du styrker dig selv til at overleve chefen uden at få stress.

Dårlig chef = højt stressniveau

Djøfere om stress og ledelse

  • 6 procent af dem, der mener, at de har en god leder, beskriver sig som stressede i hverdagen
  • 27 procent af dem, der i lav eller meget lav grad mener, de har en god leder, er stressede

 

Djøfernes svar viser også:

At der er en sammenhæng mellem at have en god leder og højere jobtilfredshed plus mere positiv vurdering af det psykiske arbejdsmiljø.

 

Fra:

Spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af beskæftigede djøfere

Svar fra 1.454 djøfere (svarprocent 17,8)

Undersøgelsen er gennemført som et led i Akademikerne/ACs store arbejdsmiljøundersøgelse, som blev offentliggjort i foråret

Hvis du ikke oplever, at du har en god leder, så har du fire gange så stor risiko for at føle dig stresset som dem, der oplever at have en god leder.

Det viser en undersøgelse med svar fra 1.454 beskæftigede djøfere (se faktaboksen til højre).

Stress og oplevelsen af at have en dårlig chef er en kombination, som Djøfs Karriereudvikling ofte møder hos de medlemmer, som søger professionel hjælp i en presset arbejdssituation.

”Det kan godt være, de kommer med noget helt andet. Men når vi så dykker ned i, hvorfor de er stressede, dukker relationen til chefen ofte op,” siger Lone Rank, der er rådgiver i Djøfs Karriereudvikling.

Djøfere sender sig selv på overarbejde

Hvad der er en dårlig chef, er et vidt begreb, understreger Lone Rank.

Skalaen går fra chefen med psykopatiske træk, som decideret kan gøre dig syg, til chefen, som du ikke ved, hvor du har, som ikke giver rum til fleksibilitet, som giver uklare meldinger, som ikke forventningsafstemmer, som aldrig anerkender eller aldrig er tilgængelig.

”For de fleste djøfere vil det nok være sværere at trives med en chef, som fylder for meget, og som måske går ind over ens faglige og personlige grænser, end med en ’usynlig’ chef,” siger Lone Rank.

Men uanset hvad reagerer djøferne typisk på samme måde på en belastende chef.

”De arbejder endnu hårdere end før,” siger hun.

Få lavet en forventningsafstemning

”Djøfere henter glæde ved at levere et godt stykke arbejde og vil levere for næsten enhver pris. De er så superansvarlige. Hvis de føler, de har en god chef, kan de holde til meget. Men hvis relationen til chefen generer dem, bliver det for alvor hårdt at levere så meget.”

Så begynder de at bruge ressourcer på coping-strategier. Altså måder at håndtere den dårlige relation på.

”En typisk coping-strategi er at tage arbejdet med hjem både fysisk og psykisk,” siger Lone Rank.

Men når arbejdet tager endnu mere tid fra dét, du ellers gerne ville, fx med dine børn, så gnaver det for alvor på din værdikonto.

Du har nu to store opgaver for at hjælpe dig selv, lyder det fra Lone Rank:

At få lavet en forventningsafstemning med din chef om dine opgaver.

Og at få ’lukket ned’ for jobbet mentalt, når du har fri.

I faktaboks 1 under artiklen uddyber Lone Rank, hvad og hvordan du skal gøre det.

Dårlig ledelse er ofte lig med fravær af ledelse

Erhvervspsykolog Eva Hertz underviser i mental robusthed og kender djøferne fra kurser, som Djøf Efteruddannelse udbyder med hende. Se mere om, hvordan du styrker din mentale robusthed i faktaboks 2 efter artiklen.

Eva Hertz er helt enig i de to strategier, som Lone Rank fremhæver.

”Det bedste almene råd i forhold til chefen er, at du bruger din analytiske tilgang og dine evner til selvledelse til at være opsøgende i forhold til dine arbejdsopgaver og bede om ledelse, feedback og prioritering.”

For rigtig megen dårlig ledelse er i realiteten fravær af ledelse – og for meget selvledelse, siger hun.

”Djøfere er en indre-styret arbejdskraft. I gør jeres arbejde så godt som muligt, fordi I selv er jeres egen hårdeste dommer. Hvis der mangler god ledelse, som kan fortælle jer, hvornår noget er nok og godt nok, risikerer I at køre jer selv ud over kanten. Fordi I strækker jer så langt. Vi har brug for god ledelse til at frisætte os.”

Micromanagement – for meget ledelse – er også stressende. Men det er ikke det, som djøferne typisk oplever. De oplever det modsatte, påpeger hun.

Tag dig selv alvorligt

Når det gælder om at lukke ned for arbejdet, når du går hjem, opfordrer Eva Hertz til, at du tænker i forebyggelse og i, at du skal passe på dig selv.



”Det er afgørende at passe på sig selv i et arbejdsliv, hvor du alligevel aldrig når til bunds i opgaverne, uanset hvor meget du arbejder. Din søvn, motion, kost og din fritid til regenerering skal du værne om. Det er et led i at opbygge og vedligeholde din mentale robusthed.”

