Det fine ved Folkemødet er, at der er så mange forskellige arrangementer, og tilsammen viser de, at vi som nation er videbegærlige og diskussionslystne og har humor. Og jeg er ikke ude efter, at der udelukkende tales pattebarnssprog eller hver gang startes fra punkt nul, så alle kan være med. Jeg tænkte bare, som jeg sad der og halvsnorkede ned i en pølseplatte, om ikke vi kan blive bedre til at bruge hinanden, fagene imellem? En crossover mellem Hella Joofs skøre terapi-lektion, Helle Thornings måde at vise sit menneskelige ansigt på, og så de fire økonomers tilsyneladende ret vigtige pointer? Eller i det mindste en dum journalist til at stille de dumme spørgsmål…