Der er grøde i Dublin, i Stockholm er akademikerledigheden i bund. Norge mangler økonomer, og i Grønland er der konstant ledige stillinger. Få fif om job i udlandet.
Djøf har en aftale om, at du kvit og frit kan benytte dig af en lang række medlemstilbud i de nordiske søsterorganisationer i Sverige, Norge og Finland.
Djøfs Jobunivers har pt mere end 20.755 internationale stillinger slået op
Via LinkedIn-grupper på djoef.dk/verdenskortet kan du komme i kontakt med andre djøfere næsten 60 forskellige steder i verden.
Djøf har netværk i Paris, London, New York og Bruxelles.
43 procent finder vej til jobbet i udlandet via en opslået stilling.
27 procent af dem, der fik job via uopslåede stillinger i udlandet, tog selv kontakt til arbejdsgiveren.
Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer.
68 procent af djøferne med job i udlandet har været på studie- eller praktikophold i udlandet.
Hver tredje har fundet job i udlandet via jobdatabaser.
I jobbank.dk/udland ligger der i skrivende stund 2.380 jobopslag fra danske virksomheder i udlandet.
Over halvdelen af djøferne i udlandet er ansat af en udenlandsk arbejdsgiver, og godt hver tredje er ansat af en dansk virksomhed eller organisation.
Kilde: djoef.dk og Djøf-undersøgelsen ’Profil af djøfere i udlandet’.
Det allervigtigste råd til dig, der gerne vil have en international karriere, er: Du må ikke se udlandet som ét land.
Sådan lyder det fra chefkonsulent i Djøf, Thomas Kantsø, der rådgiver medlemmer, som gerne vil have et job uden for Danmark.
Mere end 1.500 Djøf-medlemmer arbejder allerede i udlandet, og der er mange veje at gå, hvis du også gerne vil have en international karriere. Men forsøg at blive ret præcis på, hvilken vej du vil gå, lyder rådet fra Thomas Kantsø.
”Først må du finde ud af, hvilket land, siden hvilket område, og så i hvilke specifikke virksomheder eller organisationer du gerne vil arbejde i. Det er min erfaring, at det gør din søgning meget mere kvalificeret,” siger Thomas Kantsø.
Thomas Kantsø peger på Dublin, Grønland, Norge og Sverige, især omkring Stockholm, som steder, hvor der er gode jobmuligheder netop nu.
”Dublin er gennem de seneste år blevet centrum for mange store internationale virksomheders europæiske hovedsæder. Grønland er hele tiden på jagt efter akademiske kompetencer, og her kan du hurtigt få ansvar og tunge opgaver og komme tæt på ministrene – noget, der kan tage dig mange år i Danmark. I Norge er der mangel på økonomer, og i Stockholm er akademikerledigheden meget lav.”
Hvis du er ledig, anbefaler Thomas Kantsø, at du flytter til det område, du gerne vil arbejde i.
”Et fif er også, at du på LinkedIn under din profil fx skriver Dublin i stedet for Copenhagen, og at din fagprofil er på engelsk og måske tysk eller spansk. Headhunterne sidder nemlig specifikt og søger på fagord og location.”
I en række europæiske lande kan du tage dine dagpenge med i op til tre måneder. Og det er også muligt at blive ansat med løntilskud i udlandet, hvis modervirksomheden er dansk.
Hvis du ikke allerede er flyttet til det land, du gerne vil arbejde i, anbefaler Frank Nordahl, der er karriererådgiver på CBS, dig til i det mindste at besøge landet.
”Det er trods alt de færreste internationale arbejdsgivere, der beder dig om at sætte dig på et fly og betaler for en container med alle dine møbler – særligt, hvis du er nyuddannet. Men efter at have researchet på de virksomheder, du gerne vil arbejde for, kan du tage kontakt og fx sige: Jeg kommer til Singapore i et par uger. Er det muligt, at jeg må komme forbi til en snak?”
Det er selvfølgelig også en mulighed at arbejde for en dansk virksomhed, der har afdelinger i udlandet, siger Thomas Kantsø. Men der er ikke kun ét svar på, hvordan du lander sådan et job.
”Vi kan se, at de, der sidder i en dansk virksomhed i udlandet, mange gange er startet i moderselskabet i Danmark. Men det kan også lade sig gøre at få job i den internationale afdeling med det samme. Hos nogle virksomheder søger du direkte hos afdelingen i udlandet, hos andre søger du via moderselskabet. Mit råd er, at du kontakter den danske HR-afdeling for at høre, hvad praksis er i den enkelte virksomhed.”