For en akademiker er det stadig utroligt skamfuldt at blive ramt af stress, understreger hun.

”Men stress er ikke et individuelt problem. Det er et globalt, voksende problem, der næsten altid er arbejdsrelateret, og det har noget at gøre med den måde, vi organiserer os. Det er dén analyse, som WHO lægger frem.”

Derfor skal du bruge dit netværk og din fagforening til at få talt om de her ting, fastslår hun.

”Vi sidder inde på vores kontorer og arbejder på højtryk. At snakke med hinanden bliver vurderet som spild af tid. Men det er faktisk det modsatte. Det er det, som hjælper os, og som faktisk gør, at vi kommer til at performe bedre eller kan overleve med en dårlig chef.”



 

FAKTABOKS 1

Lone Ranks gode råd mod stress til dig, der oplever, du har en dårlig leder

1. Få en forventningsafstemning med din chef

  • En forventningsafstemning med din chef om dine opgaver er afgørende for, at du ikke overarbejder dig selv.
  • Selvom det kræver overvindelse, og du har ikke lyst, så bed om en samtale med din chef, hvor I taler forventninger til din opgaveløsning. Få din chef til at melde klart ud. Følg gerne op på samtalen.
  • Netop fordi relationen mellem jer måske er dårlig, skal du bruge dine gode djøf-redskaber med struktur og ordentlighed, så det er fagligheden og ikke følelserne, der fylder. Noget så enkelt, som at du skriver en lille dagsorden til jer begge, gør, at du tager kontrol over situationen.

2. Bliv bevidst om, hvad du kan påvirke, og hvad du ikke kan påvirke

  • Dét, du kan påvirke, kan du lave en plan for.
  • Dét, du ikke kan påvirke, skal du prøve at lade ligge.
  • Det kan for mange virke meget frisættende og dermed give energi og handlekraft.

3. Gå bevidst efter positive oplevelser

  • Find de positive oplevelser på jobbet og gå bevidst efter at få dem.
  • Sæt positive oplevelser i din fritid ind i din kalender. Fx at hente dit barn tidligere, end du plejer. Eller et cafébesøg med en ven/veninde på vej hjem fra arbejde. Planlæg det. En drøm uden en plan er bare – en drøm.
  • Positive oplevelser eller dét at gøre noget andet, end du plejer, hjælper dig til at lukke mentalt ned for arbejdet. Det styrker også din værdikonto.

4. Brug Djøf som professionel sparringspartner

  • Få handlekraft og nyt perspektiv ved at få sparring fra en helt udenforstående. Så brug rådgiverne i Djøfs Karriereudvikling.
  • Tal eventuelt med kollegaer om din situation. Men læg ikke dine problemer over på andre. Bekræft ikke dig selv i en offerrolle. Det er fastholdende frem for handlingsskabende.
  • Tal med din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du har én. Læs relevante APV´ere (arbejdspladsvurderinger) og medarbejdertilfredshedsundersøgelser.

5. Skriv op, hvor meget du arbejder – også derhjemme

  • Husk også det helt basale spørgsmål: Yder du mere, end du skal? Hvor meget er du egentlig forpligtet til at arbejde? Hvad står der i din kontrakt eller overenskomst?
  • Skriv op, hvor meget du arbejder. Også derhjemme. Har du reelt lavet dig selv en meget lav timeløn?
  • Tæl også de timer med, hvor du bruger psykisk energi på arbejdet i din fritid. Det kan hjælpe dig med bevidst at prøve at lukke ned, når du holder fri.


 

FAKTABOKS 2

Eva Hertz' gode råd om mental robusthed

Mental robusthed er en psykologisk færdighed, som hjælper os i forhold til at håndtere stress, modgang og problemer og passe på os selv.

Man kan til en vis grad optræne sin mentale robusthed ved hjælp af evidensbaserede metoder fra hjerneforskningen.

Du styrker din mentale robusthed, hvis du:

  • Aktivt fastholder positive følelser. Det gør, at du ser flere muligheder.
  • Bruger positiv kommunikation. Det styrker din relation til andre.
  • Har indsigt i dine egne styrker. Bruger du egne styrker i dit job, giver det arbejdsglæde og forebygger stress.
  • Forholder dig refleksivt til dine egne analyser af omverdenen. Prøv at genkende tankefælder, dvs. negative tankemønstre, der fører til negative konklusioner, som ikke har hold i virkeligheden.
  • Praktiserer selvregulering. Det betyder i denne sammenhæng, at du passer på dig selv både på jobbet og i fritiden. At være en ressource på jobbet starter med at passe på dig selv.
  • Mental robusthed er som en airbag. Den er rigtig god at have, men det skal ikke først installeres, når vi rammer autoværnet. Den skal installeres og være i brug forebyggende.

Eva Hertz er erhvervspsykolog. Hun underviser i mental robusthed bl.a. i Djøf Efteruddannelse, som udbyder tre årlige tre-dages-kurser med hende.

 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.