Kritik af Produktivitetskommissionen

Det er nu et år siden, Produktivitetskommissionen fremlagde sine længe ventede anbefalinger, der skal hjælpe den danske produktivitet op i gear. ­Støvet har lagt sig, og forskere har haft mulighed for at gennemgå kommissionens arbejde kritisk. I en række ­artikler i tidsskriftet Samfundsøkonomen gransker forskere særligt de ­anbefalinger, der omhandler produktivitet på det offentlige 
område. Flere af dem savner videnskabeligt belæg, lyder det.

Djøfbladet sætter i dette nummer fokus på to af anbefalingerne, og lader kommissionsformanden svare på kritikken.

Først ser vi nærmere på anbefalingen om, at satse på ­afbureaukratisering og regelforenkling. Ifølge Produktivitets­kommissionen er antallet af nye love og bekendtgørelser nærmest eksploderet de seneste årtier, og der er derfor noget at hente ved at luge ud i love og regler. Hele ­præmissen ­falder dog til jorden, da kommissionen, ifølge forskerne Mads Leth Felsager Jakobsen og Peter Bjerre Mortensen, har overvurderet antallet af nye love og regler med faktor 10-30. Hertil kommer, at det generelt er vanskeligt, at finde videnskabeligt belæg for, at færre love og regler skulle medføre ­højere produktivitet.

En anden af kommissionens anbefalinger handler om øget brug af resultatstyring i den offentlige sektor. Der er dog hverken teoretisk eller empirisk belæg for, at det ­skulle ­gavne produktiviteten, mener forskningschef Anders Hede. ­Faktisk giver det slet ikke mening, at styre efter resultater i den ­offentlige sektor, da det er særdeles vanskeligt at lave ­meningsfulde resultatmål i den offentlige serviceproduktion. I praksis handler man i blinde, hvis man styrer efter resul­tater, hævder han.