Frank Nordahl møder en del kommende kandidater fra CBS, der gerne vil arbejde i udlandet. Men han synes, at mange af dem har en for tilbagelænet tilgang til det.
”De tror bare, de kan sidde hjemme bag computeren og søge job i hele verden på samme måde, som de søger job i Danmark. Men du skal investere noget i det. Du skal afklare, hvad du vil, men også hvad der er muligt. I USA kan du ikke bare sådan lige få en arbejdstilladelse. Og hvert land har deres måde at gribe jobansøgning an på. I Kina er det fx ikke velset, at du har to-tre fritidsinteresser ved siden af jobbet. Mit forslag er, at du kontakter karrierecentre på de lokale uddannelsesinstitutioner.”
Thomas Kantsø understreger også, at der er kulturelle forskelle på CV’er rundt omkring i verden. Og at hvert land har sine særlige metoder at rekruttere på.
”Du skal ikke være bange for at tage telefonen og spørge: Hvordan er jeres rekrutteringsproces, hvad lægger I vægt på, og hvilke rekrutteringsbureauer bruger I? Det er også vigtigt, at du får oversat din kandidatgrad og dine kompetencer, så de kan forstås i det land, du ønsker at arbejde i. På dit studiested vil de fx vide, hvad din cand.merc.-uddannelse kan oversættes til på engelsk.”
Han råder dig også til at gå ind på djoef.dk/verdenskortet. Her kan du via LinkedIn-grupper komme i kontakt med djøfere næsten 60 steder i verden.
Hvis du stadig er studerende og allerede nu ved, at du på sigt gerne vil arbejde internationalt, er det også en fordel, hvis du har været på studie- eller praktikophold i udlandet, siger Frank Nordahl.
”Arbejdsgiverne vil se det som en mere sikker investering, når de ansætter dig. De er ikke interesseret i at finansiere et oplevelsesophold. Men hvis du har prøvet at bo og leve ude før, smutter du nok ikke efter et par måneder.”
Herunder finder du en række bud på databaser og organisationshjemmesider, hvor virksomheder og organisationer i de enkelte lande slår job op, når de er på jagt efter akademikere.
Du kan også læse mere om jobsøgning i udlandet på djoef.dk, jobbank.dk/udland og gribverden.dk/din-vej/arbejde.
”Tyskerne er meget korrekte – jakkesæt og slips, og man er typisk Des før, under og efter samtalen.” Torben Nielsen, project manager hos Voith Turbo I Crailsheim.
Jobdatabaser:
Rigtig mange europæiske hovedkontorer ligger i Dublin fx Facebook, IBM og LinkedIn.
Lav akademikerledighed – især omkring Stockholm.
Jobdatabaser:
En djøfer i Grønland er kun i jobbet i 9-13 måneder i gennemsnit, ’men de vil så gerne have, at du bliver længere’, siger karrierekonsulent i Djøf, Thomas Kantsø.
Der er hele tiden en række job at søge på job.sermitsiaq.ag.
”Det er på ingen måde vanskeligt at søge job i Norge. Jeg skrev mine ansøgninger på dansk. Generelt kan jeg sige, at nordmændene går meget op i referencer.” Rune Gregersen, skattejurist hos Skatteetaten.
Jobdatabaser:
Jobdatabaser:
Jobdatabaser:
Jobdatabaser:
Jobdatabaser:
Jobdatabaser:
Generelt set findes de ledige stillinger på de enkelte FN-organisationers egne hjemmesider.
Jobdatabaser:
Giz.de (tysk pendent til Danida)
reliefweb.int (humanitære FN-jobs)
devex.com (ngo-jobs i 100 lande)
dai.com (ngo-jobs verden over)
”Det er min erfaring, at der ofte er nogle uformelle veje til jobs i udviklingsbranchen i udlandet. Det kan ofte være en fordel at være på stedet, kende folk og kunne fremstå som lokalkendt.” Julia Raavad, Mellemfolkeligt Samvirke i Myanmar.
”Som dansk djøfer i udlandet får man efter nogle år i et land eller en region et godt netværk af kontakter blandt både lokale og udlændinge, hvorfor kendskab til ledige stillinger bliver mere baseret på forbindelser end opslag og jobdatabaser.” Heine Tilma, der er på en treårig kontrakt med DANIDA i Nepal som Senior Compliance Adviser.
Hvis du har kendskab til andre gode søgemuligheder i udlandet og vil dele dem med andre - så skriv i kommentarfeltet under artiklen.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER