Der tales om, at mænd har det svært for tiden, fordi deres mandighed ikke kan udfoldes til fulde, og jeg har virkelig ondt af dem, fordi de skal leve i en tid, hvor kvindelige værdier fylder så meget, at de næsten må have det, som kvinder har haft det i omkring 4.000 år... Men som kvinde kan det også være en smule angstprovokerende at føle, at ens identitet er til tælling. Nu følte man lige, at man kunne det hele, det har vi jo lært af vores mødre, at vi kan, og så viser det sig … at det kan vi ikke. Og det er så irriterende, når man gerne vil have hjælp, men har svært ved at bede om den, fordi det føles som om, man tilsyneladende afslører sig som en lille dum pige.