Økonomer - tal nu, så alle kan forstå jer

Aftensolen skinnede stadig, Jens ­Unmack fra Love Shop sang, og jeg faldt en smule i søvn op af et hegn. Tryg, glad og lidt beruset … Jeg var til Folkemøde. Mine venner og jeg havde haft en sjov og lærerig dag, hvor vi både havde hørt landets (daværende) statsminister på så slap ­line, at hun blev et helt almindeligt menneske, næsten havde grædt over historier om flygtninge i Amnesty Internationals telt, og grinet, mens Hella Joof udførte en særpræget og hjemmelavet form for healing i et andet telt.

Jeg faldt også næsten i søvn dagen efter - nu uden musik og øl og sol. Af den simple grund, at fire økonomer stod i et telt og talte om noget, som ingen af os forstod … Publikum spiste morgenmad og så ud som om, de egentlig helst ville være i fred. Jeg fik lidt ondt af økonomerne, for de havde – som talerne dagen før – også noget på hjerte. Og de kunne jo ikke gøre for, at vi ­ikke forstod et klap af, hvad de talte om. ­Eller kunne de?

”En besked er ikke afsendt, før den er modtaget og forstået,” var der engang én, der sagde til mig. Og som journalist er jeg meget bevidst om, at det ikke er sjovt at skrive noget, som selv ikke den største båt-nakke mindst forstår den generelle mening af. Men detaljer om frem­tidens samfundsøkonomi? Den er svær … Mest fordi det ville kræve koldstart af de mest bagvedliggende hjerneceller (og evt. en hjernetransplantation) at sætte sig ind i emnet. Omvendt var de her økonomer jo inde i emnet – de var det bare så meget, at de glemte, at vi måske ikke alle havde forudsætningerne for at forstå, hvad de talte om.

Det fine ved Folkemødet er, at der er så ­mange forskellige arrangementer, og tilsammen viser de, at vi som nation er videbegærlige og diskussionslystne og har humor. Og jeg er ikke ude efter, at der udelukkende tales pattebarnssprog eller hver gang startes fra punkt nul, så ­alle kan være med. Jeg tænkte bare, som jeg sad der og halvsnorkede ned i en pølseplatte, om ikke vi kan blive bedre til at bruge hinanden, fagene imellem? En crossover mellem Hella Joofs skøre terapi-lektion, Helle Thornings måde at vise sit menneskelige ansigt på, og så de ­fire økonomers tilsyneladende ret vigtige pointer? Eller i det mindste en dum journalist til at stille de dumme spørgsmål…

Det ville nok også være rart for de fire optrædende økonomer – og alle de andre faggrupper, som forhåbentlig ikke bare er på Folkemødet for at tale med andre, der ligner dem selv. For det må være lidt mere interessant at lave et oplæg, som andre faktisk forstår og dermed kan interessere sig for. Ikke kun dem, som har samme uddannelse og baggrund som en selv. Og desuden: Diskussionslyst og demokrati fungerer jo faktisk bedst, hvis vi alle sammen kan være med … Ikke på pattebarnssprog, men på forståeligt dansk.